Udsatte og anbragte børn har ikke fået den undervisning, de har krav på. Men det skal en ny aftale lave om på. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen, der er lavet af et bredt flertal i Folketinget, giver kommunerne ansvaret for at sikre, at udsatte børn og unge får den undervisning, de har krav på. Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
– Vi har simpelthen ikke som samfund taget opgaven med at sørge for kvalitetstilbud til en stribe udsatte børn – herunder også anbragte børn – alvorligt nok, siger hun.
Med aftalen styrker man det kommunale myndighedsansvar for dagtilbuddene og specialundervisningstilbud på anbringelsessteder. Mere konkret betyder det, at kommunerne skal indgå kvalitetsaftaler med private og offentlige tilbud. Selve kvalitetsaftalerne skal indgås efter en skabelon, der udarbejdes i samarbejde med parter og interessenter. I forhold til dagbehandlingstilbud vil aftalen både omfatte undervisningstilbuddet og den socialfaglige del.Der bliver i kvalitetsaftalerne stillet krav til samarbejdet mellem henholdsvis det lokale skolevæsen og dagbehandlingstilbud og specialundervisningstilbud på den interne skole. Derudover bliver der fulgt op på det styrkede myndighedsansvar, da man laver et forstærket tilsyn med bedre koordinering på tværs af tilsynsmyndighederne. “Det var ikke gået en uge i folkeskolen”
I Folkeskolen sørger forældre for at “råbe vagt i gevær”, hvis der er noget galt.
Men det er ikke blevet gjort for gruppen af udsatte, siger ministeren. Derfor er det ikke blevet prioriteret lige så meget som folkeskolen.
– Man har ladet de allermest udsatte børn og unge gå på skoler, der ikke har været nogen regulering af.
– Det var ikke gået en uge i folkeskolen. Så havde forældrene lavet revolte eller noget, der ligner, siger hun.
Ombudsmandens Børnekontor har siden 2016 flere gange rejst kritik af manglende undervisning for de anbragte og udsatte børn og unge.
Aftalen er blevet forsinket af corona. Men opgaven har også været svær, fordi der er tale om børn med meget forskellige behov, siger ministeren.
– Her behandler vi elevgrupper, hvor nogle er stærkt psykisk syge og indlagt. For andre grupper kan det være, fordi ens forældre er døde i en trafikulykke og man er anbragt, men ellers ikke har psykiske sygdomme eller indlæringsvanskeligheder, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Regeringen har flere steder forsøgt at afbureaukratisere og give kommunerne mere frihed.
Men dette område har ganske enkelt været underreguleret. Derfor er det nødvendigt at “gå den anden vej”, siger ministeren.Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.Læs mere om aftalen herFakta:Interne skoler er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet undervisningstilbud på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud. Deres formål er at sikre, at børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, får undervisning, der lever op til kravene i folkeskoleloven og giver grundlag for videre uddannelse.
Undervisningen på interne skoler er specialundervisning. Det er kun udsatte børn og unge med specialundervisningsbehov, der kan henvises til undervisning på en intern skole.
/ritzau/Høyer
