Ældreminister Mette Kierkgaard slog for en uge siden fast, at der kommuner professionelle bestyrelser på de over 700 kommunale plejehjem.
”Vi arbejder med noget, vi kalder lokale plejehjem. Der handler det om, at kommunen fortsat skal visitere, men ellers arbejder vi på at ansætte nogle professionelle bestyrelser, der skal have det, vi kender fra andre typer af bestyrelser,” sagde ældreministeren på et webinar, der blev afholdt for Moderaternes bagland.
Torben Hollmann, der er centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune deltog selv i webinaret hos Moderaterne.
“Jeg kan godt være bekymret for nogle ting, som jeg synes, der mangler at blive taget stilling til. Det er, at ældreministeren var meget tydelig i at sige, at professionelle bestyrelser skulle have økonomi-, strategi- og organisationsansvar. Det er fint for mig, men problemet er, at det er der jo nogle, som har i forvejen,” sagde han til NB-Ældre lige efter webinaret.
De to udtalelser er interessante. Det er nemlig ikke første gang, at det offentlige trækker på modeller og ideer fra den private sektor. Tænk blot på New Public Management og hele den debat det har givet de sidste 20 år.
Så hvad tænker man egentlig ude i kommunerne om, at man skal have professionelle bestyrelser på plejehjem og på den led importerer en central brik i styring af virksomheder fra det private erhvervsliv?
Seks ud af ti mangler mere viden
I Frederikshavn har man 13 kommunale plejehjem, her har borgmester Birgit S. Hansen (S) behov for at drøfte regeringens plan om professionelle bestyrelser.
”Jeg håber, det kommer ud til debat, Så vi kan diskutere formål, ideen med det, for hvis skyld og hvorfor,” lyder det, da OPS-Indsigt henvender sig.
Hun er ikke så bekymret for, om hun kan finde bestyrelsesmedlemmer. ”Der vil givet være interesse. Det er et område, mange har en interesse i og mening om,” siger hun med henvisning til, at kommunerne kender til den slags arbejde ift. dagtilbud, skoler, havne m.v., men hun er simpelthen nødt til at kende mere til regeringens plan, før hun kan udtale sig mere konkret om, hvad den vil betyde.
Den melding er meget sigende for flere af de kommentarer OPS-Indsigt får, da vi ringer rundt til politikere i ti kommuner fordelt på de fem regioner.
Grundlæggende er der modstand mod professionelle bestyrelser på kommunale plejehjem, men seks ud af de ti politikere vi taler med, mangler mere viden og flere vil ikke udtale sig til citat, da de ikke synes de ved nok om regeringens projekt.
”Der mangler ganske enkelt klarhed og mere konkret information og inddragelse,” lyder det.
Forstår godt regeringens tanke
”Ideen om plejehjemsbestyrelser er superromantisk, men hvem har ansvaret?” lød det fra Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann (V) i maj måned på KL`s Social- og Sundhedspolitiske forum, hvor Ældreminister Mette Kierkegaard (M) også præsenterede ønsket om plejehjemsbestyrelser.
Nu fire måneder senere er hendes holdning ikke ændret, men hun uddyber i et interview med OPS-Indsigt, som udkommer op til weekenden, hvad regeringen kunne gøre for at projektet lykkedes.
”Jeg kan som liberal godt forstå ministerens tanke, men der er bare nogle voldsomme indgroede dilemmaer i denne her model, som det kræver, at man har et blik for,” siger hun indledningsvist til OPS-Indsigt.Læs også: Borgmester om plejehjembestyrelser: Man bør rykke ansvaret ud af kommunerne
Tror ikke på projektet
I Albertslund Kommune hæver formanden for Social- og Sundhedsudvalget Paw Østergaard Jensen (S) kritikken til et mere generelt perspektiv.
”Set fra et lokalt politikersynspunkt, ser det indimellem ud som om, at landspolitikerne forelsker sig i en løsning før de stiller spørgsmålene, der skal findes svar på,” siger han til OPS-Indsigt.
Men helt konkret tror han ganske enkelt ikke på projektet.
“Jeg er ikke principielt imod bestyrelser, hverken med eksterne eller beboere og pårørende, særligt ikke hvis det handler om at få en lokal forankring, jeg tror bare ikke på projektet,” siger han og uddyber:
”Hvis man har en forestilling om, at man kan opnå noget af det samme som på de private plejehjem med at have en bestyrelse, så er forskellen jo, at på et privat plejehjem er bestyrelsen der for at give ejerkredsen indflydelse på driften, men den del er jo kommunalt set på plads, repræsenteret ved politikerne i fagudvalgene, så hvad er lige formålet med en bestyrelse?” spørger han.
Burde se på de eksisterende beboerråd
Set fra Paw Østergaard Jensens perspektiv er hele øvelsen en illusion, hvor man forsøger at skabe demokrati et sted hvor ægte indflydelse, fra dem det drejer sig om, ikke kan skabes, ej heller i en bestyrelse. Det har lidt karakter af pseudodemokratisk øvelse, med bestyrelser på plejehjem, mener han.
Paw Østergaard Jensen peger på, at langt de flest kommunale plejehjem bygges efter almenboligloven, hvilket også kræver beboerråd med møder og demokrati.
”Måske skulle man dykke ned i fremmødet på den slags møder som en del af forarbejdet og overvejelserne omkring bestyrelser eller ej. Men en bestyrelses i en professional forstand, det tror jeg, du får svært ved at finde i lokalpolitikere, der vil svare, at det tror de på,” siger han.
Til gengæld tror han, at alle lokalpolitikere ønsker at styrke de ældre medborgeres og deres pårørendes inddragelse, f.eks. gennem et lokalt råd, ”som vi også har i Albertslund på vores plejehjem.”
I Skanderborg er man ikke bekymret
I Skanderborg har man ni plejecentre og her er formanden for Sundheds og Omsorgsudvalget Jens Szabo (V) positivt indstillet overfor ældreministerens melding:
”Vores seniorråd er ret aktiv og de har påpeget, at det står i regeringsgrundlaget, at vi skal have bestyrelser på plejecentrene. Derfor har vi aftalt, at vi sætter os sammen med henblik på at finde ud af, hvordan vi kan handske det her, når det kommer,” siger han.
I Skanderborg har man en del erfaring med forskellige brugerråd, så der er man ikke så bekymrede for, at man er begyndt at tale om bestyrelser på plejehjem, men der er jo forskel på brugerråd og professionelle bestyrelser og de kompetencer en professionel får set i forhold til et brugerråd.
”Det bekymrer os sådan set ikke. Vi er positive over for det her og ser på beslutningen, når den er taget. Det vi er enige med vores seniorråd i, er, at det er vigtigt, at man få mulighed for, at etablerer, noget der er tilpasset lokalt og giver mening lokalt,” siger Jens Szabo.
