Skip to main content

”Der har helt sikkert aldrig været så mange kørestole på Christiansborg samtidig,” sagde Jakob Sølvhøj, handicapordfører for Enhedslisten, da han som folketingets formelle vært åbnede konferencen ”Hjælperordninger under pres” i Landstingssalen den 16 marts.

Han italesatte dermed det meget tydelige billede, man fik i Landstingssalen, hvor mange af de omkring 200 deltagere var enten handicappede i kørestol eller hjælpere som del af en borgerstyret personlige assistanceordning (BPA).

Christiansborg var den dag både belejret af handicapkøretøjer udenfor og indtaget af kørestole indenfor. Ingen kunne være i tvivl om dagsordenen og slet ikke handicapordførerne fra en række partier, repræsenteret ved Marlene Ambo-Rasmussen (V) Karina Adsbøl (LG) Torsten Gejl (Å) Daniel Toft Jakobsen (A) Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Savner en tidshorisont

Konferencen er interessant af flere årsager. Blandt andet blev den afviklet kun få dage inden Rigsrevisionens rapport om ”Forvaltningen af Handicapområdet”, udkom med en skarp kritik af både Socialministeriet og kommunerne.

I hovedkonklusionen skrev man bl.a., “Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunernes forvaltning af handicapområdet har været utilfredsstillende. Konsekvensen er, at der er en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til efter serviceloven.”

Michael Graatang, der er direktør i LOBPA, som er en hybridorganisation, der består både af en socialøkonomiske virksomhed, der servicerer og administrerer BPA-ordninger og samtidig er forening for brugerne – de såkaldte arbejdsledere i BPA-ordningerne – understreger, at Rigsrevisionens rapport desværre ikke kommer bag på nogen i LOBPA`s regi.

”Som vi gav eksempler på ved konferencen, er der unge mennesker, der er fanget i deres hjem og fx ikke kan tage en STU, fordi den nødvendige hjælp ikke er der. – Faktisk har vi i LOBPA en tilstrømning af helt unge medlemmer, der er desperate. Lige nu venter de på ubestemt tid,” siger han.

Hans spørgsmål til politikerne er, hvornår får vi en tidsplan for de nødvendige forbedringer? ”Vi ved, at arbejdet er i gang og at der er nedsat en intern arbejdsgruppe i Social- og Ældreministeriet, som kigger på udfordringerne med BPA-ordningerne, men hvad er tidshorisonten?” siger han til OPS-Indsigt.

Fem tendenser der også findes andre steder

På konferencen dykkede deltagerne ned i 5 af de udfordringer, der trænger sig på i hverdagen for medlemmerne af LOBPA.

Det drejede sig om 1) Kommunernes hjemtagning af mindre sundhedsydelser. 2) Udfordringer under indlæggelse, hvor borgerne ofte falder mellem to stole og ikke kan medtage deres hjælpere pga sektoransvarsprincippet. 3) Kommunernes beregning af administrationsbidraget, der bliver fortsat mindre. 4) Den relative store omlægning til rådighedstimer og endelig 5) udfordringen med, at der bliver stadig flere handicappede, men færre får bevilliget en BPA-ordning.

Man skal holde tunge lige i munden, hvis man skal forstå dybden af de her fem udfordringer. Ser man det i et perspektiv af offentlig- privat samarbejde, så beskrive de udfordringer, som LOBPA adresserede på konferencen, tendenser og hændelser vi kender fra andre privat-offentlige sammenhæng på velfærdsområdet.

Her opleves nemlig blandt andet hjemtagning af ambulanceopgaver, uenighed om de kommunale prisberegninger på ældre området og ansvarsforflyttelse væk fra de centrale beslutningstagere, som vi har set det ved kompensationsordningerne under Covid-19. Her har virksomheder selv skulle argumentere for deres rettigheder med lokale myndigheder frem for, at der eksisterende en implementeret aftale i kommuner og regioner alle fulgte. 

Og endelig har man flere steder set et fald i antallet af visitationer til forskellige kommunale ydelser trods flere ældre, herunder omlæggelse til andre ydelser. Senest har vi set, hvordan Varde Kommune vil kræve, at borgerne i udgangspunktet skal have leveret deres rengøring via en selvindkøbt robot frem for traditionel hjemmehjælp via frit valg.

Tendenserne inden for BPA-området er altså nogenlunde sammenlignelige med resten af velfærdsområdet. Der forekommer hjemtagning, prissætningsudfordringer, uigennemskuelig ansvarsforflyttelse, omlægning af service og reduceret visitation.

Problemerne er ikke svære at gå til

Men når nu der også findes tilsvarende udfordringer på andre pressede velfærdsområder, hvorfor skulle politikerne så lige lytte til BPA-området?

Hos LOBPA er man ikke i tvivl. ”De problemstillinger vi har rejst på konferencen, er jo ikke enormt omkostningsfulde for kommunerne, så de burde være til at gå til,” siger direktør Michael Gaartang.

På konferencen kunne man da også høre, at samtlige christiansborgpolitikere var klar til at gøre noget og den oplevelse havde Michael Graatang også. 

” Jeg oplever, at der blandt politikerne på Christiansborg er en stor forståelse for problemerne og også en villighed til at handle,” siger han til OPS-Indsigt.

Og måske er der et vindue i lyset af Rigsrevisionens rapport.

Christiansborg lover mere end de kan holde

Men hvad siger formanden for de kommunale socialchefer Jakob Bigum Lundberg, der er velfærdsdirektør i Næstved Kommune og som også var til stede ved konferencen?

”Jeg stiller naturligvis gerne op til sådanne arrangementer, for jeg synes det er væsentligt at få forklaret, at vi i kommunerne ikke er alene om at fastsætte serviceniveauet på det her område. Det er ofte en misforståelse, som det er svært at komme igennem med,” siger Jakob Bigum Lundberg til OPS-Indsigt.

Han peger på, at centrale dele af udfordringerne i debatten opstår, når folketingspolitikerne lover mere end de kan holde.  Han er på den led enig med KL`s formand Martin Damm, der på KL topmødet i sidste uge gjorde klart, at hvis regeringen endnu et år ikke vil give penge til det specialiserede socialområde, så må både regeringen og Folketinget erkende, at alt det Folketinget står og lover på det specialiserede socialområde, ikke holder.

I forhold til at kommunerne ”hjemtager” de mindre sundhedsydelser, så er Jakob Bigum Lundberg enig i tilkendegivelsen fra socialministeriet, at i det omfang en borger uden funktionsnedsættelse selv ville kunne varetage opgaven, så burde den også kunne varetages af en oplært hjælper. 

Han betragter det dermed ikke som en del af en hjemtagningsstrategi fra kommunal side, at de mindre sundhedsydelser ”tages hjem” til den kommunale hjemmepleje, men et udtryk for nogle af de faglige strømninger, der er omkring delegationsbegrebet.

Uklart hvorfor tilgangen falder

En af de bemærkelsesværdige iagttagelser, som blev rejst på konferencen var, at antallet i tilgangen af tildelte BPA-bevillinger var faldet fra over 170 til omkring 100 over en fire år.

På spørgsmålet om hvorfor falder antallet af ansøgninger til BPA, siger Jakob Bigum Lundberg:

”Vi har ingen data på hvorfor, men det er muligvis fordi, at vi ude i kommunerne sammen med borgerne i stigende grad finder andre individuelle løsninger i en kombination mellem for eksempel §83 og § 85, som måske endda passer den enkelte borger bedre,” siger han.

Det vil sige, Jakob Bigum Lundberg peger på, at en mere individuelt sammensat hjælp kan være grunden til de fald, der er i antallet af tildelte  BPA-ordninger. En anden grund kan være, at nogle borgere ser det som en gevinst at slippe for arbejdslederfunktionen, ved at kommunerne finder en alternativ løsning. ”Her skal vi jo tænke på, at det at være arbejdsleder indeholder væsentlige, men også krævende opgaver,” siger han til OPS-Indsigt.Flere perspektiver på rådighedstimerKommunernes relative store anvendelse af rådighedstimer vagte en del debat, blandt andet fordi det blev set som en måde at reducere i hjælpen og på den led spare penge i kommunerne.Her pegede Michael Graatang på, at det, helt klart af lovgivningen fremgår, at kommunerne kun i helt særlige tilfælde, kan udmåle rådighedstimer, hvilket skulle ses op mod at hele 8 % af LOBPAs kunder havde rådighedstimer i deres ordning.Med andre ord 8 pct. var for ham at se en alt for stor procentdel, når lovgiver havde lagt vægt på, at det kun var i helt særlige tilfælde, at man anvendte rådighedstimer.Men for Jakob Bigum Lundberg kan der være en anden årsag til, at kommunerne anvender rådighedstimer.

”I forhold til den øgede brug af rådighedstimer, så skal man lige tænke på, at det ikke nødvendigvis handler om at spare penge. For hvad er alternativet i en konkret sag. Det kunne måske lige så godt være nul timer, hvor sagsbehandleren så anvender rådighedstimerne til at strække ordningen og skabe en sammenhæng i hverdagen, siger Jakob Bigum Lundberg til OPS-Indsigt, da vi henvender os.

Han mener ikke, at det nødvendigvis hænger således sammen i alle tilfælde, men peger på, at man også må have dette perspektiv med i debatten om BPA-ordningen og anvendelse af rådighedstimerne.

Administrationsbidraget er havnet i dødens gab

På Konferencen rejste man også spørgsmålet om administrationsbidraget, hvor kommunernes priser ifølge LOBPA er faldet så meget i forhold til KL`s pris- og lønfremskrivningsmodel, at der tegner sig det, flere i branchen betegner som `dødens gab´. ”Det kan ganske enkelt ikke blive meget billigere,” sagde direktør Michael Graatang i sin indledning. På den led italesatte han hvad man kan høre ude i branchen af administrationsvirksomheder, nemlig, at der tilsvarende ældreområdet er kommuner, man  som leverandør ganske enkelt ikke ikke kan indgå samarbejde med pga af den kommunalt udregnede pris.

Michael Graatang bemærkede ved sin præsentation, at denne udfordring ikke skulle fylde konferencen, hvis man blot kunne løse de andre udfordringer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply