Skip to main content

34 borgmestre på tværs af partier har sendt et alvorligt opråb til tre ministre og ordførere i Folketinget. Borgmestrene advarer kraftigt mod, at regeringen sætter fuld skrue på liberaliseringen af markedet for indsamling og håndtering af affald. Det skriver NB-Kommune Borgmestrenes opråb kom i forbindelse med, at regeringen tirsdag havde forhandlinger med ordførere i Folketinget om en ny aftale vedrørende affald.  Brevet fra borgmestrene kan læse her Borgmestrene er foruroligede over en analyse udarbejdet af konsulentkoncernen Deloitte sidste forår: I analysen foreslår Deloitte liberaliseringer på en række områder med det formål at få affaldsgebyrerne for borgerne ned. Forslagene ligger på linje med nogle af de forslag klimaminister Dan Jørgensen lagde på bordet i sommeren 2020 ifb med en ny plan for affaldssektoren.

Nogle af forslagene til markedsgørelse af affaldsområdet får borgmester i Frederiksberg Kommune, Michael Vindfeldt (S), op i det røde felt. “Det er en potentiel bombe under affaldsindsamlingen, som vi kender den i dag,” siger Michael Vindfeldt til Politiken. Frit valg af leverandørDet mest vidtgående af Deloittes forslag handler om, at borgerne selv skal bestemme, hvem der skal hente deres affald. Risikoen ved det er blandt andet, at der skal køre mange skraldebiler rundt i hver kommune, fordi forskellige selskaber så skal håndtere mindst ti fraktioner af affald, som kommunerne snart skal sørge for, at affaldet bliver sorteret i. “Jeg ved godt, hvem der kommer under heftig beskydning, fordi fem-ti forskellige firmaer skal hente skrald på de samme gader på Frederiksberg. Det giver massiv trængsel,” siger Michael Vindfeldt til Politiken. Konsulenterne fra Deloitte mener også, at man kan sænke udgifterne til affaldsindsamling ved at kræve af kommunerne, at de skal sende affaldsindsamling i udbud. Det krav vil dog langt fra være alle borgmestres kop te. Tvungne udbudSelv en del borgerlige borgmestre, som jo ellers ideologisk påskønner det frie marked, er skeptiske over for tvungne udbud. Blandt dem er Kalundborgs borgmester Martin Damm (V). Han er meget skeptisk over for Deloittes analyse:”I dag har vi én skraldespand, som bliver hentet af én bil. Man skal ikke være Deloitte for at finde ud af, at det nok ikke bliver billigere at hente ti fraktioner fra mange forskellige spande. Næste gang skulle de måske have nogle vognmænd og skraldemænd til at rådgive sig,” siger Martin Damm til Politiken. Forhandlingerne mellem ordførere i Folketinget og regeringens ministre på affaldsområdet har en overordnet målsætning om at få nedbragt de gebyrer, som borgerne betaler for affaldshåndtering og -indsamling. Men ifølge Politiken er det stadig et åbent spørgsmål, om man kan få gebyrerne ned på grund af de stigende krav til kommunerne om sortering og genanvendelse af affaldet. Læs brevet herLæs bemærkninger til brevet her

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply