Skip to main content

Friplejehjem, private botilbud og daginstitutioner vil brede sig mere og mere i de kommende år, forudser Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune. “Når jeg kigger ind i krystalkuglen, så mener jeg, at vi kommer til at se, at private aktører i langt højere grad får mulighed for at bygge nogle tilbud rundt omkring,” siger Benedikte Kiær og forklarer, at de i Helsingør åbner første friplejehjem i år, de har et yderligere på vej og et tredje i tankerne. “Vi er allerede i gang med at tænke over, hvor vores tredje friplejehjem skal ligge.” Antallet af pladser i friplejeboliger i Danmark blev mere end femdoblet fra 2009 til 2021, fremgår det af Danmarks Statistik. I 2009 var der 320 pladser. I 2021 var det tal nået op på 1.675 pladser. 

Den tendens med private aktører kommer kun til at fortsætte, mener Benedikte Kiær, der også spår, at det samme vil ske på både daginstitutionsområdet og det specialiserede socialområde i form af private botilbud. Det kan nærmest ikke undgås, mener hun, da man ellers vil sprænge anlægsrammen. Alternativet er, at regeringen hæver anlægsrammen, så det svarer til prisstigningerne i bygge- og anlægsbranchen. “Jeg har ikke nogen forventning om, at man hæver anlægsrammen med 25%. Det tror jeg ikke, at regeringen har lyst til,” siger Benedikte Kiær.  

Hvis anlægsrammen ikke stiger markant, så må regeringen og dele af venstrefløjen i stedet bide i det sure ideologiske æble og åbne mere op for, at det private erhvervsliv skal overtage mere og mere af velfærdsområdet. Det mener den konservative borgmester.Venstrefløjen kommer til at sluge kamelerTrods ideologisk modstand mod private velfærdsaktører på dele af venstrefløjen, så forudser Benedikte Kiær, at der må sluges nogle kameler. De kan næppe undgå at bygge flere friplejehjem, private dagtilbud eller botilbud, med mindre de vil sprænge anlægsrammen. “Jeg tror, der er nogle, der har ideologiske briller på, når de ser på det her. Men så tror jeg også, at der er nogle, der til sidst må sluge nogle kameler. Det er jo sket her lokalt,” siger Benedikte Kiær. “Friplejehjem er jo ikke noget, der er groet i alles have. Men ellers havde vi stået og manglet rigtig mange pladser på vores plejehjem”.NB-Økonomi kunne allerede i sommeren 2021 fortælle, at Kerteminde Kommune med opbakning fra røde partier ville vedtage, at der skulle bygges et friplejehjem i kommunen.   

Læs også: Presset anlægsramme tvinger røde partier til at støtte friplejehjem

“Når regeringen skærer i anlægsrammen, så kaster de jo velfærdsinvesteringer ud til de private,” fortalte Kasper Ejsing Olsen (S), borgmester i Kerteminde, dengang til NB-Økonomi. Han havde på daværende tidspunkt taget udfordringen op med Statsministeren, som fik bekræftet, at flere borgmestre stod i en lignende situation. Helsingør Kommune står netop i samme situation som Kerteminde, hvor Benedikte Kiær tror ikke på, at regeringen hæver anlægsrammen tilstrækkeligt. Kommer denne trend så bare til at rulle? “Det tror jeg. Det er så lidt pudsigt, at det sker under en regering, hvor vi har en socialminister (Astrid Krag fra S, red.), som i den grad har kaldt til kamp mod private tilbud,” siger Benedikte Kiær. Privat aktør bekræfter, at udviklingen allerede er i gangOK-Fonden er én af de aktører, som bygger og driver friplejehjem. De kan bekræfte det billede, som Benedikte Kiær opstiller omkring, at kommunerne efterspørger de private plejehjem. “Vi ved, at kommunerne allerede benytter sig af at få bygget friplejehjem mhp. at udbygge deres kapacitet for tidssvarende og moderne plejehjem, netop fordi anlægsrammen er strammet til i øjeblikket, skriver Ulrik Ahrendt-Jensen, der er adm. direktør i OK-Fonden til NB-Økonomi. “Helt konkret har fx. Slagelse Kommune udlagt et areal til bl.a. offentligt formål, med mulighed for at etablere friplejehjem. Vi kan se, at samme planmæssige prioritering har fx. Gribskov, Greve, Sorø, Kolding kommune benyttet sig af.”Ifølge beregninger fra OPS-Indsigt er der allerede i 2030 et behov for at have bygget omkring 350 nye plejehjem med plads til 70-75 borgere per plejehjem, hvis vi fastholder det nuværende visitationsniveau. Så kommunerne har travlt. 

Læs også: Fem råd til kommunerne der kan lette byggeriet af friplejehjem

Til den faseopdelte budgetforhandling i efteråret 2021 blev anlægsrammen ved de første indmeldinger til KL overskredet med fire milliarder kroner. Men stadigt stigende byggepriser og større pres på både antallet af børn, ældre og borgere med specielle behov, så kan det tal blive overskredet endnu mere under den faseopdelte budgetlægning for 2023.OK-Fonden og andre private aktører har naturligvis en interesse i, at der bygges mere privat. Men de mener også, at det er win-win for kommunerne, fordi kommunerne hverken belastes af vedligehold eller nybyggelse på anlæg, hvis man i stedet etablerer friplejehjem. Derudover mener Ulrik Ahrendt-Jensen fra OK-Fonden, at kommunerne heller ikke er de bedste bygningsejere. “Det er en helt naturlig politisk prioritering i meget stramme og snævre kommunale budgetter, at kommunerne ikke altid har mulighed for at være de bedste bygningsejere. Hertil er kommunerne og de almene boligorganisationer ikke specialiseret i at bygge til fx. plejehjem,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen. “Vi ved også, at flere kommuner i dag står med store udfordringer med plejehjem, der er bygget som almene boligorganisationer, hvor kommunen ejer servicearealet eller lejer sig ind på servicearealet, men hvor de bygningsmæssige rammer ikke er tidssvarende og måske også kvalitetsmæssigt ikke er bygget i en tilstrækkeligt høj kvalitet. De kommuner vil gerne af med den type plejehjem. Her er friplejehjem en oplagt muligt for at sikre en opdateret og moderne plejeboligkapacitet.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply