Produktudviklingen går i dag så hurtigt, at det du aftaler at købe ind i dag, har udløbsdato et godt stykke tid før kontrakten udløber, hvad enten det drejer sig om bæredygtige produkter, teknologier og arbejdsgange- og metoder.
Hvert år køber den offentlige sektor ind for omkring 400 milliarder kroner, hvilket svarer til 12 millioner tons drivhusgasudledning, men hvordan sikre vi en kontinuerlige innovation af produkter og serviceses inden for kontraktperioden?
Dansk Industri har længe opfordret den offentlige sektor til at man indgår i et partnerskab med den private sektor og sammen finde veje for eksempelvis grønnere offentlige indkøb, men partnerskaber tager tid og er ofte mere langsigtede.
Derfor kan der være behov for, at ordregiver indarbejder innovationsklausuler, som kan bidrage til et tættere samarbejde med den private leverandør, så der kan tænkes i nye måder at samarbejde på. ”Det nytter ikke noget, at vi arbejder i forskellige siloer,” lyder det fra Annelouise Dalgaard Pedersen, partner i advokatfirmaet Horten.
Hun rådgiver om alle aspekter af udbudsreglerne og de processer, som knytter sig til indkøb.For hende at se kan innovationsklausule være en hjælp, der giver den offentlige udbyder og den private tilbudsgiver de nødvendige rammer, for at man kan samarbejde om innovation i et kontraktforhold. Det fremgår af et nyhedsopslag hos Forum for Bæredygtige Indkøb.
Innovationsklausuler burde være mere udbredt
Annelouise Dalgaard Pedersen peger på, at innovationsklausuler i princippet kan bruges i forhold til alle typer af kontrakter, men det kræver, at man har forudsætningerne på plads. Det vil sige det offentlige har afsat ressourcer til arbejdet og det er helt tydeligt for tilbudsgiver, hvad det er de går ind til.
Innovationsklausuler er ifølge Annelouise Dalgaard Pedersen Ikke så udbredt som de burde være. Her peger hun bl.a. på, at økonomien og arbejdet med, at implementeringen af nye produkter eller arbejdsgange kræver, at der er allokeret en pulje penge til at teste og indlejre det nye.
”Men det er typisk ikke sådan offentlige kontrakter fungerer. De er ofte relativt låste, når først budgetterne er godkendte. Det kan godt give lidt hovedbrud. Når leverandørsiden ikke altid presser på, kan det hænge sammen med, at de kan frygte at blive pålagt en kontraktramme, som de ikke kan leve op til,” siger hun.
En slags light-innovation
Annelouise Dalgaard Pedersen adskiller innovationsklausuler fra innovationspartnerskaber, hvor sidstnævnte har som formål at finde frem til løsninger, der ikke findes endnu. Det vil siger indkøbet af et nyt produkt/metode kommer længere ude af banen.
Innovation er for hende at se lige så relevant i indkøbskontrakter på de mere standardiserede ydelser, hvor man gerne vil udvikle nye løsninger. ”Det kunne for eksempel være pleje af grønne områder, rengøring eller arbejdsbeklædning. Her vil det primære formål ikke være innovation, men et ønske om løbende og i samarbejde at gøre ydelserne, arbejdsgangene, eller produkterne anderledes og bedre, end de var i går – en slags innovation light,” siger hun.
Læs hele nyhedsopslaget her.
