Kommunerne køber ind for over 100 milliarder kroner om året og en lang række af disse indkøb har et politisk fingeraftryk, hvad enten der er tale om en lokal ideologisk mærkesag eller et indkøb i form af et udbud, der bliver behandlet i fagudvalget eller byrådet.
Kommunernes samarbejde med det privat erhvervsliv kan ofte være præget af de politiske bundlinjer og netop derfor er det interessant for private aktører på det såkaldte offentlige marked, at kende den lokalpolitiske positionering mellem partierne. Helt konkret kan det tit handle om, hvem der bliver borgmester.
Det er en af baggrundene for at NB-Medier har gennemgået alle fem regioner og her set på, hvilke borgmestre der potentielt er på vippen. (Se artiklerne her)
Landspolitisk set er der fire vindere
Hvis det nuværende landspolitiske styrkeforhold mellem de politiske partier slår igennem til kommunalvalget 16. november, så står De Konservative, Socialdemokratiet, SF og Nye Borgerlige til at blive de store vindere og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og til dels Venstre tegner til at blive de store tabere.
Det er billedet lige nu, hvis man sammenholder Berlingske Barometers vægtede meningsmålinger. Her er gengivet en sammenligning mellem den seneste måling og målingen omkring kommunevalget i 2017.
Tre ud af ti stemmer det samme
Men kommunalvalg og folketingsvalg er to meget forskellige ting, og vi kan bestemt ikke regne med, at vælgerne pr. automatik sætter krydset ved det samme parti lokalt, som hvis der var folketingsvalg.
Omkring tre ud af ti vælgere kopierer deres stemme fra landspolitik, når de går til kommunalvalg, og stemmer på samme parti som ved folketingsvalg.
Men for de resterende 7 vælgere ser det lidt anderledes ud. De tager alle stilling til kommunalpolitik, inden de sætter deres kryds, men her skal man holde tungen lige i munden, fortæller professor ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær i podcsast-serien ”Vi nørder valg”.
Han forklarer, at de 4 alligevel ender med at stemme, som de ville have gjort til folketingsvalget, men de tager beslutningen på baggrund af lokalpolitiske elementer. Deres bevæggrunde for at stemme som de gør, er altså nogle andre ved kommunalvalg end folketingsvalg landspolitiske.
”Split voters” vælger et andet parti
Ulrik Kjær bygger sin viden på undersøgelser foretaget lige efter at folk er kommet ud af stemmeboksene, hvor man så har spurgt ind til hvad det har stemt og hvorfor de har stemt som de gør. Her ser man også en anden tendens, der kaldes split-voting.
Det er de tre ud af de 7 vælgere, der helt enkelt vælger et andet parti til kommunalvalg end til folketingsvalg. Det kan hænge sammen med en stærk borgmestereffekt, eller at man stemmer på en lokal kandidat fra et delområde af en kommune, fordi man i den grad tænker lokalt.
Derfor kan man ikke kalde kommunalvalget for et ”midtvejsvalg”, forklare Ulrik Kjær.
Det er meget vanskeligt at sige noget om profilen på de vælgere der splitvoter, men et af trækkene er ifølge Ulrik Kjær, at de bl.a har længere uddannelse.
