”Fordi de selvejende aktører udspringer af civilsamfundet, er de den nødvendige modmagt og alternativ til det etablerede velfærdsstatslige system,” lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved syddansk universitet.
Udtalelsen falder i bogen ”Selveje Selvsagt”, som er udgivet i andeledning af brancheorganisationen Selveje Danmarks 10-års jubilæum.
Bogen er interessant, fordi den giver et godt indblik i den bredde og dybde, som de ca. 300 velfærdsvirksomheder der er medlemmer af Selveje Danmark spænder over og hvad de udspringer af.Ud af de godt 951 plejehjem vi har i Danmark, var 102 ifølge Sundhedsdatastyrelsen selvejende. Det fremgår af en aktindsigt indhentet af OPS-Indsigt i efteråret 2022.Interessant læsning for nye i politik og forvaltning
I bogen kredser de to forfattere og journalister Thorsten Asbjørn og Peter Borberg om fire centrale markører, der knytter sig til begrebet selveje. Man er formålsdrevet, nonprofit, entreprenant og med et særligt ledelsesrum.
De to forfattere tager os let og elegant forbi bondesamfundet i 1500-tallet med selvejegårde, stavnsbåndets ophævelse, slaget på Reden i begyndelsen af 1800-tallet og grundloven som vejviser med spillerum for udvikling af selveje.
De beskriver, hvordan civilsamfundsorganisationerne i en tid med en gennemgribende omkalfatring af samfundet, hvor industrialiseringen bankede derud af, dannede grundlag for mange af de elementer af velfærdsservices, vi kender i dag.
På linje med højskole- og andelsbevægelsen har de selvejende institutioner sat sig som en helt naturlig del af vores måde at se velfærd på. Netop det gør det interessant og anbefalelsesværdigt for særligt nye forvaltningschefer og politikere at læse bogen `Selveje Selvsagt´.
Den giver et indblik og en indsigt, som burde få beslutningstagere til, at reflekterer over eksempelvis deres besparelsesovervejelser, så de ikke som på Frederiksberg havner i en situation, hvor man er lige ved at aflive de selvejende børnehaver, fordi man ville reducerer i administrationstilskuddet.
Eksterne stemmer
Selvejefeltet er som en have beplantet ud fra et diversitetsprincip. Det er på mange måder overdådigt, uoverskueligt og mangeartet, og derfor vil der altid mangle noget i nogens perspektiv med sådan en bog, men det er lykkedes forfatterne og deres redaktion, at give et bredt billede af selvejepotentialet ved at lade 12 selvejeaktører sætte kød og blod på præcis deres virke.
Du møder i bogen et bredt spekter af aktører fra et forsorgshjem for veteraner, Glad Fonden, dagtilbud og socialøkonomiske tilbud for udsatte.
Samtidig har forfatterne elegant benyttet sig af eksterne stemmer, der med hver deres bidrag medvirker til en kritisk indramning af selvejeområdet.
En af den er Nina Thomsen tidligere Sundheds- og omsorgsborgmester i København og nu direktør for Mødrehjælpen.
Hun peger bl.a. på, at de offentlige myndigheder har en væsentlig opgave med at sikre, at de selvejende får plads til at udvikle sig frit, så de ikke forsvinder.
”Jeg tænker, det er vigtigt, at der blandt de selvejende er en villighed til hele tiden at spørge sig selv, ”hvad er vores eksistensberettigelse?”, så de ikke risikerer at blive det offentliges forlængede arm,” siger hun.
Omvendt skal selvejende institutioner passe på ikke at se sig som bedre end det offentlige lyder det fra Torben Klitmøller Hollmann, centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune i et citat.
Han peger på, at det som er kernen, er, at vi er sammen om velfærdssamfundet, hvor det offentlige og de selvejende kan noget vidt forskelligt og supplerer hinanden og når det sker mener han, at borgeren får det, som der er behov for.
