Skip to main content

Inden for relativt kort tid har indkøbsområdet fået et nyt begreb, som dukker op oftere og oftere på de sociale medier og i stillingsannoncer.

Begrebet hedder:  ”Socialfaglige indkøb” og der er tale om et sprogligt nybrud i den kommunale indkøbsbranche, hvor man i reklamer fra KL kan finde ”salgspitch” for undervisningsforløb, der komprimerer og sidestiller begreber som faglig praksis, gevinster og køb og salg af ydelser.

Det var helt sikkert ikke gået for blot to år siden.

For få år siden i 2020 havde begrebet socialfaglige indkøb været sort tale, der var det nærmest forbudt at man koblede social faglighed med indkøb. Tænk bare på sagerne om ”Handicapkonsulenterne”, der på flere kommuners vegne til den tidligere socialministers forargelse tog rundt og forhandlede pris og indhold på botilbud.

Der skal arbejdes med bias-barriererne

Det er under et år siden, at formanden for offentlige indkøberes forening (IKA) Jesper Langkjær i et interview med OPS-Indsigt påpegede de bias-barrierer, der ofte kan være mellem det specialiserede socialområde og det traditionelle indkøbsområde.

”Banker jeg f.eks. på en socialchefs dør i en tilfældig kommune og præsenterer mig selv, er det mit kvalificerede gæt, at vedkommende vil se en personifikation af udbudsloven og tænke; ”Det kommer ikke til at fungere i min verden”, sagde Jesper Langkjær i september 2022.

Dermed pressede han fingeren lige ned i det, han kaldte bias-barriere og pegede på de udfordringer, der for os der har arbejdet i en kommunal forvaltning kun alt for godt ved kan være en realitet i den interne kommunikation mellem socialområdet og økonomi og indkøbsfunktionerne.

Flere netværk for indkøbere og tilbudsgivere

Lige nu stormer det frem med tilbud til de socialfaglige indkøbere, hvis man følger lidt med på de sociale medier.

Socialfaglige indkøb er det nye sort og det er vel ikke så mærkeligt, når vi ved, at kommunerne hvert år handler for ca. 55 milliarder kroner på det her område, i en tid, hvor overskrifterne på de politiske dagsordner ofte handler om styring af det specialiserede socialområde.

Aktuelt lancerer KL fem gode indkøbsråd og faciliteringen af et netværk for socialfaglige kommunale indkøbere, samtidig har vi mindst et løst koblet tværsektorielt netværk for både indkøbere og tilbudsgivere, som formår at samle aktører fra hele landet.

Her havde OPS-Indsigt muligheden for i denne uge, at sætte spot på det gode samarbejde i perspektiv af de velfærdsudfordringer vi står i og hvordan det påvirker både indkøber, leverandør og borger i den kommunale bermudatrekant.

Der blev lyttet, reflekteret og spurgt kritisk ind til, de udfordringer der rør sig mellem på den ene side de kommunale socialfaglige indkøbere og på den anden side socialfaglige leverandører, hvad enten man er sociale iværksætter virksomheder i enkeltmandsstørrelsen eller en koncern i størrelse med Falck, Altiden Ekko og Marselisborg.

Netværket er som sagt et ud af flere netværk vi det seneste års tid har set puppe op. Det her er særligt interessant, fordi det i sin struktur er løst koblet og i denne uge blev udgjort af knapt 60 socialfaglige personer fra mere end 40 private virksomheder og kommuner fra hele landet.

De var fysisk samlet hos den private rådgivervirksomhed i Riedl & Co, men stedet er ikke så interessant som dagsordenen, formatet og den tværsektorielle spredning, hvor man på tværs af myndighed, leverandør, størrelse, geografi og ejerform delte faglig indsigt, drøftede værktøjer og danne netværk til gavn for et potentielt kommende samarbejde.

Private kompetencer underviser kommunerne

Det tidligere omtalte ERFA-netværk under KL er en udløber af det initiativ som Københavns Kommunes Socialforvaltning tog i 2021 til at danne et løst koblet erfaringsnetværk, som skulle forbedre indkøbsproceduren og dermed sikre den bedst mulige kvalitet til borgerne. 

Netværket fungere ifølge diverse opslag således, at medarbejdere fra både socialområdet samt indkøbs- og økonomiområdet mødes et par gange om året og deler erfaringer og drøfter aktuelle emne.  Det er interessant når man lige har Jesper Langkjærs fra begyndelsen af min kommentar in mente.

Samtidig har KL-iværksat et udviklingsforløb i efteråret 2022 og foråret 2023 mhp, at styrke kommunernes praksis ift. køb af borgernære ydelser på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde for derigennem at skabe gevinster for både borgere, medarbejdere og kommunens økonomi. Her har man bl.a. indkøbt undervisere fra den private sektor som forhandlingsspecialist Anne Brorson fra Brorson Consult.Det vil sige der pågår lige nu en interaktion på tværs af de offentlige og private social og indkøbsfaglige aktører, som var utænkelig for relativ kort tid siden.

Leave a Reply