De faktiske data rejser et alvorligt spørgsmål ved sandhedsværdien i påstanden om, at det er flere børn og ældre, som er den store driver i behovet for kommunale anlægsopgaver. Ikke desto mindre har det især i det seneste år været en meget brugt forklaring fra både borgmestre og politikere mere generelt.Men fakta viser, at det alene er cirka 2,5 milliarder kroner ud af den samlede anlægsramme på 19,9 milliarder kroner, som kan forklares med byggeri af nye daginstitutioner, skoler og plejecentre udløst af et stigende antal børn og ældre.Det viser en simpel analyse NB-Økonomi har udarbejdet ved at se på de enkelte kommuners vækst i antallet af børn og ældre og her ud fra estimeret omkostningerne til at bygge daginstitutioner, folkeskoler og plejecentre.Analysen viser, at kommuner med vækst i de to aldersgrupper samlet fik 5.453 flere børn og 9.315 flere ældre over 80 år målt som årligt gennemsnit fra 2019 til 2021. Det er langt mere end den samlede stigning i antal børn og ældre, men det skyldes, at der her alene ses på kommuner med vækst, idet kommuner med fald ikke umiddelbart kan frigøre anlægsudgifter, fordi en institution ikke benyttes.Selvom det er en vis stigning siden 2017-2019, så har stigningen kun påvirket anlægsbehovet med godt 400 millioner kroner. Mens det er relativt entydigt hvor store udgifter en stigning i befolkningen udløser til daginstitutioner, folkeskoler og plejecentre, så er det mere uklart hvor store udgifter en ekstra voksen borger udløser til eks. veje, cykelstier, biblioteker, sundhedshus og administration. Kommuner med en positiv vækst i folketallet fra 2019-2021 har i gennemsnit fået 25.593 flere borgere om året. Hvis de udløser eks. 100.000 kroner ekstra i anlæg, så løber det op i cirka 2,6 milliarder kroner. Hvis de derimod kun udløser 25.000 kroner, så er tallet blot cirka 625 millioner kroner. Denne udgift er ikke regnet med i analysen.
For at få et billede af, hvor stor en del af de samlede anlægsudgifter, som er bundet af flere børn og ældre, har vi isoleret disse udgifter ved at se på på, hvor store anlægsudgifter et stigende antal børn og ældre udløser:
Ud fra en række byggesager i kommunerne har vi forudsat, at:
- 1,2 mio. kr. pr. ekstra folkeskoleplads
- 0,7 mio. kr. pr. ekstra plejecenterplads (det er kun serviceområderne, som belaster anlægsrammen).
- 0,1 mio. kr. til generelt anlæg (infrastruktur, administration mv.) pr. ekstra indbygger.
Ved at summere modellens demografiske anlægsbehov for hver kommune og for hele landet får vi et samlet demografisk anlægsbehov
Udgiften til udvidelse af demografisk baserede institutioner:
For at kortlægge effekten har vi opgjort:
- Udviklingen i antallet af 0-5 årige (daginstitutioner).
- Udviklingen i antallet af 6-16 årige (folkeskolen)
- Udviklingen i antallet af 80+ årige
For alle tre områder er der modelleret ud fra en dækningsgrad (andel af personer i aldersgruppen, som udløser plads i hhv. dagtilbud, folkeskole eller plejecenter.
Ud fra samtaler med kommuner og konkrete bygesager har vi lagt en antagelse om anlægsudgiften til en plads i hver af de tre tilbud.
Bemærk: NB-Økonomi har i tidligere analyser regnet med en større udgift pr. folkeskoleelev, men efter yderligere research er vi blevet opmærksomme på, at det tal på 500.000 kroner er mere retvisende. Det skal dog bemærkes, at der er stor forskel mellem by og landkommuner, og vi har her vægtet bykommunernes udgift højest, idet størstedelen af væksten i børnetallet ligger i bykommuner.
For at fastlægge behovet for antallet af nye pladser på de tre typer af institutioner, har vi alene taget kommuner med en vækst i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper fra 2019 til 2021. For at omsætte antallet af ekstra borgere i aldersgruppen til ekstra behov for institutionspladser har vi indregnet andelen af borger i den tre aldersgrupper, som bruger en kommunal institution (landsgennemsnitlige tal).
