Frivillighed som svar på velfærdsstatens omsorgssvigt. Det er underoverskriften på en ny bog om civilsamfundets potentiale, som blev lanceret torsdag i forfatterforeningens lokaler.
Udgangspunktet for bogen `Det civile potentiale´ er, at velfærdsstaten ikke er gearet til at løse de problemer, som kendetegner det samfund, vi lever i nu. Her undersøger forfatteren, hvordan vi kan udvikle et revitaliseret velfærdssamfund ved i højere grad at involvere de civile organisationer.
Boglanceringen var godt krydret med oplæg fra flere kommunale eksperter som tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og tidligere analysechef i KL Dorte Bukdahl.
Tilstede var også socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som i hendes oplæg udtrykte stor begejstring for bogen.
”Jeg synes denne bog er et vanvittigt godt indlæg ind i debatten om, at det er blevet mere velfærdsstat end velfærdssamfund og jeg glæder mig til at fortsætte snakken,.. for vi skal komme et sted hen, hvor vi lykkedes med at få omsat de pointer, du har i bogen,.. så tusind tak for at skabe et sprog og et mere teoretisk fundament for debatten,” lød det bl.a. fra socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. (Foto Steen Houmark)
En voksende genre
Men hvad er det for en bog?
Bogen er interessant af flere årsager. For det første er `Det civile potentiale´, skrevet af Mads Roke Clausen, der til dagligt er direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) og har en lang karriere som civilsamfundsleder. Dernæst tilhører bogen en lille, men voksende genre af fagorienterede bøger, der behandler velfærdssamfundets eller statens svøber.
Før corona fik vi `Velfærdsillusionen´ af Nick Allentoft og efter corona har vi bl.a. fået `Giftig gæld og udpint velfærd´ af Susanne Ekmann. Begge bøger, der uden kritik og sammenligning i øvrigt breder sig over det meste af velfærdssamfundet.
Her sætter man bl.a. spot på, borgernes oplevelse af at være ladt i stikken af et samfund, de troede på eller ledere og medarbejders `fængsling´ i velfærdsstatens maskineri, hvor de har svært ved at adressere systemiske problemer ift misforholdet mellem krav, forventninger og ressourcer.
Skrevet i et jeg-perspektiv
`Det civile potentiale´ er værd at læse, fordi den frem for at gå bredt, zoomer ind på civilsamfundet i kobling til velfærd, og på den led dykker ned i et samfundsfelt mange (alle) taler om og enhver kommune med respekt for sig selv har en politik for uden egentligt, at have den store indsigt og erfaring med, hvordan økologien i civilsamfundet fungere.
I et jeg-perspektiv tager forfatteren os med ind i en tidsmaskine, hvor vi i et let læst sprog følger i hans og andres fodspor igennem centrale og udvalgte læringspunkter fra civilsamfundets kobling til velfærd. Nationalt og internationalt.
Der er bl.a. plads til fem inspirerende organisations-case-beskrivelser, som er med til at gøre en bog med 147 noter og faglitterære henvisninger læsbar. Man er som læser ikke i tvivl om, at forfatteren, skønt bogen er skrevet i et jeg-format, har været igennem et grundigt fagligt forarbejde, der bygger på mere end strøtanker en søndag formiddag.
Behov for et balanceret velfærdsmix
Bogen består enkelt-kapitel-testen. Det vil sige man kan læse et vilkårligt kapitel og føle sig inspireret til, at læse mere. Det giver naturligvis en mere stabil rytme, at læse bogen fra A til Z, men det kan anbefales at man læser kapitlet om `the big society´. Her beskrives levende, hvordan David Camerons vision om frisættelse kuldsejlede. Her ønskede man i Storbritannien bl.a. øget selvbestemmelse til lokalsamfundene, nye muligheder for private og frivillige mhp, at de kunne være leverandører af serviceydelser, men allerede første år var projektet i havsnød.
Hvorfor? – det må du selv læse dig til, men denne bog giver et bud på, hvordan vi kan skabe et bedre og mere omsorgsfuldt velfærdssamfund – og det endda for de samme penge, som vi anvender i dag – ved at involvere frivillige og de civile organisationer.
Men det kommer ikke uden en pris at lede og realisere det civile potentiale. Her krydrer forfatteren det med anekdoter fra egne fejltagelser. Han peger desuden men ikke alene på, at vi har brug for et balanceret velfærdsmix, hvor en kompetent offentlig sektor i samspil med dygtige innovative private og civile leverandører tilsammen skaber et virksomt velfærdssamfund.
Her er det bl.a. interessant, at kommunernes rolle i højere grad skal være at orkestrere velfærdsaktørerne, frem for at levere, ligesom de civile ledere af leverancerne må have forståelse for kommunernes regelbundne og bureaukratiske arbejdsformer.
Læs bogen – det giver mening og perspektiv.
