Godt 40 procent af de sygeplejersker, der forlader den offentlige sektor, havner i den private sektor og hvis man betragter de praktiserende læger som en del af den private sektor, fordi det er et liberalt erhverv, så er det langt over halvdelen (58 pct.).
Det kan man læse ud af en netop udgivet undersøgelse på 77 sider fra Københavns Professionshøjskole med den mundrette titel ”Hvorfor stopper sygeplejerskerne i det offentlige sundhedsvæsen?”
Undersøgelsen er interessant, fordi vi fra en undersøgelse fortaget af Damvad Analytics i 2021 ved, at Danmark vil komme til at mangle et sted mellem 7.700 og 10.000 sygeplejersker i 2030.
Hertil kommer, at den seneste rekrutterings-survey fra STAR i marts 2023, viser, at 27% af de opslåede stillinger som sygeplejerske ikke blev besat forgæves og det er en tendens, der har været stabil siden juni 2022. Samtidig viser en opgørelse fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor (KRL), lavet til DR, at der i 2022 var næsten 2.500 færre sygeplejersker ansat i regionerne, end der var et år tidligere.
Bygger på udsagn fra sygeplejersker
Det er en gruppe forskere fra Københavns Professionshøjskole, der har gennemført undersøgelsen og her afdækker de, hvor sygeplejerskerne bliver af og hvad og der skal til for, at de bliver. Der findes i forvejen en række undersøgelser omkring fastholdelse af sygeplejersker, ”Men de giver ikke nødvendigvis indsigter i de komplekse bevæggrunde og overvejelser, der ligger bag valget om at stoppe i det offentlige sundhedsvæsen,” skriver forfatterne som baggrund for deres undersøgelse.
Rapporten bygger på svar fra 435 sygeplejersker, som har forladt det offentlige sundhedsvæsen, der hver især har svaret på seks åbne spørgsmål om deres baggrund for at forlade det offentlige.
”Flere af sygeplejerskerne oplever, at de har fået en betydelig lønstigning, når de f.eks. skifter til et privathospital, Norge eller lægemiddelindustrien. Så de er meget opmærksomme på, at de vil have en højere løn, hvis de en dag skal vende tilbage til det offentlige. Men der skal også gøres noget ved travlheden og det pressede arbejdsmiljø, som for mange af sygeplejerskerne var blevet hverdag, inden de sagde stop”, siger docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.
En fjerdedel vil aldrig vende tilbage
Men hvorfor søger de så væk?
”Jeg stortrives med en fair/fin løn og væsentlig færre vagter. Arbejdspresset er også et helt andet – god normering. Er ikke længere bange for at lave potentielt farlige fejl eller at overse vigtige observationer. Græder ikke eller får ondt i maven, når jeg tænker på arbejdet. Kan kun anbefale at komme væk fra det offentlige,” fremgår det af et citat fra undersøgelsen, hvor en sygeplejerske på et privathospital udtaler sig.
Bedre ledelse og organisering på sygehusene har afgørende betydning for 28 procent af sygeplejerskerne, mens mere fleksibilitet i arbejdstiderne (færre skæve vagter/weekendvagter og mindre tvang) bliver fremhævet af 25 procent. 16 procent savner mere respekt for deres fag.
Endelig svarer 26 procent, at de aldrig vil vende tilbage.
”Det kan selvfølgelig lyde voldsomt, at hver fjerde sygeplejerske har lukket døren for altid. Men omvendt holder tre ud af fire sygeplejersker døren på klem,” siger Nana Vaaben.
Læs også artiklen: Antallet af virksomheder der tilbyder privat sygepleje stiger
Selvstændighed og medarbejderpleje
Undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne havner vidt forskellige steder. Privathospitaler/klinikker og lægepraksis er de største aftagere, men flere har også valgt at videreuddanne sig og helt skifte branche eller en ansættelse i medicinalindustrien.
Søjlediagrammet viser, at over halvdelen, af de sygeplejersker der går ud af den offentlige sundhedssektor, havner i den private sektor. Her kan man se at de praktiserende læger tegner sig for lidt under 20 pct og i den sammenhæng er en tidligere hjemmesygeplejerske citeret for følgende udsagn:
”Jeg har en vildt spændende og meget selvstændig jobbeskrivelse. Jeg får daglig supervision, kommer på mange kurser og bliver der gjort meget for medarbejderpleje….. Jeg arbejder kun fire hverdage i ugen. Det er bare et federe liv.”
Kigger man på gruppen brancheskift indeholder den bl.a. sygeplejersker der er gået over i forsikringsbranchen og her er en tidligere hjemmesygeplejerske citeret for bl.a. følgende:
”Jeg arbejder i en sundhedsforsikring med almindelige arbejdstider og intet ansvar for menneskeliv til en løn, der er 15.000 kr. højere, og med glade kolleger…… Så alt i alt et langt bedre arbejdsliv med plads til mig, min familie og syge børn, og stadig indenfor mit sundhedsfag.”
De fleste kommer fra regionerne
Men hvor kommer sygeplejerskerne så fra når de træder ud af det offentlige sundhedsvæsen?
Ifølge lektor Elvi Weinreich fra Københavns Professionshøjskole viser besvarelserne fra de 435 respondenter i undersøgelsen, at det er sygeplejersker i alle aldre med vidt forskellig anciennitet, der forlader de offentlige sygehuse.
”Vi har f.eks. flest respondenter, de tilhører aldersgruppen 49 år og 50 år. De er ikke nyuddannede sygeplejersker, men har derimod oplevet en udvikling i det offentlige sundhedsvæsen igennem en årrække, som de så til sidst reagerer på”, siger Elvi Weinreich.
I rapporten kan man læse, at 73 pct. kommer fra hospitalerne (regionerne) og 17 pct. kommer fra det primære sundhedsvæsen (kommunerne).
”Disse tal giver en indikation om, hvad det er for nogle kompetencer, det offentlige sundhedsvæsen mister, når sygeplejersker forsvinder,” skriver forfatterne.
Arbejdsvilkår og ledelse skal ændres
Men hvad skal der til for, at sygeplejerskerne vender tilbage til det offentlige?
En fjerdedel har som sagt lukket døren. De tror ifølge forfatterne simpelthen ikke tror på, at der vil ske så omfattende ændringer, som der skal til, for at det kunne blive aktuelt, at de vendte tilbage.
Ifølge de resterende tre fjerdedele af sygeplejerskerne i undersøgelsen, skal der ud over en højere løn også ske noget med arbejdsvilkårene, så man ikke har så travlt og er så presset. Der skal ske noget med måden arbejdet ledes og styres på, så sygeplejerskernes faglige vurderinger bliver hørt og respekteret, og at de får større indflydelse.
