Opråb: Borgerne risikerer at betale høj pris for regionale hjemtagninger

Del artiklen:
I Region Midtjylland har man et planlagt merforbrug på 33,1 mio. kr. som følge af hjemtagningen af ambulancedriften.
I Region Midtjylland har man et planlagt merforbrug på 33,1 mio. kr. som følge af hjemtagningen af ambulancedriften. - Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det har stor betydning om regioner anvender kontrolbud eller kontrolberegninger ved et udbud. Resultaterne fra fire regioners udbud af ambulancer viser, at kontrolberegninger kan øge hjemtagelsen. I en enkelt region har det givet et merforbrug i millionklassen og det kalder på et øget politisk fokus.

Af: Morten Jung, Markedschef for offentlig-privat samarbejde ved Dansk Erhverv.
&
Katrina Feilberg, Markedschef for sundhed og velfærd ved Dansk Erhverv.

Efter en hektisk udbudsproces er fire af landets fem regioner i mål med deres udbud af fremtidens ambulancedrift. Udbuddene har gennemgået en noget mudret proces med et narrativ om, at det er bedst, hvis regionerne selv står for dele af ambulancedriften.

Af denne grund glæder det os i Dansk Erhverv, at det er lykkedes at opretholde konkurrencen, da private aktører fortsat vil være til stede i de fire regioner.

Læs også:
Regioners indkøb af ambulancer var ulovlig
 

Vi kan dog alligevel ikke lade være med at se med stor bekymring på, hvordan regionerne mere eller mindre af egen drift har hjemtaget en række af de attraktive delområder i regionerne på trods af, at regionerne selv ingen erfaring har med ambulancedrift. Desværre kan det skyldes de tildelingskriterier, der er blevet anvendt som grundlag i tre af de fire regioner.

Tildeling på tvivlsomt grundlag

I forbindelse med udbuddene i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden valgte tre af de nævnte regioner at anvende såkaldte kontrolberegninger i forbindelse med udbuddene.

Kontrolberegninger er problematiske, fordi der reelt ikke konkurreres på samme vilkår, som hvis regionen afleverede et kontrolbud og skulle evalueres på samme vilkår som andre tilbudsgivere.

Den store forskel mellem kontrolbud og kontrolberegninger er, at ydelsens kvalitet ikke kommer til at indgå som evalueringskriterium i kontrolberegninger, der udelukkende fokuserer på pris.
Vælger ordregiver eksempelvis at prioritere kvalitet, hvor der f.eks. konkurreres om at levere et særligt behageligt personalemiljø for redderne, så vil øget komfort være omkostningsdrivende og trække ned på evalueringen af pris, men til gengæld trække op på vurderingen af kvalitet.

I kontrolberegninger, der ikke tager højde for kvalitet, vil ordregivers egen opgaveløsning fremstå billigere, selvom den ikke nødvendigvis er bedre – evalueret ud fra en vurdering af bedste forhold mellem pris og kvalitet. Politikerne er ofte ikke opmærksomme på dette forhold, og den offentlige ordregivers egen opgaveløsning tildeles uforvarende en ikke reel konkurrencefordel.

I tre ud af fire regioner blev hjemtagningen større

Som den eneste region valgte Region Hovedstaden at skille sig ud og anvende kontrolbud frem for kontrolberegninger. Kontrolbud skal foretages på samme vilkår som eksterne bud og som specificeret i udbudsmaterialet. Derudover skal vurderingen af de indkomne eksterne tilbud og kontrolbuddet foretages således, at der ikke deltager nogen, der har medvirket ved udarbejdelsen af kontrolbuddet.

Et kontrolbud sikrer dermed vandtætte skotter og et mere fair beregningsgrundlag for de respektive tilbud. Og væsentligst af alt, er det i forbindelse med kontrolbud muligt for en leverandør at vinde på kvalitet, da dette også indgår som et væsentligt konkurrenceparameter.

Og resultaterne var ikke til at tage fejl af. I Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor der blev anvendt kontrolberegninger, blev minimum halvdelen af ambulancedriften hjemtaget. I Region Hovedstaden, hvor der blev anvendt kontrolbud med kvalitet som et konkurrenceparameter, vandt private aktører langt størstedelen af de udbudte delområder.

Nødvendigt at føre tilsyn med økonomien

I maj 2021  meldte Region Midtjylland ud, at der var opstået et merforbrug på 33,1 mio. kr. som følge af hjemtagningen af ambulancedriften. Det vil sige, at regionen allerede inden at være gået i gang med opgaven havde formået at overskride budgettet. I sagsfremstillingen fremgik det, at merforbruget ville blive overført til næste budgetår, og at hjemtagningen i øvrigt ville give en besparelse, uden at det fremgik klarere, hvordan den pågældende besparelse skulle realiseres.

Det er umiddelbart svært at forestille sig, at en privat leverandør var sluppet godt fra at overskride budgettet markant allerede inden at have startet en opgave op. Tværtimod måtte man forvente et helt forståeligt ramaskrig omkring virksomheden og kritik af den politiske ledelse. Af samme grund kan det undre, at der har været meget stille om regionens åbenlyse budgetoverskridelse, når nu regionen, på bombastisk vis, meldte ud, at der ville være markante besparelser ved hjemtagningen.

Derfor bliver det nødvendigt med et skærpet politisk fokus på hjemtagningerne i Region Nordjylland og Region Sjælland, da regionernes mangel på erfaring med ambulancedrift også her kan føre til lavere kvalitet og højere omkostninger, som i sidste ende vil gå ud over borgerne.

For en ting er sikker: Budgetoverskridelser og serviceforringelser er uacceptable for såvel private virksomheder som for offentlige, der vælger at hjemtage opgaver med løfter om besparelser, forsyningssikkerhed og en bedre service, uden vished for, om de kan levere på dem. Det håber vi, at også de nye regionsråd vil være opmærksomme på.