Kommunernes anlægsbudgetter følger den demografiske udvikling i kommunen i overraskende tæt grad. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har udarbejdet af kommunernes anlægsbudgetter i 2021 sammenholdt med den demografiske udvikling fra 2019 til 2021.Analysen rammer midt i en debat blandt landets borgmestre om en ny proces for fordelingen af anlægsrammen. Den viser, at relativ få demografiske data faktisk giver et rimeligt præcis billede af kommunernes anlægsugifter.I 2021 var det kun 21 ud af landets 98 kommuner, som ligger markant over det udgiftsbehov, som man kunne forvente ud fra en simpel model med et grundbeløb til vedligehold på 2.500 kroner pr. borger og anlægsudgiften til ekstra daginstitutioner, folkeskoler og plejecentre samt til infrastruktur til stigende folketal.Ofte er der en god og meget konkret forklaring på, at en kommune et eller flere år ligger markant over det forventede niveau. Dermed viser analysen, at diskussionen om anlægsrammen angiveligt godt kan tage afsæt i en række faktuelle forhold, og dermed ikke nødvendigvis vil ende som en ren politisk proces eller “Hjallerup Marked”.36 kommuner havde i 2021 en anlægsramme, som lå væsentligt under deres demografiske behov. Det er dog ikke noget problem i forhold til den faseopdelte budgetproces, da underforbrug hos nogle kommuner giver plads til overforbrug hos andre. På nedenstående kort kan du se, hvor meget kommunernes faktiske anlægsudgifter i 2021 afviger fra det behov, som man kan regne sig frem til med en simpel model.I modellen har vi ud fra samtaler med kommuner og eksperter afsat:- 2500 kroner pr. indbygger til vedligehold af den kommunale anlægsmasse – 400.000 kroner pr. ekstra daginstitutionsplads – 1,2 mio. kr. pr. ekstra folkeskoleplads – 0,7 mio. kr. pr. ekstra plejecenterplads (det er kun serviceområderne, som belaster anlægsrammen).
– 0,1 mio. kr. til generelt anlæg (infrastruktur, administration mv.) pr. ekstra indbygger.
I alle tilfældene har vi beregnet behovet for ekstra pladser ved at gange væksten i antallet af borgere i den relevante aldersgruppe med frekvensen for behovet for en institution. Dernæst ganges det resultat med enhedsprisen. (Du kan se hele regnearket i NB-Data.)
Mange og vigtige forbeholdDer er ofte en række gode og logiske forklaringer på, at kommunerne afviger fra det demografiske mønster.- Blandt de kommuner med store afvigelser ligger eksempelvis Albertslund, Lolland og Halsnæs, og i alle tre tilfælde er tale om kommuner, som af forskellige årsager har et betydeligt efterslæb på vedligehold. For Lolland og Halsnæs skyldes det eksempelvis tidligere års mangel på finansiering, mens Albertslund Kommune er ramt af, at en stor del af kommunens bygninger kræver store renovationer, blandt andet fordi de i stort omfang blev bygget over en kort periode og ofte med flade tage.- Det er af mange årsager dyrere at bygge institutioner i de store byområder, hvor både byggegrunde og byggeomkostninger er større.- Køb af jord til byggemodning indgår i anlægsrammen, og dermed vil enkelte kommuner få store udsving, hvis de pludseligt får mulighed for at købe et stort jordstykke eller eksempelvis et nedlagt hospital.- Hvis en kommune bygger en ny folkeskole, svømmehal eller andre store investeringer, så kan det skabe store udsving i enkelte års anlægsbudgetter. Det gælder eksempelvis Dragør Kommune, som i flere år havde et højt anlægsbudget på grund af byggeri af en svømmehal og i 2021 pludseligt lå meget lavt.- I store landkommuner kan man blive ramt af, at der er behov for nye institutioner i centerbyerne, selvom antallet af f.eks. børn samlet set ikke stiger i kommunen. Det skyldes, at antallet af børn falder i landsbyerne, mens det stiger i centerbyerne. Dermed opstår der et behov for byggeri af institutioner i centerbyerne selvom der står ledige pladser i en landsby 10 eller 20 kilometer væk.- Yderkommuner med faldende folketal kan få behov for at sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at effektivisere driften. Fakta: Sådan har vi gjortFor at få analyseret sammenhængen mellem demografi og anlægsrammer har vi udarbejdet en simpel model, hvor vi har lagt følgende antagelser ind:
– 2500 kroner pr. indbygger til vedligehold af den kommunale anlægsmasse – 400.000 kroner pr. ekstra daginstitutionsplads – 1,2 mio. kr. pr. ekstra folkeskoleplads – 0,7 mio. kr. pr. ekstra plejecenterplads (det er kun serviceområderne, som belaster anlægsrammen).
– 0,1 mio. kr. til generelt anlæg (infrastruktur, administration mv.) pr. ekstra indbygger.
Ved at summere modellens anlægsbehov for hver kommune og for hele landet fremgår det, at kommunerne samlet under et i 2021 havde faktiske anlægsbudgetter, som lå seks procent over modellens beregnede udgiftsbehov. Det kan både skyldes afvigelser mellem de beregnede priser og de faktiske priser, ligesom det kan skyldes udvidelser af bygningsmassen.
Herunder kan du læse mere om de enkelt elementer:
Udgiften til vedligehold af normal kommunale anlægsaktiver (veje, bygninger mv.) Udgiften er skønnet ud fra samtaler med kommunale økonomichefer. Den er her sat til 2.500 kroner pr. borger.
Udgiften til udvidelse af demografisk baserede institutioner:
– Daginstitutioner
– Folkeskoler
– Plejecentre
For at kortlægge effekten har vi opgjort:
Udviklingen i antallet af 0-5 årige (daginstitutioner).
Udviklingen i antallet af 6-16 årige (folkeskolen)
Udviklingen i antallet af 80+ årige
For alle tre områder er der modelleret ud fra en dækningsgrad (andel af personer i aldersgruppen, som udløser plads i hhv. dagtilbud, folkeskole eller plejecenter.)
Ud fra samtaler med kommuner har vi lagt en antagelse om anlægsudgiften til en plads i hver af de tre tilbud.
De præcise tal fremgår af fanebladet “Forudsætninger.”
For at fastlægge behovet for antallet af nye pladser på de tre typer af institutioner, har vi alene taget kommuner med en vækst i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper fra 2019 til 2021. For at omsætte antallet af ekstra borgere i aldersgruppen til ekstra behov for institutionspladser har vi indregnet andelen af borger i den tre aldersgrupper, som bruger en kommunal institution (landsgennemsnitlige tal).
Test af tidsperioden:
For at teste modellens følsomhed overfor valg af perioden for demografiske ændringer har vi foretaget kontrolberegning med en fireårig periode, men det giver ikke væsentlige udsving.
