Skip to main content

Af Julie Lykke HaugaardDet, at starte en daginstitution fra bunden som selvstændig og at være leder i en selvejende daginstitution er to vidt forskellige jobs og kræver to meget forskellige mennesketyper. 

Regeringen, R, SF, Ø og Å har med et nyt aftalepapir bekræftet, at de med et fingerknips agter at gøre min virksomhed 0 kroner værd, hvis forslaget bliver vedtaget til februar!Dette respektløse løsningsforslag får kun så lidt mediedækning og gå ubemærket igennem folketinget fordi det rammer et typisk kvindefag. Ikke engang minkavlerne har fået så nedværdigende en behandling. Hvem ville foreslå, at de da bare kan lave deres forretning om til non-profit og at erstatning ikke er på tale?I stedet tvinger man os ind i en masse juridiske fiksfakserier, hvor vi som kvindelige iværksættere og ledere af private dagtilbud allerede har tabt fra starten.

En fatamorgana-forestilling Regeringen, R, SF, Ø og Å mener godt at læger, tandlæger, psykologer, konsulenter i alle afskygninger, havefirmaer, hjemmeplejevirksomheder – Ja stort set alle andre brancher end pædagoger, må tjene penge på at hjælpe med at løse en velfærdsopgave til gavn for fællesskabet.Men undskyld mig – det er sådan hele vores samfund er bygget op! Hvorfor angribe små kvindelige pædagogiske iværksættere, med en fatamorgana-forestilling om at netop denne, ellers yderst velregulerede branche, tjener urimeligt på at lave fine daginstitutioner for børnene og gode arbejdspladser for pædagogerne? Hvis man mener der er så mange penge at tjene netop her, at der er mulighed for urimeligt større profit, end eksempelvis det en praktiserende læge, som i øvrigt også er et privat liberalt erhverv, får af fælleskassen, så kunne man jo i stedet kigge på hvordan det offentlige kan lykkes med at løse daginstitutionsopgaven så ringe, fremfor at bekæmpe os der løser den godt! Hvem, udover janteloven, taber ved vores eksistens?Aldrig haft en stressrelateret sygemeldingDer findes omkring 100 af os privatejede daginstitutioner i Danmark. Vi får samme offentlige tilskud til at løse opgaven, som en offentlig daginstitution får, og jeg har startet og ejer et af dem. Vi findes med mange forskellige profiler. Fælles for os er, at vi oplever, at vi for samme økonomi kan skabe bedre normering, bedre medarbejdertrivsel og større forældertilfredshed end i offentlige daginstitutioner.Mit “Dagmarsminde for børn” er 10 år gammelt og hedder Lillely Skovbørnehave og Vuggestue. Vi har et charmerende bindingsværkshus – idyllisk i skoven – og langt fra alting i Udkantsdanmark.På trods af det, har vi en venteliste på 2 år og i løbet af 7 år har vi skabt 10 arbejdspladser og aldrig haft en stressrelateret sygemelding. 

Vi er på alle måder en kvalitetsinstitution for både børn, forældre og medarbejdere.Spare det offentlige for udgifterOverskriften “profit på velfærd” sælger selvfølgelig aviser, men den profit jeg som ejer af Lillely og May Bjerre Eiby som ejer af Dagmarsminde får, er kun differencen på, hvad det offentlige og vi bruger på at løse samme opgave. Vi får kun løn og kunder, hvis vi løser opgaven bedre og for færre penge end det offentlige. At private løser velfærdsopgaver, er hverken nyt eller dyrere for samfundet!  – Tværtimod! Det offentlige har eksempelvis ikke udgifter til etablering og vedligehold af bygninger ved private plejehjem og daginstitutioner. Gevinsten er ikke kun, at vi alle får gode velfærdstilbud, drevet af ildsjæle. Gevinsten er også, at her er et område, hvor der er en markant overvægt af kvindelige iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende. Dagmarsminde er ikke akut lukningstruet. Det er derimod alle privat-ejede daginstitutioner, hvis partierne lykkes med at gennemtrumfe rød ideologi på bekostning af kvindelige iværksættere, børn og forældre – blot for ideologiens skyld!Tre ubesvarede spørgsmålFremfor at bruge spalteplads på at liste op hvad og hvordan vi gør, som lige her ikke er sagens kerne og nemt kan læses med et klik på google, vil jeg i stedet stille partierne bag aftalen tre centrale spørgsmål:  

  1. Hvorfor ønsker I at modarbejde netop os selvstændige erhvervsdrivende kvinder i pædagogfaget?
  2. Hvorfor skal dette erhverv lukkes? 
  3. Hvorfor må vi ikke få løn efter indsats og risiko, som typiske mandefag ellers har haft mulighed for i årtier?

Argumentet med, at vi som er iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende bare kan fortsætte som ledere i en selvejende institution med forældrebestyrelsen som arbejdsgivere, er en hån! Udover at vores virksomheder overnight bliver 0 kr. værd, svarer det til at bede Alex Vanopslagh om at melde sig ind i Enhedslisten eller foreslå Jesper Buch at tage et offentligt 37 timers lønmodtagerjob. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply