Skip to main content

I nogle kommuner stiger antallet af mennesker, der har mod på at banke en virksomhed op fra bunden af. For eksempel inden for it, rådgivning, håndværk eller butik. I andre kommuner går det tilbage med antallet af iværksættere. Her kan du se, hvordan udviklingen er i din kommune. Målt på antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder går det fremad med iværksætteriet i en række omegnskommuner ved Aarhus og København. Mens en række landkommuner i Jylland må notere nedgang i iværksætteriet.Det skriver NB-Kommune som har fået virksomheden Visma Dinero  til at trække tal fra det centrale virksomhedsregister – CVR. Fordelingen handler om befolkningstalI perioden fra 2019 til 2021 har omegnskommunerne Høje-Taastrup, Hvidovre og Odder hver især oplevet en vækst på over 25 procent i antallet af nystiftede enkeltmandsfirmaer. Modsat er det gået i  kommunerne Glostrup og Jammerbugt, hvor der over de tre år var en nedgang på over 25 procent i nystiftede enkeltmandsfirmaer. (Artiklen fortsætter efter tabellen)

Martin Kyed, cheføkonom og analysechef i organisationen for små og mellemstore virksomheder SMVdanmark, forklarer, at fordelingen af iværksættere mellem kommunerne i høj grad handler om befolkningstal.”En meget stor del af variationen mellem kommunerne i forhold til antallet af iværksætte kan forklares ud fra befolkningstal. Altså en vis procentdel af borgerne i en kommune har normalt mod på at blive iværksætter. Derudover gør stor befolkningskoncentration i for eksempel Storkøbenhavn og Aarhus, at du som iværksætter har et stort marked. Og hvis der oven i købet er befolkningstilvækst, så udvider markedet sig,” forklarer Martin Kyed.Det her med befolkningskoncentration og befolkningstilvækst kan være en af årsagerne til, at fire omegnskommuner ved København (Høje-Taastrup, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk og Brøndby) samt Odder ved Aarhus er kommet med i top-ti på fremgang i antallet af iværksættere. Erhvervsklynger trækker tilUd over befolkningens størrelse betyder erhvervsklynger en del for, hvor man finder flest iværksættere.”Når iværksættere skal stifte virksomhed, så er mange af dem også opmærksomme på, om der er nogle regionale styrkepositioner. Altså kan virksomheden nyde godt af f.eks. at ligge i it-clusteret i Ballerup eller robot-clusteret i Odense?” forklarer Martin Kyed.(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Jyske landkommuner får færre iværksættereSom det fremgår af ovenstående, så ligger ni ud af ti kommuner med nedgang i antallet af iværksættere i Jylland. Og der er tale om land- og økommuner.  Om årsagerne til det siger Martin Kyed:”I ret mange landkommuner daler befolkningstallene. Dermed bliver der også færre til at stifte virksomheder. Og det bliver mindre attraktivt, fordi kundeunderlaget svinder ind.”(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Kommuner kan lade være med at spænde benIfølge Martin Kyed fra SMVdanmark er det begrænset, hvor meget kommunerne kan gøre fra eller til, når det handler om at få iværksættere til at etablere sig i kommunen.”Der er ikke mange iværksættere, der sætter sig ned og siger: ‘Hvor finder jeg det bedste kommunematch? De er langt mere optaget af, hvor der er et marked, hvor de selv bor i forvejen, og for nogles vedkommende hvor de kan få arbejdskraft på den længere bane,” siger Martin Kyed.Cheføkonomen og analysechefen mener derimod, at kommunerne med deres erhvervspolitik kan gøre meget for at fremme iværksætteri.”Noget af det vigtigste, kommunerne kan gøre for iværksættere, er at lade være med at spænde ben for dem. Altså sørge for at give iværksætterne en god service, når det gælder blandt andet behandling af ansøgninger om byggetilladelser og miljøgodkendelser. Og her kan vi jo se, at det er meget de samme kommuner, som ligger i top år efter år, når der bliver målt på erhvervsvenlighed.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply