Skip to main content

Af Morten Jung, Markedschef, Dansk Erhverv og Malene Jæpelt, Chefkonsulent, Dansk Erhverv

”Hvorfor taler vi om uddannelse som noget, vi overstår tidligt i livet?” Sådan lød det retoriske spørgsmål fra Statsminister Mette Frederiksen, der i sin åbningstale varslede et politisk fokus på efteruddannelse. Formålet er at skabe en større vekselvirkning mellem uddannelse og job, så vores uddannelse hele tiden kan tilpasses en verden, som særligt i disse år er under stærk forandring. Tydeligst af alt på klimaområdet, som Statsministeren også adresserede i sin tale. 

Fra Dansk Erhvervs side hilser vi udmeldingen velkommen. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling, kræver det, at vi tør tænke nyt og udfordre de eksisterende rammer. Særligt de rammer, der er bygget op om den offentlige sektors samarbejde med private aktører, og her er det helt oplagt at starte med offentlige indkøb. 

Sparsomme politiske ambitioner

Det offentlige køber årligt ind for svimlende 355 mia. kr. Som vi flere gange har fremhævet, har det offentlige dermed en afgørende rolle som driver for den grønne omstilling gennem justering af indkøbene i en mere grøn retning. Faktisk står vi i den noget atypiske situation, at erhvervslivet har meldt sig klar til grønne indkøb, men hvor de politiske ambitioner stadig lader vente på sig. Det fastslog en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv allerede i 2019, hvor 75 procent af respondenterne mener, at krav til miljø og klima skal spille en større rolle i offentlige indkøb. 

Alligevel afventer erhvervslivet en udmøntning af regeringens grønne indkøbsstrategi, der hæver sig over symbolpolitiske tiltag og i stedet sætter konkrete rammer for, hvordan vi bruger grønne indkøb til at reducere CO2-udledningen. 

Bedre efteruddannelse giver flere grønne indkøb

Og det er her uddannelse kommer ind i billedet. For skal vi have grønne offentlige indkøb, så kræver det, at vi prioriterer efteruddannelse af vores offentlige indkøbere. Et år efter den vedtagne strategi mangler regeringen fortsat at anvise, hvordan de vil styrke netop uddannelsen af indkøbere, som uanset hvad vil skulle kigge ind i en fremtid, hvor der skal hentes flere grønne produkter ned fra hylderne. Derfor bør regeringen benytte åbningstalens momentum til at kombinere uddannelse, klima og indkøb med en ny, ECTS-berettiget indkøbsuddannelse, der skal uddanne vores indkøbere til at sætte skub på de grønne indkøb. Samtidig bør vi hurtigst muligt få præsenteret nye måleegenskaber, som angiver, hvilke parametre, der skaber et grønt indkøb. Det vil give virksomhederne mulighed for at tilpasse produkterne og samtidig hjælpe indkøberne i retning af dem.  1år senere, Klimaet venter ikkeÅbningstalen har altså givet det perfekte udgangspunkt for at sætte turbo på de grønne indkøb. Og det er der behov for. Knap et år efter regeringen præsenterede sin strategi for grønne offentlige venter vi nemlig stadig på konkrete initiativer som fx et reduktionsmål for klimapåvirkningen ved offentlige indkøb frem mod 2030. Strategien, klimakøreplanen og senest statsministerens åbningstale viser, at intentionerne er der. Nu er det oplagt at hæve ambitionerne og sætte handling bag ordene. For nok kan erhvervslivet vente på de rette rammer. Men det er tvivlsomt, om vi som samfund kan vente på levere de reduktioner af CO2-udledningen, som en ambitiøs grøn indkøbsstrategi utvivlsomt vil føre med sig.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply