Skip to main content

Novo Nordisk vil investere omkring 17 milliarder kroner i en udvidelse af sin produktion i Kalundborg. Skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Dermed får Kalundborg i Vestsjælland en meget kærkommen investering, men det er ikke en investering der er kommet af sig selv.“Man skal virkelig arbejde med virksomhedernes rammebetingelser, og man skal kunne levere varen,” sagde Kalundborgs borgmester Martin Damm for lige godt et år siden til NB-Økonomi.Dengang understregede han vigtigheden af et byråd, som er dedikeret til erhvervsudvikling over en lang periode og pegede direkte ned i ned i den sorte boks, som mange virksomheder har svært ved at gennemskue, når de skal samarbejde med kommunen.”Udover de mange dygtige medarbejdere som har været med fra NNE og Novo Nordisk, så er det en fornøjelse at se chefer, teamledere og medarbejdere i Kalundborg Kommune arbejde meget aktivt med og understøtter at disse tiltag kan ske og gennemføres,” skriver Teknik- og Udviklingsdirektør Michel van der Linden i en kommentar på LinkedIn.For ham at se medvirker investeringen og samarbejdet til at gøre Nordvest Sjælland til et meget interessant område at være i.400 arbejdspladserInvesteringen skal ifølge en pressemeddelelse fra Novo Nordisk gå til tre nye produktionsanlæg og en udvidelse af et eksisterende produktionsanlæg.Udvidelsen ventes at være færdiggjort i 2027. Den vil ifølge Novo Nordisk give 400 nye arbejdspladser.Novo Nordisk har nu omkring 3.200 ansatte i Kalundborg på et areal på 1,2 millioner kvadratmeter. Det svarer cirka til 168 fodboldbaner.  I Kalundborg producerer Novo Nordisk blandt andet medicin til behandling af svær overvægt og diabetes.Novo Nordisk har siden år 2000 investeret 18 milliarder kroner i Kalundborg. Den nye investering svarer dermed næsten til 20 års investeringer.Fremtidens lægemidler i KalundborgUdbygningen skal sikre, at Novo Nordisk kan fremstille de lægemidler, der allerede er på markedet, men også fremtidige lægemidler.Det fortæller Henrik Wulff, der er koncerndirektør i Novo Nordisk – blandt andet med ansvar for produktionen. “Denne betydelige investering i vores produktionsfaciliteter i Kalundborg er et vigtigt skridt i opbygningen og sikringen af fremtidig kapacitet til produktion af vores nuværende og fremtidige orale (piller, red.) og injicerbare produktportefølje,” siger Henrik Wulff i pressemeddelelsen. Novo Nordisk har haft produktion i Kalundborg siden 1969.  sho/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply