Skip to main content

En undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Ballisager – baseret på svar fra godt 1.000 danske arbejdsgivere – viser, at cirka hver femte arbejdsgiver frasorterer kandidater alene på baggrund af alder. Det sker i en situation, hvor vi mangler massiv arbejdskraft

Sidste år måtte virksomhederne det sidste halve år opgive at besætte omkring 160.000 stillinger, ifølge en opgørelse fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering og det koster dagligt på bundlinjen.

På den baggrund har regeringen inviteret til et tværgående partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører. Partnerskabet skal understøtte seniorernes deltagelse på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at bidrage aktivt til at sikre gode rammer for at fastholde seniorer og bringe ledige seniorer hurtigere tilbage i arbejde. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Vi skal blive bedre til, rekruttere og udvikle seniorerne

”Danmark mangler hænder. Både i det private og i det offentlige. Det gælder særligt nu, hvor dansk økonomi buldrer afsted, men udfordringen bliver ikke mindre i fremtiden,” siger Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en kommentar.

Han mener det er helt afgørende, at vi får alle ressourcer i spil og fortsætter arbejdet med at skabe gode rammer for at flest muligt er en del af arbejdsmarkedet i længst mulig tid. ”Det gavner os alle – den enkelte, virksomhederne og samfundsøkonomien,” siger han. 

Skatteminister Jeppe Bruus mener, at vi godt kan blive endnu bedre til, fastholde, udvikle og rekruttere seniorerne.

”Derfor ser jeg som statens arbejdsgiver et stort potentiale i partnerskabet, der gerne skal inspirere os alle og medvirke til, at de gode eksempler fra arbejdspladser i hele Danmark bliver udbredt,” siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har sendt invitationer til en række aktører med henblik på at høre dem, om de ønsker at indgå i ”Partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job”. Det drejer sig bl.a.om Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Ældre Sagen.

Det fremgår ikke nærmere, hvorledes partnerskabet skal arbejde, foreløbig er det et ønske.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply