Skip to main content

Grundlæggeren af og direktøren for det sociale tilbud Horisonten blev i denne uge bortvist og politianmeldt af bestyrelsen.

Det skete på et møde, hvor institutionens advokat Finn Rasmussen meddelte direktøren bestyrelsens beslutning, skriver Sjællandske Medier, 

Sagen om den bortviste direktør er interessant, fordi det er stifteren. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om sagens udfald, men angiveligt har der været en intern whistleblower. 

”Der er en, der kontakter mig i weekenden, som siger, at personen har opdaget nogle uhensigtsmæssigheder. Så jeg beder derfor om noget dokumentation, som jeg får henover weekenden,” fortæller Mette Krogh Olsen, til TV2 Øst.Hun er bestyrelsesformand, men bliver efter bortvisningen konstitueret direktør.”Vi har i bestyrelsen truffet denne svære beslutning efter, at det blev konstateret, at Horisonten har haft ulovlig omgang med offentlige midler. Efter at have undersøgt forholdene nærmere hen over weekenden konkluderede bestyrelsen på et møde mandag aften, at det er vi nødt til at reagere på, siger Mette Krogh Olsen til Sjællandske Medier.Søgte rådgivning hos LOSHun ønsker ikke at oplyse, hvad den ulovlige omgang præcist går ud på, men tilføjer dog, at sagen har “skattetekniske årsager”. Og hun præciserer, at den ikke på nogen måde påvirker de unges hverdag på Horisonten.Inden bortvisningen og politianmeldelsen har bestyrelsen været i kontakt med Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS) og advokat Finn Rasmussen, der begge har anbefalet denne fremgangsmåde. Endvidere er Socialtilsyn Øst og institutionens revisor orienteret om beslutningen.Medarbejderne på Horisonten fik besked om beslutningen på et personalemøde onsdag formiddag. Ny direktør og leder er konstitueret./sho/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply