Årelange forsinkelser, graverende fejl og budgetoverskridelser i milliardklassen på f.eks. supersygehusene, Niels Bohr Bygningen og Storstrømsforbindelsen.
Den slags kunne undgås, hvis Danmark tog ved lære af erfaringer fra Norge og England, der oftest opfører store byggerier uden dyre ekstraregninger, skriver Ingeniøren.
”Danskerne bliver ved med at planlægge projekterne på en dybt amatøragtig måde, hvor man ikke bruger de professionelle metoder, der eksisterer til at gøre det ordentligt,” siger Bent Flyvbjerg, der er professor på IT-Universitetet og aktuel med en ny bog om årsagen til de mange kuldsejlede danske byggerier.
Set fra Bent Flyvbjergs stol er det værd at kigge til England, hvor han selv i begyndelsen af nullerne blev hyret af daværende finansminister Gordon Brown til at udvikle en metode til at få styr på byggerierne og dermed også statsbudgettet. Det førte til modellen Reference Case Forecast, som bygherrer for selv ret små projekter skal bruge.
Kig til Norge
Et andet land at lade sig inspirere af er Norge, hvor en målrettet indsats har ført til, at 80 procent af projekterne holder tidsplan og budget mod før kun 20 procent.
I Danmark gælder noget nær det omvendte, og sådan burde det ikke være, hvis man spørger lektor ved DTU Management Christian Thuesen. Han er medinitiativtager til et forskningsnetværk, der skal belyse, hvorfor det så ofte går så galt herhjemme – og hvad man kan gøre ved det.
”I Danmark sker der ikke nok. Her agerer vi mest på bagkant, når der er noget, der er kørt helt af sporet. Men her er der primært fokus på at placere et ansvar frem for at stimulere læring,” siger Christian Thuesen til Ingeniøren.
Bygningsstyrelsen, der er ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne, oplyser, at den som offentlig myndighed ikke har pligt til at bruge én bestemt metode til at styre byggeprojekter med, men at man siden 2017 har arbejdet fokuseret med at opruste og styrke sin bygherrefunktion.
