Regeringen udskyder endnu engang ny hovedlov om samarbejde på tværs af forvaltninger

Den har længe været på vej, den nye hovedlov for helhedsindsats for udsatte borgere. Senest i april meddelte Social- og Indenrigsministeriet, at en ny hovedlov ville træde i kraft 1. januar 2022. Men den optræder ikke i regeringens lovprogram for denne folketingssamling, som løber frem til juni 2022. Og det er ikke en fejl, bekræfter Social- og Indenrigsministeriet, der oplyser, at det ‘lige nu’ er målet, at en ny hovedlov skal træde i kraft i begyndelsen af 2023.Loven er interessant i perspektiv af offentlig- privat samarbejde på særligt de store velfærdsområder.Loven skal nemlig skal gøre op med silotænkningen i kommunerne og er en politisk principaftale fra december 2018, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående af den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.Mange kommuner er allerede gået i gang med at lægge forvaltninger sammen, og ifølge beskæftigelseslovgivningen skal udsatte borgere have en koordinerende sagsbehandler. Problemet er blot, at en sagsbehandler på områder som børn og beskæftigelse ifølge lovgivningen kun har myndighed på sit eget område. Den nye hovedlov skulle give mulighed for, at en sagsbehandler har myndighed på flere områder, ligesom man må forvente transparens i borgerdata på tværs af kommunernes forvaltningsstruktur.Det er nemlig ikke altid således, at man kan dele data på tværs af forvaltningerne.  En ændret lovgivning vil blandt andet give mulighed for at lave ad-hoc strukturer omkring den enkelte udsatte borger.