Hvis Folketinget både kræver mere velfærd og samtidig gør det sværere for private udbydere, så vil det lægge et voldsomt pres på kommunernes anlægsramme. Det betyder nemlig, at kommunerne i så fald skal kommunerne bygge flere kommunale institutioner både for at udvide servicen og for at erstatte de private tilbud, forudser borgmester.”Jeg tror, det ville give et kæmpe ramaskrig, hvis vi så skulle til at lukke de private, og de offentlige så skulle til at bygge det, som de private lukkede. Så ville vi godt nok få det svært,” fortæller Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune til NB-Økonomi.Advarslen kommer samtidig med at der de seneste år er kommet flere og flere private daginstitutioner, friplejehjem og botilbud i kommunerne. Samtidig ser man den modsatte udvikling i kommunale tilbud. Det fremgår af en artikel hos NB-Økonomi..I sidste ende vil det gå ud over anlægsrammen, som allerede er hårdt presset på store prisstigninger på bygge- og anlæg.
Flere bevægelser i gang, der presser anlægsrammenI øjeblikket ser man tre bevægelser, som udfordrer anlægsrammen. Demografien er én udfordring. Der kommer flere borgere på de store velfærdsområder som ældre, børn og socialområdet. Derfor skal der i de kommende år bygges flere dagtilbud, botilbud og plejeboliger. Derudover er der på grund af høje energipriser og manglende arbejdskraft en prisstigning i gang på bygge og anlæg. Derfor forklarer flere kommuner, at det koster 20-40 procent mere at bygge anlæg lige nu, end det har gjort tidligere. En tredje bevægelse er den ideologiske, hvor dele af venstrefløjen ønsker, at kommunale tilbud skal prioriteres over private. Her fortæller flere borgmestre, at det på nuværende tidspunkt med de høje priser tværtimod ville være billigere for dem på anlæg at få private til at investere i at bygge anlæg som for eksempel friplejehjem og private daginstitutioner, da det i så fald ikke vil belaste anlægsrammen. Det har den konservative borgmester Benedikte Kiær i Helsingør Kommune blandt andet fortalt til NB-Økonomi i sidste uge.
Mogens Gade fra Jammerbugt, mener ikke, at den sidste bevægelse er den mest aktuelle lige nu. I første omgang er han glad for, at regeringens initiativer på det private er skudt foreløbigt til hjørne, da det ellers ville have alt for store konsekvenser for anlægsrammen. “Det er kun, hvis man laver sådan en jordskælvsbeslutning og siger, at nu skal de private ikke have ordentlige vilkår at blive drevet under. Det vil ramme en kommune som Jammerbugt kommune, hvor en tredjedel af vores børn, de bliver passet privat,” siger Mogens Gade. Han er derfor glad for, at det ser ud til, at mange af regeringens og støttepartiernes initiativer på dette område ikke bliver til noget.
“Det er de nødt til at fravige, og jeg har også fået indtrykket af, at det er de ved at vige væk fra. Det er sund fornuft, for det vil give nogle voldsomme udgifter på anlægsloftet. Ligesom de truer med, hvor mange der må være i klasserne. Det kan jo også give et kæmpe anlægsloft lige pludselig,” siger Mogens Gade og tilføjer: “Så ville vi begynde at tale om anlægsloft og det, som Benedikte taler om, hvis vi skal begynde at udvide skolerne”. KL-forhandlinger og Økonomiaftalen kan få afgørende betydning for udviklingenKerteminde Kommune har tidligere fortalt NB-Økonomi, at de kan være tvunget til at se i samme retning som Benedikte Kiær, selvom de ideologisk ligger et andet sted. De afventer nu KL-forhandlinger og økonomiaftalen, før de beslutter sig for, om de vil gå den private eller kommunale vej. Bliver servicerammen hævet i stedet for anlægsrammen, så vil de få bygget et friplejehjem. Sker det omvendte, så vil de få bygget et kommunalt plejehjem. De ender derfor ikke med at være styret af hverken ideologi eller priser, men af budgetteknik. “Vi ved ikke, hvor fordelingen lander henne. Hvis vi kigger ind på, om det er et privat plejecenter, så er det lidt dyrere i daglig drift ud for en gennemsnitsberegning. Men til gengæld koster det ikke kommunen noget på anlæg,” fortæller Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune, om et muligt valg af privat tilbud på ældreområdet. “Så vi afventer drøftelserne i KL regi, inden vi skal ud og forhandle budgetter. Det er fjernet fra ideologi, der er ren og sker budgetteknisk.”For Venstre-borgmestrene handler det dog også om ideologi.”Jeg er varm tilhænger af det frie valg. Også når jeg engang bliver gammel, at man kan vælge noget til de værdier og livsopfattelse, man selv har,” fortæller Mads Jakobsen (V), der er borgmester i Struer Kommune. Derfor er han glad for, at Struer Kommune har fået et privat plejehjem og dagtilbud for nogle år siden. Han bakkes op af Mogens Gade fra Jammerbugt. “Vi elsker mangfoldighed, og vi vil gerne have, at der er nogle valgmuligheder,” siger han. “Det hænger også sammen med decentral organisering. Hvis kommunen ikke kan eller vil, så kan kommunerne leje lokaler ud til en fornuftig pris.”Mogens Gade fortæller, at det ikke kun er på ovenstående områder, at de ønsker mange flere muligheder. “Det er også et politisk signal. Vi giver også tilskud til pasning af egne børn. Det er ikke alle steder, de har det,” siger han.
