Skip to main content

Tidligere var det næsten umuligt for lokale håndværkere at byde ind på kommunale opgaver. Men det er der blevet lavet om på i Næstved, som i 2021 lå på plads nummer 64 i erhvervsvenlighed i følge Dansk Industris indeks.På håndværkssiden har problemet  været, at de lokale firmaer efterhånden opgav at byde på opgaverne på grund af restriktive regler, og fordi de blev underbudt af større, udefrakommende firmaer. Det skriver Sn.dk.”Det var simpelthen spild af tid at byde på opgaverne og det fik os til at kontakte kommunen for at få udbudsreglerne ændret,” siger Claus Hauge, der driver egen tømrervirksomhed i kommunen og er formand for Dansk Byggeri, Næstved, til Sn.dk.En henvendelse til byråd og forvaltning gav pote. Fra 1. juni har byrådet nemlig ændret praksis, så det nu er blevet realistisk at byde ind på opgaverne for de lokale firmaer.Kort sagt går den nye politik ud på, at opgaver under 50.000 kroner inden for et fag og geografisk område bliver løst af det samme firma i en toårig periode. Derudover har kommunen sikret mindstepriser, så underbetaling ikke bliver et problem, og man har sikret vilkår, hvor håndværkerne kan drive en fornuftig forretning, når de byder ind på kommunale opgaver.

“Vi har haft en virkelig god dialog med de lokale håndværkere og DI Byggeri om lettere og mere gennemskuelig udbud, og jeg er da glad for, at indsatsen bliver anerkendt,” siger borgmester Carsten Rasmussen (S) til Sn.dk.Og begejstringen er også til at føle på hos DI Byggeri, hvor Anders Stouge er branchedirektør:

“Næstved Kommune har lanceret en model, som andre kommuner burde lade sig inspirere af. Den har sikret, at kommunen køber ind på ordnede forhold, til en fornuftig pris og med opbakning fra det lokale erhvervsliv. Det er vigtigt, når vi skal løfte opgaver i en tid med mangel på faglært arbejdskraft, stigende materialepriser og et efterslæb på den grønne omstilling,” siger Anders Stouge til Sn.dk./sho/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply