Før skolernes efterårsferie fremlagde alle partiledere i blå blok et udspil om mere frit valg, men hvad er frit valg og på hvilke områder findes det allerede?
På pressemødet foreslog de seks partier blandt andet, at alle kommuner skulle have mindst et friplejehjem for at øge det frie valg af plejehjem.
Her glemte man at få forklaret, at vi i godt tyve år har haft et frit valg af plejehjem ikke kun blandt de plejehjem, der er beliggende i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunegrænser.
Det vil sige borgerne kan allerede i dag og har kunnet det længe inden, man i 2007 indførte muligheden for at bygge friplejehjem, vælge det plejehjem der passer borgeren. (Se bekendtgørelse om plejehjem §8)
Det frie valg af plejehjem er altså ikke etableret for at booste borgerens valg af friplejehjem. De seks partier vil derimod øge muligheden for, at borgerne inden for egen kommunegrænse kan vælge et friplejehjem inden for det frie valg og det giver vel god mening for, som vi tidligere har afdækket på OPS-Indsigt er det 40 kommuner, der har et friplejehjem.
Men udover plejehjemssektoren, hvor møder vi så egentlig frit valg?
Spørgsmålet er interessant, for dels bruges begrebet oftere og oftere i valgkampen, men lige så ofte tager forståelsen nogle afstikkere, som ligger længere fra substansen end debattører og medier må formodes at have til hensigt.
Vi har derfor set på borgerens frie valg af en privat leverandør af en velfærdsydelse i en lovgivningsmæssig forstand. Og her har vi fundet fem velfærdsområder med frit valg.
- Frit valg af sygehus
- Frit valg af plejehjem
- Frit valg af hjemmepleje
- Frit valg af dagtilbud
- Frit valg af børnetandpleje
Overordnet set tegner vores gennemgang mest af alt et kludetæppe af forskellige modeller udviklet over de seneste små 25 år, som giverstof til eftertanke.
Det frie sygehusvalg giver valgfrihed på to niveauer
Udvidet frit sygehusvalg blev ifølge Danske Regioner indført i 2002 for at nedbringe ventetider på sygehusene og sikre patienterne en hurtigere behandling, men man havde allerede inden 2002 haft et almindeligt frit sygehusvalg. I dag kan man tale om to niveauer af frit sygehusvalg.
- Du kan frit vælge mellem offentlige sygehuse og afdelinger i landet, når du skal undersøges eller behandles. Det er din egen læge, der skal sende en henvisning til det offentlige sygehus, som du gerne vil henvises til.
- Hvis ventetiden til behandling på et offentligt sygehus overstiger 30 dage, har du ret til at vælge behandling på et privathospital. Det vil sige, at du frit kan vælge at blive henvist til et af de privathospitaler, som har indgået aftale med Danske Regioner. På mitsygehusvalg.dk kan du se en oversigt over hvilke privathospitaler, du kan vælge imellem.
Frit Valg af plejehjem er en gammel opfindelse i blå blok
Historisk er frit valg af plejehjem er opfindelse i blå blok, som man allerede fremsatte lovforslag om i 2000 med beslutningsforslag nr. B 50 om forslag vedr. borgerens ret til frit valg af plejehjem og plejebolig.
Frit valg af plejehjem blev første gang lov i 2002. Det fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 1324 fra 2014 i bl.a. § 8, at retten til frit valg af plejehjemsplads gælder uanset tilbuddets beliggenhed.
I forhold til friplejehjem står der i bekendtgørelse nr. 1162 om friplejeboliger i §3, at en person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, har ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør.
Det skal her bemærkes, at det frie valg af en friplejeboligleverandør er uafhængig af, om friplejehjemmet ligger i opholdskommunen eller i en anden kommune. Det vil sige Friplejehjem bliver blot et tredje element i borgerens frie valg af plejehjem. (Frit valg af plejehjem i egen kommune, frit valg af plejehjem i anden kommune, eller frit valg af friplejehjem)
Frit valg af hjemmepleje – intet krav om en kommunal leverandør
Frit Valg af hjemmepleje blev indført i 2003 under Statsminister Anders Fogh og var i første omgang en de facto kopiering af den model af valgfrihed man havde givet borgerne i Græsted-Gilleleje, medens Lars Lykke Rasmussen var udvalgsformand for området.
Ifølge servicelovens §91 skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 (hjemmepleje) kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.
Bemærk her den lille sproglige finte. ”kan være kommunal”. Der er således ikke et krav om en kommunal organisering, modsat er der et krav om en privat organisering. Det frie valg af hjemmepleje er altså i lovens forstand ikke i mellem en kommunal og en privat, men mellem mindst to leverandører med forskellige ejere, heraf kan den ene være kommunal.
Det frie valg af hjemmepleje kan på mange måder ses som det mest vidtgående frie valg for borgeren, men det er ikke grænseoverskridende på samme måde som valg af plejehjem eller dagtilbud, hvor man fx kan vælge et plejehjem i nabokommunen.
Frit valg af dagtilbud med mulig merbetaling
Det frie valg af dagtilbud ligner på visse felter det frie valg af plejehjem. Forældrene har nemlig ifølge Undervisningsministeriet mulighed for at søge om optagelse af deres barn i et dagtilbud i en anden kommune. Den enkelte kommune kan dog beslutte at lukke ventelisten til de kommunale dagtilbud i tre måneder for udefrakommende børn til dagtilbud af kapacitetsmæssige hensyn.
Der er ikke som på hjemmeplejeområdet et krav om, at kommunerne skal have mindst en privat leverandør og der er heller ikke umiddelbart et politisk ønske om, at der skal være private i alle kommuner, selvom vi faktisk ikke har private dagtilbud i alle kommuner.
Muligheden for at drive private dagtilbud blev vedtaget med virkning fra 1. oktober 2005. Det betyder, at daginstitutioner kan etableres og drives af private leverandører som privatinstitutioner. Privatinstitutioner har ifølge §19 i bekendtgørelse nr. 985 etableringsret, hvis de lever op til lovgivningen og kommunens betingelser for godkendelse af dagtilbud.
Familier, der vælger privatinstitution, får ret til at modtage et tilskud til drift, bygninger og administration fra kommunen til medfinansiering af pladsen. Forældrene afholder en eventuel forskel mellem pladsen for tilbuddet og kommunens tilskud.
Frit valg af børnetandpleje med egenbetaling
Forældre kan frit vælge, om deres børn (0-15 år) skal have tandpleje på en kommunal tandklinik eller hos en privat tandlæge. Det fremgår af bekendtgørelsen nr. 1658
Men det er ikke helt gratis. Man får ved dette frie valg et kommunalt tilskud på 65% af udgiften. De sidste 35% skal du selv betale, hvis du vælger det private tilbud til dit barn.
Den 1. juli 2022 trådte en ændring i Sundhedsloven i kraft, som udvider det kommunale tandplejetilbud med fire år. Det betyder, at man kan modtage tandpleje, indtil man fylder 22 år.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, at tandlægeforeningen helst havde set, at det tilbud blev forankret i privat regi.
