Skip to main content

Det kan ikke garanteres, at alle EU-udbud i fremtiden vises på den offentlige udbudsportal – Udbud.dk. – Det fremgår af et opslag på platformens hjemmeside.

De godt 2.700 danske EU-udbud, som ifølge Konkurrence- og forbrugerstyrelsen årligt bliver udbudt af offentligretlige organer, kan være svære nok at holde styr på. Desværre ser det ikke ud til længere at være muligt alene, at benytte sig af den offentlige gratisplatform Udbud.dk for at have det overblik.

Visse EU-udbud vil nemlig ikke længere blive vist på Udbud.dk. Nyheden vil antageligvis påvirke tusinder af brugere på udbud.dk., hvilket betyder, at tilknyttede virksomheder ikke længere via en e-mail service vil få tilsendt EU-udbud.

Det har den konsekvens, at disse virksomheder må ud og se sig om efter andre udbudsplatforme som Mercell, Udbudshuset eller Byggeweb.

Kan ikke håndtere nyt digitalt format

Fra den mandag den 14. november viser Udbud.dk nemlig kun alle nationale udbud (under EU-tærskelværdien), men ikke alle EU-udbud. Da langt de fleste udbud på det danske marked oprettes som EU-udbud, vil denne forandring betyde, at mange virksomheder bør se sig om efter et alternativ.

Ifølge Udbud.dk begrunder man forandringerne med, at man ikke kan håndtere det nye format e-Forms, som er en digital standardisering af EU-udbud, så det skulle blive lettere for både udbydere og tilbudsgivere at byde på udbud på tværs af landegrænser.

Desværre formår den offentlige udbudsplatform i Danmark ikke at følge med.

Udbud.dk går ikke helt i stå. Man vil stadig kunne søge efter nogle EU-udbud på platformen, men der er, som sagt ingen garanti for, at man får vist dem alle.

Leverandører risikerer at gå glip af millionhandler

Hos Mercell, som gennem de senere år har udvidet deres platform ved bl.a. at opkøbe, samhandlesplatformen True Link, og udbudsplatformen EU-supply, kalder accont manager Nick Severinsen nedskaleringen hos udbud.dk problematisk.

”Det er problematisk for de virksomheder, der kun bruger denne platform. De risikerer at gå glip af potentielle salg i millionklassen til den offentlige sektor,” siger han i en kommentar.

Konsekvensen ved, at den offentlige platform nu nedskalerer sin service, er, at danske virksomheder nu enten skal bruge tid at søge aktivt efter udbud på flere platforme eller få udbudsovervågning fra andre udbydere end Udbud.dk.

”Hvor det offentlige fremover kommer til kort i at servicere danske virksomheder med EU-udbud, tilbyder private virksomheder som Mercell stadig fuldautomatisk udbudsovervågning, der dækker hele markedet,” lyder det fra virksomheden.

Det offentlige indkøber for over 380 milliarder kroner om året, så der er god grund til at følge det offentliges udbud. Ifølge Konkurrence- og forbrugerstyrelsen står eksempelvis kommunerne for godt 29 pct. af alle EU-udbud og mere end halvdelen af alle EU-udbud vedrørte i 2020 levering af tjenesteydelser, mens varekøb udgjorde knap 35 pct., og bygge- og anlægsarbejder udgjorde knap 10 pct.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply