I dag er der fællesmøde mellem Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg møde med KL`s Ældreudvalg og her er det helt sikkert, at problemstilling vedrørende dækning af private velfærdsvirksomheders merudgifter ude i kommunerne vil blive vendt.
Udfordringen bunder i, at som et led i aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne kompenseres med milliarder til håndtering af corona-relaterede merudgifter. Pengene når tilsyneladende ikke ud til de private velfærdsvirksomheder.
Mange private eller selvejende velfærdsvirksomheder har nemlig hen over sommeren haft den oplevelse, at de enten ikke er blevet kontaktet af kommunerne eller også har de fået afvist deres ønske om dækning af merudgifter i forbindelse med covid-19, således som det blev aftalt i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen.
Senest har Dansk Erhverv lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer, som viser, at kun hver fjerde er blevet kontaktet af kommunerne.
Udfordringen er interessant, da omkring 35 procent af alle borgere der modtager en eller anden form for blød velfærd, får hjælp eller service fra en privat leverandør, hvad enten det er plads i en daginstitution, hjemmehjælp, mad eller ophold på et socialt tilbud.
OPS-Indsigt satte som det første medie fokus på udfordringen i maj måned. Siden har det ikke være meget mediedækning af problemstillingen før Berlingske i sidste uge bragte en artikel, men til gengæld har der været rejst en række spørgsmål i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
KL: Det er ikke altid, kommunerne har hjemmel til at dække merudgifter
Da OPS-Indsigt rejste udfordringen første gang, var det i forbindelse med, at det Det Danske Madhus fik afvist, at kommunerne betalte for et såkaldt værnemiddelstillæg, som de havde påført deres faktura.
Tillægget var påført af Det Danske Madhus ud fra den enkle betragtning, at deres chauffører mange gange dagligt skulle ind i det ældres bolig for at aflevere maden i borgerens køleskab. Det var blandt andet denne trafik som medførte et øget brug af handsker, som ikke havde fundet sted før corona.
Den sag fik KL til at skrive ud til kommunerne og gøre dem opmærksomme på, at det ikke de ikke nødvendigvis var forpligtede til at betale dette ekstra tillæg, hvis de læste deres kontrakter igennem.
”Det er KL`s juristers vurdering, at det vil bero på en konkret fortolkning af den kontrakt, som er indgået med den private leverandør, om leverandøren kan hæve prisen som følge af øgede omkostninger til produktionen, i dette tilfælde værnemidler. Hvis kommunen ikke vurderer, at kontrakten giver mulighed for at øge betalingerne til leverandøren, er det KL´s vurdering, at kommunerne ikke har hjemmel til at acceptere en øget betaling for leverancerne.” Skriver kontorchef Claus Mogensen i KL`s økonomiske sekretariat, da OPS-Indsigt henvender sig.
Formand for Folketingets ældreudvalg: ”Ikke i orden at trække kontraktkortet”
Det undrer Jane Heitmann (V), der er Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
”Det er helt nyt for mig og det undrer mig meget,” siger hun til OPS-Indsigt, da vi henvender os og fortæller, at nogle kommuner efter KL`s vejledning undgår at betale private velfærdsvirksomheder for merudgifter i forbindelse med covidt-19 ved at henvise til, at hvis det ikke står i kontrakten, så har kommunerne ikke hjemmel til at betale.
”Jeg synes ikke, at det er i orden, at kommunerne dækker sig ind under et figenblad ved at trække kontraktkortet,” siger Jane Heitmann til OPS-Indsigt.
Dansk Erhverv: Som at rende fra Herodes til Pilatus
På den led ligger hun på linje med Troels Yde Toftdahl velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv. Han giver i en mail til OPS-Indsigt udtryk for, at det er som at rende fra Herodes til Pilatus, når det drejer sig om private velfærdsvirksomheders dækning af merudgifter i forbindelse med covid-19.
KL har nemlig, for at imødekomme Dansk Erhverv foreslået, at man kom med nogle konkrete sager, som man kunne tage udgangspunkt i og ad den vej finde løsninger. Det kunne man læse i Berlingske i sidste uge, hvor Troels Yde Toftdahl rejste udfordringen.
Men den model betragtes i Dansk Erhverv som at rende fra Herodes til Pilatus, hvis de skal sikre at alle kommuner udmønter kommuneaftalen korrekt.
En opgave som grundlæggende ligger mere i KL`s regi end i Dansk Erhvervs.
Wammen: Den enkelte kommune skal i dialog med de private
Jane Heitmann, har tidligere stillet en stribe spørgsmål om emnet til regeringen og nu er der så kommet svar. Her ser det ud til, at Finansminister Nicolai Wammen forsøger at skære igennem, for i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgets skriver han blandt andet:
”Det forudsættes, at den enkelte kommune går i dialog med de private institutioner omkring udgifter relateret til COVID-19 og i dialogen finder et niveau for kompensation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.”
Her lægges der altså klart op til, at kommunerne er mere proaktive end det fremgår af Dansk Erhvervs undersøgelse.
Debatten fortsætter i dag
Spørgsmålet er om Nicolai Wammens svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg vil løse noget som helst?
Det kan man muligvis få en pejling på i dag (den 10. september). Her har Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg nemlig møde med KL`s ældreudvalg og her er det helt sikkert, at denne problemstilling vil blive vendt.
Jane Heitmann siger til OPS-Indsigt, at hun vil i alt fald spørge ind til, om det kan have sin rigtighed, at KL støtter op omkring de typer af undvigemanøvre hun har hørt foregå ude i kommunerne, herunder at kommunerne trækker kontraktkortet.
”Endelig synes jeg, at udfordringerne er værd at bringe ind i debatten på topmødet om ældrevelfærd,” siger hun til OPS-Indsigt.
