Skip to main content

Når to private leverandører af friplejehjem den 15. september skal mødes med byrådet i Kerteminde, vil de opleve det usædvanlige, at selv de røde partier vil byde dem velkommen. “Reelt er der ikke noget valg. Vi har to kommunale plejecentre, der skal bringes up to date, og samtidig er vi ude i at bygge ny daginstitution. Så har vi udfyldt vores anlægsramme i de kommende år,” fortæller den socialdemokratiske borgmester Kasper Ejsing Olsen som forklaring på, at alle partier i byrådet har indgået en anlægsaftale, der indeholder etablering af et friplejehjem.Historien fra Kerteminde viser, at de pressede anlægsrammer og det stærkt stigende antal plejekrævende ældre i mange kommuner reelt tvinger kommunalpolitikere fra Socialdemokratiet og ofte også SF og Enhedslisten til at acceptere friplejehjem på trods af den ideologiske modstand.Undgår at belaste kassebeholdning og anlægsramme Forklaringen er, at kommunerne kan undgå at belaste deres kassebeholdning og anlægsramme ved at få et friplejehjem til kommunen.Kasper Ejsing Olsen erkender, at den socialdemokratiske regering med en stram anlægsramme til kommunerne reelt er med til at presse byrådene til at invitere private leverandører ind.”Jeg rejste sagen på et møde med statsministeren, og da hun spurgte om de øvrige borgmestre i mødet oplevede samme problem, så bekræftede flere, at det er tilfældet,” siger den socialdemokratiske borgmester. I Venstre, der er Danmarks andet store kommuneparti, glæder man sig til gengæld over, at partiets byrødder har fået et stærkt argument for den fritvalgsdagsorden, som partiet har besluttet skal være en central del af partiets politik. “Det er jo ikke helt ligegyldigt, om man er rød eller blå i forhold til, om man synes, et friplejehjem er en god ide. Vi har bare argumenterne for, at vi har en bunden opgave med at skaffe så og så mange plejepladser inden 2025, og samtidig kan vi så få en valgfrihedsmodel med ind. Og det kan vi jo ud fra en politisk synsvinkel rigtig godt lide,” siger Venstres viceborgmester i Kerteminde Kommune Hans Luunbjerg.Kommunerne må ikke indgå anvisningssaftaleUdfordringen for Kerteminde og mange andre kommuner er, at et friplejehjem vil udløse deponering, hvis kommunen indgår en aftale med kommunal anvisningsret ift. flere eller alle pladserne. For mange kommuner er deponering ligegyldig, fordi kassebeholdningen er meget stor, men for Kerteminde og en del andre kommuner kan det være vigtigt at undgå deponeringen.En af udfordringerne ved ikke at have en anvisningsret er, at friplejehjemmet så kan afvise meget plejekrævende ældre, som af kommunen er visiteret til at kunne anvises en bolig, men uden anvisningsret kan kommunen ikke gennemtvinge, at borgeren skal på et friplejehjem.Dermed vil friplejehjemmet teknisk kunne opnå en konkurrencefordel i forhold til de kommunale plejehjem i forhold til plejetyngden. Man kan så at sige vælge de “lette borgere” og opnå en mindre plejetyngde.Kasper Ejsing Olsen erkender problemstillingen, men de første møder med potentielle leverandører giver ham troen på, at kommunen kan få et friplejehjem, uden at der skabes et A- og B-hold blandt kommunens plejekrævende ældre.”Vi skal se, hvor langt vi kan forpligte hinanden, uden at vi overskrider grænsen for, at der skal deponeres,” siger han.Et afgørende element for Kasper Ejsing Olsen har været, at kommunens plejehjem samtidig bliver moderniseret, så bygningerne i de kommunale og det private tilbud har samme standard.Borgmesteren understreger, at han på trods af sine betænkeligheder står 100 procent bag det forlig, som baner vejen for friplejehjemmet. Samtidig vejer det tungt, at kommunen reelt ikke har andet valg.”Når regeringen skærer i anlægsrammen, så kaster de jo velfærdsinvesteringer ud til de private,” siger han.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply