Skip to main content

Topdanmark har købt sig til en markant position på markedet for sundhedsforsikringer. Det fremgår nemlig af en pressemeddelelse, at man har indgået en købsaftale i forhold til Oona Health A/S, som tidligere er kendt under navnet SundhedsGruppen A/S. 

I den sammenhæng overtager Topdanmark alle selskabets datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab, som sælger private sundhedsforsikringer.Salget er interessant fordi vi for under ti år siden havde en kraftig debat om, hvorvidt private sundhedsforsikringer ville skabe et A og et B-hold. I dag har over 2 millioner danskere en sundhedsforsikring i følge Forsikring og Pension.

Dansk Sundhedssikring har ifølge mediet Inside Business haft blikket stift rettet på kundetilvækst gennem de seneste år, hvor antallet af kunder steg med 32 pct. sidste år.  Til op over en halv million. Den samme tendens kan man set hos Sygeforsikringen ‘danmark’s regnskab for 2021, hvor 54.000 nye medlemmer fandt frem til foreningen.

På tolv år er markedet mere end fordoblet ifølge Børsen og væksten ser ikke ud til at være slut endnu.

Med købet får Topdanmark hurtig adgang til dette marked og samtidig en betragtelig markedsandel, da Dansk Sundhedsforsikring pt har 16 pct. af markedet for sundhedsforsikringer. Topdanmark bliver på den måde med et klik blandt de store spillere på markedet sammen med Gjensidige, Tryg og Danica.

Et opkøb for milliarder

”Vi gjorde, hvad der skulle til for at sikre, at vi kunne købe selskabet,” siger administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann til MarketWire.

Dansk Sundhedssikring har siden 2012 opbygget sin position på området for sundhedsforsikringer og har i dag omkring 530.000 privatkunder og 15.000 erhvervskunder.

Købet flugter ifølge forsikringsselskabet med den strategi man har.

”Det stærke strategiske match gavner kunder i begge selskaber. De vil få glæde af en stærk fælles innovations- og udviklingskraft, der kan give nye og forbedrede services, og der er alle muligheder for at skabe synergier til gavn for kunder, medarbejdere og aktionærer. Vi kan og skal sammen udbygge en stærk, fælles position på det voksende marked for forsikringsrelaterede sundhedsydelser som supplement til de offentlige tilbud,” siger Peter Hermann i en pressemeddelelse.

Oona Health A/S består af selskaberne Dansk Sundhedssikring, PrimaCare og DSS Hälsa, og Topdanmark betaler 2,25 mia. kroner for hele koncernen.  Virksomheden havde sidste år indtægter fra præmier på 612,6 millioner kroner. 

Navnet kører videre

For at finansiere købet har Topdanmark valgt at reducere udbyttet til aktionærerne betragteligt, lyder det i pressemeddelelsen.

Tidligere meldte man ud, at aktionærerne stod til at få 53,5 kroner i udbytte per aktie. Det er nu nedjusteret til 31 kroner per aktie.

Dansk sundhedsforsikring kører videre, som navn.

”De gør det rigtigt godt, og vi vil gerne køre videre i deres navn,” siger Peter Hermann.

På sigt ser han fordele i, at der kan udveksles ideer mellem de 530.000 privatkunder i Dansk Sundhedsforsikring og Topdanmarks 600.000 privatkunder.

Købet af Oona Health A/S er betinget af myndighedsgodkendelser og forventes gennemført i løbet af 2023.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply