Skip to main content

Københavns Kommune har ifølge Altinget rejst krav mod Intervare, der står bag onlinesupermarkedet Nemlig.com, om at udbetale 4,2 millioner kroner mere i løn til chauffører.

Altinget har kigget i en rapport fra Københavns Kommunes CSR-enhed. 

Her fremgår det, at kommunen i løbet af 2021 har rejst krav mod leverandører for kommunen om, at de mangler at udbetale i alt 4,7 millioner kroner.

Kommunen har skrevet en klausul ind i sine kontrakter, at leverandøren skal dokumentere, at alle ansatte får løn og arbejdsvilkår, der svarer til en repræsentativ overenskomst for samme type arbejde.

Her skal leverandøren dokumentere, at det er sket, uanset om det er hovedleverandøren selv eller en underleverandør, der har ansat de pågældende.

I tilfældet med Intervare mener Københavns Kommune ikke, at kommunen har modtaget den krævede dokumentation for, at det er tilfældet hos Intervare.

Kommunen har løbende tilbageholdt betalinger til Intervare for lidt over tre millioner kroner, som man nægter at udbetale, før der er sket betaling af chaufførerne.I starten af året tog Skatterådet stilling til ansættelsesforholdet i en principiel sag om et Wolt-bud, som på samme måde var ansat som selvstændigt cykelbud. Skatterådet nåede frem til, at medarbejderen skattemæssigt var at betragte som lønmodtager – og altså ikke selvstændig erhvervsdrivende.Det er uklart om, hvorvidt København vil inddrage Skatterådets afgørelse i en evt. sag med et retsligt efterspil. Intervare har nemlig tidligere meddelt at virksomheden var klar til, at trække kommunen i retten.Afventer reaktion

Intervare oplyser til Ritzau, at selskabet ikke er enig med Københavns Kommunes udlægning. Men man har endnu ikke besluttet, hvordan man vil forholde sig til kravet.

– Vi er i løbende dialog med Københavns Kommune om at få afsluttet sagen, siger Intervares kommercielle direktør, Mikkel Pilemand, i en skriftlig kommentar.Kravet mod Intervare handler ifølge Altinget om underbetaling af 72 chauffører.

Nemlig.com var tidligere leverandør for kommunen, hvor selskabet stod for at levere varer til kommunens ældre og syge borgere.

Parterne blev dog uenige om de ansattes arbejdsforhold og betaling. I slutningen af januar besluttede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at ophæve kontrakten mellem Københavns Kommune og Intervare.

Intervare har tidligere fremført, at kommunens håndtering har været politisk motiveret. Og igen tirsdag giver selskabet udtryk for, at man ikke mener, at kommunen giver selskabet en retfærdig behandling.

– Intervare har leveret dagligvarer til kommunens visiterede borgere i over 20 år. I alle de år har vi sikret en ordentlig betaling til de transportvirksomheder, vi har samarbejdet med, siger Mikkel Pillemand i sit skriftlige svar.

– I seneste kontrolperiode har en ejer typisk haft et overskud til sig selv på 50.000 kroner om måneden for en 45 timers arbejdsuge. Vi kan derfor ikke genkende billedet af generel underbetaling./sho/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply