En af de kommuner, som har anmeldt svindel for mange millioner for tolkning til døve, er kommet i spotlyset tirsdag i Retten på Frederiksberg.
Her er det blevet forsvarernes tur til at fremlægge deres syn på straffesagen, som har været behandlet siden september sidste år.
Bedrageriet nåede op på 27 millioner kroner, hedder det i den tiltale, som er rejst mod fire døve mænd. Svindlen skete i den stribe af firmaer, mændene havde oprettet, hævdes det. De nægter sig alle skyldige.
I 2014 sendte den hovedtiltalte et spørgsmål til Københavns Kommune om reglerne. Det handlede om bevilling til tolkning til handicappede i erhverv. Når fire juridiske personer har bevillinger til tegnsprogstolkning, og de alle har bestilt tolk i samme tidsrum og på samme sted, er det så tilladt at opkræve de fires bevillinger på samme tolk?
“Korrekt”. Sådan svarede en beskæftigelseskonsulent i kommunen.
– Det er ganske åbenbart, hvordan det svar er blevet opfattet, siger forsvareren, advokat Andro Vrlic.
Derfor har hans klient været i god tro, konkluderer han som argument for frifindelse.
– Han har med rette antaget, at det, han gjorde, var det rigtige, siger advokaten.14 selskaber scorede store summer
Også Københavns Politi er opmærksom på mailen fra kommunen. Men anklager Magnus Petersen sagde i et retsmøde forleden, at hvis retten mener, at der opstod god tro, så varede den kun til det følgende år, hvor en ny mail fra kommunen havde et andet budskab.
Sagen drejer sig om i alt 14 selskaber. De havde flere døve som ansatte. Men ifølge anklageren var der ingen reel drift. Det eneste formål var uberettiget at score store summer fra det offentlige til tolkning. Og ofte skete der næsten ingen tolkning, har han hævdet.
Imidlertid påpeger advokat Andro Vrlic, at selskaberne skam havde gang i reelle projekter. For eksempel om en restaurant, talentshows, webshops, nyhedsformidling og oversættelse af biblen til tegnsprog.Ti kommuner ført bag lyset
Tiltalen drejer sig om, at i alt ti kommuner – her under København, Frederiksberg, Gentofte og Roskilde – blev ført bag lyset og ledt til at tro, at ansøgere var berettiget til såkaldt personlig assistance.
Men der skete ikke den vildfarelse, som straffelovens paragraf om bedrageri taler om, mener forsvareren.
– I forhold til de tolkebrugere, vi har set i sagen, er det åbenbart, at de var berettiget til personlig assistance. Tolkningen var nødvendig for, at de kunne fungere på arbejdspladsen, siger Andro Vrlic.
Han påpeger også, at det var almindelig kendt, at de dagældende regler gav mulighed for at skabe et overskud på bevillinger til tolkning.
En af de tolke, der blev faktureret for, opholdt sig i et halvt år i England, er det kommet frem under sagen. Men ifølge forsvareren kan man sagtens være til rådighed som tolk på distancen.
Retten afsiger dom 10. marts.
/ritzau/
