De er blandt de mest indflydelsesrige indkøbere i det offentlige Danmark og de mødtes torsdag og fredag i København.
Tilsammen har de ansvaret for et årsbudget på omkring 250 milliarder skattekroner, der ifølge tal fra Danmarks Statistik skal dække forskellige velfærdsydelser til over 500.000 borgere.
Alene på social- og ældreområderne dækker private virksomheder op til 40 pct af disse opgaver, men det samarbejde ligger ikke øverst på dagsordenen ved dette årsmøde for de kommunale velfærdschefer, som har ansvaret for størstedelen af kommunernes serviceramme på omkring 300 milliarder kroner.
Temaet for årsmødet er, ”Styring og ledelse i det frisatte velfærdssamfund” og det har tilsyneladende tiltrukket sig en større presseopmærksomhed, hvis man måler på antallet af medier, der sidder bænket ved indgangen. Tidligere år har det nærmest kun været OPS-Indsigt. I år er der foruden os og NB-Ældre flere monitormedier og et par freelancere.
Ser frem til ministerens besøg
En af torsdagens hovedtalere er ældreminister Mette Kierkgaard (M), som har afsat hele 45 minutter til besøget.
Der er i de her sammenhæng tradition for, at man inviterer en eller flere ressortministere, men besøgene vare sjældent så lang tid.
Faktisk har flere branchefællesskaber haft vekslende held med at få en minister til at deltage i denne type arrangementer. Astrid Krag var bl.a. kendt for ikke at dukke op til diverse kommunale konferencer, ofte var hun dog til stede på et videolink. Den form for synlighed gav ikke point blandt politikere og velfærdschefer.
Derfor har man blandt velfærdscheferne set frem til, at Mette Kierkgaard dukker op, selv om hun ude i almenbefolkningen er relativ ukendt ifølge BT, så er alle deltagerne i årskonferencen helt med på, hvem hun er.
Samspillet med de private
Særligt er man interesseret i frisættelsen, og de konsekvenser den kan føre med sig også ift til det samspil man har med private.
Thomas de Richelieu, som er velfærdsdirektør i Lolland Kommune, mener, at frisættelse er den rigtige vej, men han oplever alligevel nogle udfordringer, som han håber ældreloven tager højde for.
“En række af de opgaver, som ligger i praktisk hjælp for eksempel rengøring og tøjvask, dem udliciterer vi. Og madservice kommer fra et køkken, så det laver medarbejderne heller ikke noget af,” siger han og fortsætter:
“Alt det, der kan løses af andre, det bliver løst af andre. Det gør vi for at effektivisere, og udnytte de ressourcer vi har til at varetage det sundhedsfaglige og den personlige pleje. Det er jeg bekymret for, hvis man ikke kan fortsætte med at gøre det,” siger han til NB Ældre.
Bekymret for frisættelsens konsekvenser
Bjarne Ipsen der er forvaltningschef i Aabenraa Kommune, er noget mere bekymret. Han ser med frygt på regeringens frisættelse af ældreplejen. ”Den svære og grundlæggende politiske opgave med at prioritere ressourcerne risikerer at ende hos medarbejderne og den økonomiske styring kan blive skyllet ud med badevandet,” skriver han i et indlæg i Altinget forud for årskonferencen.
”Samlet set er jeg bange for, at vi i højere grad frisætter politikkerne og lader medarbejderne i stikken,” siger han i en kommentar efter ministerens oplæg.
Hans kommentar giver særlig god mening, når man læser hans debatindlæg, hvor han bla. Skriver:
”Det bør, efter min opfattelse være en politisk opgave, at definere serviceniveauet ud fra de økonomiske, faglige og medarbejdermæssige ressourcer, som vi har. For uagtet at man nu sætter servicen mere fri, ændrer det ikke på, at fremtidens velfærd bliver fuld af hårde prioriteringer, som vi ikke kan være bekendte at pålægge den enkelte medarbejder.”
Justeret sprog og tidsperspektiv
Men hvad sagde ministeren så i hendes tale?
Ældreminister Mette Kierkgaard talte i sin tale meget om, at frisættelse af medarbejderne som en afgørende faktor for at øge kvaliteten i ældreplejen.
“Der skal være plads til, at den enkelte medarbejder kan give den hjælp, de har brug for,” sagde hun ved årsmødet.
Nogle egentlige nye budskaber kom der ikke fra ministeren, hvis man har hørt de seneste oplæg, hun har rejst rundt med fx i forbindelse med KL`s konference om ældre og sundhed i Kolling før efterårsferien.
Men går man ned i semantikken, så er der forandringer, der kan give anledning til fortolkning.
Frem for ældrelov brugte Mette Kierkgaard oftere udtrykket ”ældrereform”. Det bekræftes i et vist omfang også af et opslag på LinkedIn, hvor hun bl.a. skriver:
”I disse måneder er jeg rundt mange steder og tale og være i dialog om regeringens ambitioner for frisættelse af ældreområdet – forud for et kommende udspil til en reform af ældreområdet.”
Den justerede retorik fra lovgivning til reform, bemærker Bjarne Ipsen fra Aabenraa også højlydt på årskonferencen, men der var ikke respons fra ministeren
Det er ikke sådan, at ældreloven er lukket helt ude af ministerens retorik, men det justerede sprogbrug illustrerer den udviklingsrejse ministeren er på, ligesom tidsperspektivet for den kommende ældrelov i hendes tale er rykket fra engang i efteråret ”til senere på året”.
En sidste ting der er værd at bemærke er, at ældreministeren flere gange tilkendegiver, at de udfordringer vi står med ikke kan løses med en snup-tags-løsning.
”Jeg kommer ikke til at løse det hele med den ældrereform der kommer, men det vi vil, er at lægge sporene til en anden form for styringstænkning, hvor vi kun måler på det der er en indikator for kvalitet og ikke alle de dokumentationskrav på input og output,” sagde hun.
Spørgsmålet om plejehjemsbestyrelser
På årsmødet var der lagt plads ind til spørgsmål fra de mange fremmødte velfærdschefer.
Selv giver hun udtryk for, at det var en fornøjelse, med mange (5) gode og “to-the-point spørgsmål fra kommunale chefer”, som hun skriver det på LinkedIn.
Et af de steder hvor flere har udtrykt bekymring, er omkring de varslede plejehjemsbestyrelser på kommunale plejehjem.
Her er Mette Kierkgaard over tid kommet frem til, at det skal være noget der minder om, det man har på gymnasieområdet, hvor man ligesom kan trække kompetente personer ind fra erhvervslivet og give dem og den daglige ledelse en mere udstrakt kompetence for at lede institutionen. ”Her skal vi dog finde ud af, hvordan vi sikrer koblingen mellem bestyrelse og kommunalbestyrelsen,” lyder det i hendes svar på et spørgsmål fra deltagerne.
Læs også: Borgmester om plejehjembestyrelser: Man bør rykke ansvaret ud af kommunerne
Men selvom ideen om plejehjemsbestyrelser ser ud til at være i stadig udvikling hos ministeren, efter pres fra flere sider, er der fortsat skepsis ude på chefniveau i kommunerne.
“Det er meget rigtigt at have den ambition at inddrage civilsamfundet. Vi prøvede for to år siden at lave et pårørenderåd for vores hjemmeplejegrupper. Det satte vi en kvart million kroner af til og annoncerede i flere måneder i aviser efter 122 personer og holdt et utal af møder. Der var ti der var interesserede og tre der mødte op til det sidste møde, og endelig var der en der til slut var interesseret. Det er det civilsamfundsengagement vi kan mønstre i dag, hvordan hænger det sammen med jeres ambition om at finde bestyrelsesmedlemmer i tusindvis til kommunale plejehjem?” Lyder spørgsmålet fra direktør Thomas Krarup i Randers Kommune.
Et spørgsmål der desværre ikke fik et konkret og direkte svar.
