I gennemsnit har lærere på danske folkeskoler 13 dages sygefravær om året, hvilket svarer til cirka 6% af arbejdstiden. Nu viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, at folkeskolelærernes sygefravær ligger markant over det gennemsnitlige sygefravær for andre offentligt ansatte, som er 9 dage om året, og endnu højere end det gennemsnitlige fravær blandt privatansatte.
På de private skoler har man kun 8 sygedage om året, som inkluderer både lærerens eget sygefravær og lærerens brug af ret til fravær ifbm. barns sygdom.
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, kan denne forskel blandt andet forklares med, at folkeskolen har et større ansvar for inklusion af elever med særlige behov.
“Jeg tror, at folkeskolelærere er udsat for et højere arbejdspres end lærere på privatskoler på den måde, at privatskolerne ikke i samme omfang som folkeskolerne løfter inklusionsopgaven,” siger hun til Politiken.
Potentialet er stort og set før
Men det handler ikke kun om forskellen på privat og kommunal.
Sidste år viste en analyse fra tænketanken CEPOS tilsvarende Rockwool Fondens, at der er store geografiske forskelle, når det handler om, hvor tit børn i folkeskolen møder en vikar i stedet for deres faste lærer.
Her lå kommuner som Dragør og Lemvig med 8-9 sygedage i 2023, mens Sorø og Frederikssund lå højst med 17-18 sygedage, og dermed dobbelt så mange.
Cepos’ beregninger viste dengang, at hvis de kommuner, der havde et højt sygefravær, kunne nedbringe deres sygefravær til det gennemsnitlige landsniveau på 13,2 dage om året, ville det frigive 151,5 fuldtids-lærerstillinger. Kom alle kommuner på niveau med Dragør, ville det frigive 965 fuldtidsbeskæftigede.
Ledelsens rolle er afgørende
Rockwool Fondens analyse, som er baseret på data fra 450.000 lærere og 15.000 skoleledere, viser, at op mod 62 % af forskellen i lærernes sygefravær fra skole til skole kan forklares med ledelsens evne til at skabe en stærk fraværskultur.
Når en lærer skifter job til en ny skole, vil vedkommendes sygefravær ofte tilpasse sig den nye skoles normer. Det tyder ifølge forskerne bag analysen på, at ledelsen og de interne rammer spiller en stor rolle for, hvor ofte lærere melder sig syge.
Desuden viser analysen, at sygefraværet har en direkte konsekvens for eleverne. Hvis en skole oplever én ekstra dags fravær i gennemsnit per lærer, falder elevernes testresultater i dansk og matematik mærkbart.
Dorte Andreas anerkender vigtigheden af stærk skoleledelse, men understreger samtidig, at forskellene mellem skoler gør det svært at give en entydig forklaring.
“Det tyder på, at ledelse er ekstremt vigtigt og også afgørende i forhold til arbejdsmiljø og en skoles fraværskultur,” siger hun og tilføjer,
“Men man er nødt til også at se på, hvad det er for en skole: Hvor mange elever har særlige behov, hvad er elevernes socioøkonomiske baggrund, og er der en forvaltning, der bakker skolen op?”
Lederens fravær påvirker medarbejderne
Analysen viser også en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem skolelederens eget fravær og lærernes sygefravær. Når en skoleleder bliver akut indlagt på hospitalet, stiger lærernes fravær i gennemsnit med 10 % i den periode, hvor lederen er væk.
Forskerne bag analysen konkluderer, at skoleledelse spiller en afgørende rolle for at sikre et lavt sygefravær blandt lærere og dermed også for elevernes faglige resultater.
Selvom sygefravær blandt lærere kan have mange årsager, peger den nye forskning på, at stærk ledelse og en klar fraværskultur kan være nøglen til at mindske forskellene mellem skoler.
