Staten har overskredet sit forbrug af private konsulenter med over 600 millioner kroner i 2021. Faktisk lykkedes det kun staten at opfylde en sjettedel af sparekrav.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Finansminister Nicolai Wammens (S) mange udtalelser om et stort overflødigt brug af private konsulenter i det offentlige, og at det derfor ville være nemt at spare på den udgift, står i skærende kontrast til statens faktiske evne til at spare.
Ifølge en ny analyse fra Rigsrevisionen bestilt af Statsrevisorerne lykkedes det kun staten at spare 127 millioner kroner på private konsulenter fra fra 2019 til 2021. Det skal sammenlignes med, at regeringen havde budgetteret med besparelser på 803 millioner kroner. Dermed er det kun lykkedes regeringen at opfylde cirka en sjettedel af den lovede besparelse.
Kreativ opgørelse af konsulentudgifter
Der har længe været strid om, hvorvidt regeringen havde opfyldt sit sparemål. Finansministeriet valgte i en opgørelse i juni måned 2022 at trække en række poster ud som ekstraordinære, og dermed kunne ministeriet konkludere, at regeringen havde opfyldt sit sparemål.
Det regnestykke måtte finansministeren dog senere beklage, og nu viser opgørelsen fra Rigsrevisionen, at staten på ingen måde har opfyldt sit sparemål.
“Fra 2019 til 2021 faldt det samlede forbrug af konsulenter med 127 mio. kroner,” lyder den kontante konklusion i Rigsrevisionens analyse.
Finansministeriets forsøg på at få besparelsen til at se større ud ved at trække poster ud af regnskabet får blot følgende lakoniske tekst langt nede i rapporten:
“Det fremgår af Finansministeriets orientering til Folketingets Finansudvalg, at særligt udgifter til håndtering af COVID-19 og udgifter til juridisk bistand i forbindelse med udbyttesagen har haft betydning for forbruget af eksterne konsulenter i 2021.”
Som det fremgår af nedenstående graf fra Rigsrevisionen, så er et fald i forbruget af managementkonsulenter stort set opvejet af et stigende forbrug på IT-konsulenter og juridisk bistand.
Kun opfyldt krav i 17 ud af 30 sager
Ifølge Rigsrevisionens analyse er ministerierne gode til at vedtage overordnede strategier, men til gengæld kniber det gevaldigt med rent faktisk at dokumentere, om en privat konsulentopgave kunne være løst af ministeriets egne medarbejdere.
“Undersøgelsen viser, at de fem udvalgte ministerier i størstedelen af de 30 undersøgte indkøb har taget stilling til formålet med opgaven, men at ministerierne kun i 17 af de 30 indkøb kan dokumentere, at de har taget stilling til, om opgaven kunne have været løst af ministeriet selv,” lyder konklusionen.
Selvom Statsrevisorerne er “finder det tilfredsstillende, at størstedelen af ministerierne har taget strategisk stilling til brugen af eksterne konsulenter”, så påpeger statsrevisorerne, at “ministerierne kan dog forbedre deres stillingtagen til brugen af eksterne og interne kompetencer, dels ved at styrke dokumentationen, dels ved at have en mere overordnet og langsigtet prioritering på området.”
Nu skal ministerierne svare på rapporten fra Rigsrevisionen, og så vil statsrevisorerne afgive en udtalelse senere på året.
