Dårlige sager på botilbud med voldtægter, selvmord og ulovlige forhold mellem bostedets ansatte og beboere hænger ved længe efter den formelle genopretning af bostedet.
I en ganske interessant og spektakulær artikel i JyllandsPosten, møder læseren fra start sirenerne fra ambulancer og politibiler, samt omtalen af en fængselsdom for voldtægter, en pædagog som anmeldes for overgreb og selvmord og selvskade blandt unge beboere på et bosted i København.
Alt i alt en beskrivelse af usædvanligt mange voldsomme episoder på et bosted, der hver især er værd at læse med fokus på beboere og borgers individuelle oplevelser af et enkelt botilbuds pædagogiske og ledelsesmæssige udfordringer for flere år siden.
I det mere generelle perspektiv om det specialiserede område er det dog værd at bemærke, at de sager, der trækkes frem, ikke er det gængse billede af branchen, hvad enten der er tale om offentlige eller ikke-offentlige tilbud.
Det skærpede tilsyn blev hævet for et år siden
De flere år gamle sager, som bringes frem her i sommervarmen, har været kendt og tilgængelige, hvis man kan finde rundt i Socialtilsynets rapporter. Det betyder, at enhver har kunnet læse, at der tilbage i tid var noget helt galt på botilbuddet Caroline Mariehjemmet.
Tilbuddet har nemlig bl.a. været igennem to perioder med skærpet tilsyn i 2021, men ved seneste tilsyn i sommeren 2022, er det ophævet og her skriver Socialtilsyn Hovedstaden bl.a. om botilbuddet:
”Socialtilsynet vurderer, at der hurtigt blev iværksat relevante tiltag til at sikre et fælles fagligt ståsted og sikre tryghed og trivsel for alle beboere.”
Socialtilsynet skriver videre, at man har genoprettet tilbuddet og foretaget ændringer igennem syv måneder, hvor man har haft en interim leder og her konkluderes det, at ”Socialtilsynet vurderer, at det i høj grad er lykkedes for interim leder.”
Botilbuddet var med andre ord godt på vej til at være genoprettet for et år siden, alligevel kan man få det modsatte indtryk ved at læse den aktuelle artikel i Jyllands-Posten, hvor man har et stort fokus på flere beboeres og pårørendes tragiske og personlige oplevelser tilbage i tid.
Det bør desuden bemærkes, at bostedet i slutningen af maj 2023 fik tildelt årets Marie-Pris, for en imponerende turn around fra akut lukningstruet til fuld belægning og sund økonomi på to år. ”Den bedrift kunne Fondsbestyrelsen ikke stå for i et ellers stærkt ansøgerfelt,” fremgår det af et facebookeopslag for Fonden Mariehjemmene, der administrere Caroline Mariehjemmet.
Vi befinder os med andre ord i en situation, hvor et botilbud i både myndighedernes og egen optik har rykket sig væk fra de skrækkelige billeder af fortiden, som JyllandsPosten gengiver længe efter, at de er sket, hvilket bør give anledning til refleksion og læring hos ledere af myndigheder og botilbud.
Man må ganske enkelt erkende, at det er et vilkår, at det specialiserede område er så kompliceret, at det kan være vanskeligt for almene medier at dække området nuanceret i et fagligt og markedsmæssigt perspektiv.
Det er så at sige meget op ad bakke, at få lagt fortiden bag sig, hvis der historisk har været dårlige faglige og ledelsesmæssige dispositioner. De kan trods alverdens tiltag og genopretning i lang tid indhente botilbuddet og overhale nyt omdømme på en dårlig facon. Alene fordi deres tragiske fortællinger giver en god historie i medierne.
Ruller ud i de landsdækkende medier
Det interessante ved artiklen i JyllandsPosten er desuden, at artiklen her i agurketiden hurtigt får Ritzau til at udarbejde deres egen version, der ruller i forskellige landsdækkende medier, som BT, Politiken, DK Social, DK-Nyt og en række andre medier. Herved aktualiserer man de tragiske begivenheder yderligere og bringer dermed også botilbuddets navn i spil i en kontekst, som potentielt ikke længere er gældende.
Bostedets nye leder tilbydes ganske vist til sidst i artiklerne hos Ritzau og Jyllands-Posten et interview, hvilket hun afviser, men citeres for at skrive følgende mail til avisen:
”Det er helt uacceptabelt, at unge mennesker bliver udsat for så alvorlige hændelser under offentlig varetægt. I dag er der ny ledelse og ny sammensætning i bestyrelsen med stor opmærksomhed på beboernes udvikling og trivsel. Socialtilsynet Hovedstaden vurderer, at tilbuddet er veldrevet og har et højt fagligt niveau. Alle pladser er besat, og økonomien er meget sund.”
Det kan lyde tamt og defensivt, men der er faktisk ikke meget mere denne leder kunne gøre, for mediernes vinkel på borgernes forfærdelige oplevelser er jo lagt fast.
Til gengæld henviser ingen af medierne til Socialtilsyn Hovedstadens seneste tilsynsrapport fra sommeren 2022, for at sætte lederens udtalelse i perspektiv. Her blev det skærpede tilsyn nemlig ophævet. Læsere af denne sommers artikler kunne derfor efterlades med det indtryk, at tilstanden som beskrevet i artiklerne, fortsat er aktuel et år efter.
Med et enkelt link til tilsynsrapporten havde medierne objektivt perspektiveret lederens udtalelse og derved stillet hendes udsagn stærkere ift læseren, men det sket altså ikke.
Ministeren iværksætter undersøgelse
Når man læser artiklernes beskrivelser om grænseoverskridende adfærd, selvmord og voldtægter må de fleste danskere, der ikke har praksis erfaring fra det specialiserede område tænke, hvorfor pokker har man ikke lukket det botilbud med det samme?
Således også Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. I en kommentar til JyllandsPosten siger hun:
”Historien får det til at gyse i mig. Min bekymring er, om man har grebet hårdt nok fat. Hvis vi hæver os op i helikopteren, må vi se på, om der gribes hårdhændet nok ind, der hvor tingene går galt. Derfor har jeg bedt mit ministerium om at undersøge, hvor ofte man straks-lukker et sted. Hvor ofte siger man: ”Nu er det her sted ikke åbent fem minutter længere.”
Det kan lyde meget proaktivt med en ministerundersøgelse af antallet af straks-lukkede botilbud efter, at et medie har sat en enkeltsag på spidsen. Pointen er bare, at det behøver man ikke en ministerundersøgelse for at kunne svare på.
Svaret er et stort nul, ellers ville man helt sikkert med et enkelt klik have haft muligheden for at læse om det i Socialstyrelsens seneste årsrapport.
Flere får trukket deres godkendelse
Man kan nemlig i praksis ikke straks-lukke botilbud på fem minutter. De enkelte socialtilsyn kan give påbud, og sætte botilbuddet under skærpet tilsyn, hvor der sættes krav til botilbuddet om genopretning og hvis dette ikke sker, så kan man ”trække godkendelsen”.
Herefter har botilbuddet så ifølge lovgivningen ret til at klage over afgørelsen, hvilket har opsættende virkning på afgørelsen.
I 2021 tilbagekaldte de fem socialtilsyn i alt 11 godkendelser af botilbud, hvad der svare til 0,6 pct af de aktive tilbud ifølge Socialstyrelsens seneste årsrapport, hvilket er en stigning på 7 tilbud i forhold til det foregående år. I gennemsnit har de fem socialtilsyn årligt trukket 8 godkendelser tilbage siden 2018.
De fem tilsyn har desuden i øget omfang siden 2018 anvendt værktøjet ”skærpet tilsyn” mhp, at genoprette botilbud. Her er der sket en stigning fra 7 skærpede tilsyn i 2018 til 19 skærpede tilsyn i 2021.Om det er nok og om nogle af dem burde være lukket på fem minutter, fremgår ikke.
Straks-lukninger er ikke en snuptagsløsning
Men kan man så slet ikke straks-lukke, således som ministeren vil undersøge?
Det er ganske rigtigt, at hvis særlige forhold påkræver det, kan socialtilsynet eller Ankestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks ifølge §19 i bekendtgørelsen om socialtilsyn.
Det er dog ikke noget man ser i praksis, oplyser Socialtilsyn Hovedstaden til OPS-Indsigt.
Den enkle forklaring er, at beboerne på et botilbud der lukkes, jo skal genplaceres på et andet botilbud, hvor borgeren er i målgruppe. Her skal man lige have in mente, at det flere steder er beskrevet og senest i Trannæs-rapporten, at vi ikke har markedsmæssig overkapacitet på det specialiserede område.
Anledning til refleksion over egen praksis
Spørgsmålet er måske ikke så meget om myndighederne skal have mulighed for at bringe nogle kraftigere værktøjer i spil, som at bruge de virkemidler man rent faktisk har, særligt når vi ser tilbage på cases som den på botilbuddet Caroline Mariehjemmet.
Allerede helt tilbage i 2019 hejser den daværende leder et advarselsflag, da denne beder Socialstyrelsen om at komme i betragtning til et særligt forløb med den såkaldte taksforce.
Det vil sige problemerne var i et eller andet omfang både kendt af ledelsen og en statslig myndighed under ministeren.Om det skriver kontorchef Elisabeth Marian Thomassen i Socialstyrelsen bl.a. til JyllandsPosten:
”Når den slags hændelser sker, giver det selvfølgelig anledning til at reflektere over og vurdere vores egen praksis, selv om vi selvfølgelig ikke i alle tilfælde kan forebygge den slags hændelser.”
Samtidig fremgår det af en afgørelse fra Socialtilsyn Hovedstaden, som OPS-Indsigt har aktindsigt i, at tilsynet i perioden 2019-2021 løbende havde identificeret utryghed blandt beboere og ustabilitet i medarbejdergruppen, ligesom socialtilsynet ved forløbsbeskrivelserne havde identificeret en forskelligartet tilgang til beboerne fra medarbejdernes side.
Det er blandt de medvirkende årsager til, at Socialtilsynet i oktober 2021 giver sit andet skærpede tilsyn, hvor man bl.a. opstiller en række kriterier, som ledelsen skal arbejde med, ellers vil godkendelsen af tilbuddet komme i spil, fremgår det.
”Genopretningen af kvaliteten inden for disse kriterier er afgørende for tilbuddets opretholdelse af godkendelsen, jf. lov om socialtilsyn § 8, og bekendtgørelse om socialtilsyn § 10, stk. 2.,” skriver tilsynet.
Socialtilsynet flager altså indirekte muligheden for en lunkning, men sigter grundlæggende henover to skærpede tilsyn og en række påbud mod en genopretning af botilbuddet frem for en lukning og det ser ud til at være lykkedes, når man læser den seneste tilsynsrapport fra 2022 for Caroline Mariehjemmet.
