Skip to main content

A.P. Møller Holding, moderselskabet i A.P. Møller Gruppen, har købt det schweiziske selskab Unilabs, der blandt andet producerer udstyr til coronatest for et ukendt milliardbeløb, dermed er Mærsk med et slag inde på velfærdsmarkedet.Og det bliver næppe sidste gange hvis man skal tro Jan T. Nielsen, investeringsdirektør i A.P. Møller Holding.

Ifølge ham bidrager Unilabs med “vigtige løsninger på samfundets sundhedsudfordringer, der strækker sig langt ud over den igangværende pandemi”.

” A.P. Møller Holding vil fortsætte med at investere i disse kritiske kernekompetencer og samtidig accelerere Unilabs,” siger Jan T. Nielsen.

Ligger i forlængelse af en strategi

Opkøbet af Unilabs følger, efter at Mærsk-familien de seneste år har investeret mere i aktiviteter uden for de traditionelle fokusområder olie og shipping, men samtidig har skilt sig af med bl.a. detailvirksomheden Netto, så hvad har man lige gang i?”For et par år siden indledte A.P. Møller Holding en fornyelse af A.P. Møller-koncernen ved at udvide til nye aktiviteter understøttet af de næste årtiers skiftende makrotemaer og vores formål om at udvikle virksomheder, der leverer løsninger på samfundsmæssige udfordringer,” siger Robert Mærsk Uggla, der er administrerende direktør for A.P. Møller Holding i en pressemeddelelse.

Han konstaterer at vores sundhedssystemer over de seneste årtier i stigende grad er blevet ressourcemæssigt udfordret. “Diagnostik er derfor afgørende for den vigtige overgang fra et volumenbaseret til et værdibaseret sundhedssystem, hvor trækket på medicinske ressourcer reduceres, og der opnås bedre patientresultater,” siger han

Med andre ord Mærsk familien har set et marked med et potentiale der matcher organisationens fokus på ”nyttige virksomheder” fremgår det af pressemeddelelsen.Der er ingen meldinger om hvad Unilabs har kostet, men Nyhedsbureauet Bloomberg har for nylig skrevet, at prisen på Unilabs kan løbe op i omkring fem milliarder dollar, svarende til 33 milliarder kroner. Dermed er købet sandsynligvis det største opkøb, A.P. Møller Holding nogensinde har foretaget, skriver Berlingske.

En af de store inden for medicinsk diagnostik 

Hos Unilabs er man også ganske godt tilfredse med salget.

”Vi er glade for at blive en del af Mærsk-familien, som har et fantastisk globalt omdømme, en stærk kultur og langsigtede perspektiver, der kommer helt naturligt af at være en familieledet virksomhed. Vi har fundet det perfekte match til vores virksomhed,” siger Michiel Boehmer der er administrerende direktør i Unilabs.

Unilabs er en af Europas store virksomheder inden for medicinsk diagnostik. Blandt andet leverer selskabet udstyr til test for covid-19. Det skal her bemærkes at coronatest er en mindre del af Unilabs forretning. Selskabet sælger også laboratorie-, patologiske- og billeddiagnostiske ydelser til patienter og sundhedspersonale.

Selskabet har 12.600 medarbejdere og driver mere end 200 laboratorier.

I det seneste regnskabsår, der løb fra september 2020 til september 2021, havde Uniliabs en omsætning på 15 milliarder kroner og et driftsoverskud på 4,5 milliarder kroner.

sho/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply