Regeringen og KL har nedsat et ekspertudvalg med en markant uligevægt i forhold til repræsentation af en særlig kategori. Det handler om hverdagens eksperter på flere faglige områder.
Det er interessant, fordi Social- og Ældreministeriet i tirsdags meldte ud, at ekspertudvalgets opgave var at give anbefalinger for at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Bemærk her begrebet faglig.
Social- og ældreminister Astrid Krag har tidligere været meget begejstret for hverdagens eksperter i forhold til en ekspertgruppe på ældreområdet. Her har man inviteret faglige og praksisnærer eksperter ind på et tilsvarende udfordret og kompliceret velfærdsområde, men hverdagens eksperter på socialområdet har tilsyneladende ingen adgang eller stemme på socialområdet i det nye ekspertudvalg.
Det er konklusionen, når man ser ned over listen af navne og kompetencer på den nye ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger på socialområdet. Det skal her bemærkes, at ekspertgruppens medlemmer har en ganske solid baggrund i forhold til strategisk kommunal ledelse af det specialiserede socialområde – herunder ledelse af tilsyn med området, samt forskningsmæssige kompetencer der dækker økonomi, politik og velfærd.
Ingen socialfaglig eller indkøbsmæssig erfaring
Man kan roligt tale om en akademisk overvægt i ekspertgruppen med fire professorer ud af ni medlemmer, hvoraf ingen af de sidste fem har en socialfaglig uddannelse, eller på anden vis via deres meget solide CV-er kan dokumentere, at de har enten historisk eller aktuel hverdagserfaring med at træffe konkrete borgernærer myndighedsafgørelser på socialområdet.
På et område hvor man i praksis indkøber ydelser for i omegnen af 50 milliarder skattekroner årligt, er det ligeledes bemærkelsesværdigt, at der på ingen måder er udpeget en eller flere personer med solide hverdagserfaringer fra praksisnærer indkøb på nutidens socialområde.
Man skal her lige have in mente, at forbruget og dermed økonomien på socialområdet, er et af de fokusområder som ekspertgruppen skal se på, styres af tre faktorer; efterspørgsel, faglig vurdering og visitation, samt bestilling og indkøb af de tildelte ydelser hos en leverandør.
Og lige præcis hverdagseksperter fra disse felter findes ikke i det nye ekspertudvalg. En kendsgerning som også vækker undren på de sociale medier. Her giver et opslag på LinkedIn fra den tidligere indkøbschef på socialområdet Kasper Riedl, hvor han undrer sig over ikke at være blevet inviteret, anledning til en længere kommentarstreng. Her er en af de rammende kommentarer blandt andet:
”Mange i ekspertudvalget har aldrig set en borger. Men de har helt sikkert en teoretisk videnskabelig baggrund?,”
Pointen er her ikke at trække Kasper Riedel og hans alternative ansøgning om optagelse i ekspertudvalget frem i forhold til andre eksperter, da vi på redaktionen vil kunne pege på en række af personer med den erfaring. Nej pointen er, at det er meget tydeligt ude på den del af det specialiserede socialområde blandt aktørerne, at ekspertudvalget har en ulige repræsentation i forhold til konkret indkøbserfaring på det her stærkt komplekse velfærdsområde.
Hverken brugere eller forskelligheden i leverandørleddet er repræsenteret
Men den bemærkelsesværdige mangel på hverdagsekspertise stopper ikke her, for når man har sagt indkøb, bør man også sige salg og leverance. Her er der en bemærkelsesværdig mangel på repræsentation af leverandørleddet, og de ejerformer markedet er præget af, hvad enten de er offentlige eller kommercielle. Her skal man særligt tænke på, at socialministeriets egen velfærdspolitiske analyse fra 2020 viste, at det specialiserede socialområde i overordnede træk, havde en fifty-fifty deling af markedet mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører.
Lidt mere specifikt tegner de offentlige leverandører sig for den største markedsandel af voksenområdet, hvor de ikke-offentligt ejede sociale tilbud fylder mest på børneområdet.
Endelig så udmærker ekspertgruppens sammensætning sig ved, at modtagerne af de visiterede, indkøbte og leverede ydelser ikke er repræsenteret på det, man kunne kalde erfaringsniveau. Det er heller ikke gået ubemærket hen hos stifteren af #enmillionstemmer, Monica Lylloff, der i et meget delt tweet skriver:
”Hvor er den borgerinddragelse, Astrid Krag har talt så meget om? Borgerne er de reelle eksperter. Dette udvalg er endnu en misforstået systemisk overspringshandling i et ekkokammer. Trist!”
Man bør udligne uligevægten
Det skal afslutningsvis bemærkes, at regeringen er blevet kritiseret for, at det har taget et helt år at nedsætte det her ekspertudvalg, hvad der har fået Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre til at stille Astrid Krag et spørgsmål om baggrunden for den lange responstid.
Her svarer ministeren blandt andet:
”Det har krævet grundig forberedelse, inden ekspertudvalget kunne nedsættes. Forberedelserne har på tværs af de involverede parter blandt andet omhandlet at sikre en god sammensætning af eksperter.”
Set i lyset af den relative mangel på flere faglige hverdagseksperter, som er oplistet tidligere i dette indlæg, kan man have den betragtning, at opdragsgiverne KL og socialministeren i en fart må se at få reflekteret over sammensætningen og i et snuptag få udlignet den uligevægt, ekspertudvalget har. Sker det ikke, kan man roligt anbefale ekspertudvalget selv at invitere nogle hverdagseksperter ind som rådgivere til deres arbejde.
Et arbejde der helt sikkert vil blive fulgt med kritisk interesse ud fra de bølger, nedsættelsen af udvalget allerede har givet både blandt aktørerne og på de sociale medier.
