Det reelle fald i anlægsrammen er markant større i år end til næste år

På grund af den hastige udvikling i anlægspriserne, så har kommunerne allerede i år skullet skære mere af deres reelle anlægsudgifter, end de formentlig skal til næste år som følge af den nye økonomiaftale for 2023. Det skriver NB-Økonomi. Det skyldes, de store prisstigninger på byggeri- og anlægsarbejde, der er sket i år. Derfor er det faktiske fald i anlægsrammen meget stort i år, mens der er udsigt til knap så stort et fald til næste år, såfremt prisstigningerne som ventet normaliserer sig i 2023. Måler man kommunernes anlægsudgifter i 2023-priser, så havde kommunerne i 2021 en anlægsramme på samlet 22,9 milliarder kroner, mens den er blot 20,2 milliarder kroner i år. Til næste år nedjusteres anlægsrammen yderligere til 18,5 milliarder kroner.Dermed er det reelle fald i år på hele 2,7 milliarder kroner, mens det til næste år ‘blot’ er 1,7 milliarder kroner. Her er det værd at nævne, at anlægsrammen for 2021 var ekstraordinært høj sammenlignet med de sidste mange års økonomiaftaler. Med til årsagen for faldet i år på 2,7 milliarder kroner ligger en pris- og lønforudsætning i økonomiaftalen for 2022, som tilskriver en stigning på 4,2 procent på anlægspriserne. Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, så har prisstigningerne på kategorien vedligehold og reparation af bolig, som tæller byggematerialer og håndværksydelser, været mellem 8,7 og 12 procent i årets første fire måneder sammenlignet med sidste år. Derfor kan det undre, at KL og Finansministeriet er nået frem til en udvikling på pris- og lønindekset på blot 4,2 procent for anlægspriserne i 2022. Stram anlægsramme kan føles som en forbedring til næste årHvis den faktiske udvikling i anlægspriserne er endnu større – som Danmarks Statistiks tal antyder – så er det et endnu større realfald i anlægsudgifterne, som kommunerne oplever i år og næste år i forhold til de forrige år. Dermed kan de 2,7 milliarder, som kommunerne skal spare på anlæg i år vise sig at værre et endnu større faktisk beløb i forhold til købekraften.Hvis prisstigningerne på byggeri og anlæg har toppet i år og normaliserer sig frem til næste år, så kan det oplevede fald i anlægsrammen til næste år vise sig at blive markant mindre end det oplevede fald i rammen i år. Men fordi kommunerne allerede nu oplever et stort pres på anlægsrammen, så bliver det efter alt at dømme endnu sværere at nå til enighed om fordelingen mellem kommunerne af anlægsrammen for 2023. Det skyldes, at mange kommuner allerede har skubbet projekter til næste år, fordi de ville blive for dyre at udføre i år.