Skip to main content

I foråret afslørede Politiken i en række artikler, at Charlottenlund Lægehus var blandt de flittigste til at fakturere regionen, hver gang de sendte et negativt coronasvar til de af deres patienter, der havde ladet sig teste.

Siden blev det desuden afsløret, hvordan lægehuset havde opkrævet regionen penge for behandlinger, som patienterne ikke kunne genkende at have fået.

Blandt andet skulle lægehuset have faktureret Region Hovedstaden for ydelsen ‘Anlæggelse af immobiliserende bandager’ 670 procent flere gange end gennemsnittet i regionen. Samlet skulle lægehuset ifølge Politiken have afregnet for 19 millioner kroner i 2020 – 40 procent mere end en gennemsnitlig klinik i regionen og 37 procent mere end i det lokale lægedækningsområde.

Nu har Nordsjællands politi ved en ransagningsaktion på flere adresser sigtet tre personer med tilknytning til Charlottenlund Lægehus på baggrund af en anmeldelse fra Region Hovedstaden. 

De tre personer er sigtet for at have foretaget registreringer af fiktive ydelser i flere patienters og ansattes navne samt dobbeltfaktureringer, hvor lægehuset har modtaget betalinger fra borgere og afregning fra regionen flere gange for de samme ydelser. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordsjællands politi.

Tre sigtede

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor stort et beløb de tre personer er mistænkt for at have svindlet sig til.

”Vi er i fuld gang med efterforskningen, og er nået så langt, at vi i dag har kunne sigte de tre personer. Efterforskningen er dog på ingen måder færdig, og der ligger fortsat et stort arbejde for at få samlet puslespillet og få klarlagt den endelige rollefordeling, der har været i lægehuset.” udtaler politikommissær Jesper von Bülow i pressemeddelelsen

Politiet skal nu foretage flere afhøringer i sagen og gennemgå store mængder data.

Når politiet er færdige med deres efterforskning, skal anklagemyndigheden afgøre, om der skal rejses tiltale mod en eller flere af de sigtede.

Ikke det eneste lægehus

Charlottenlund Lægehus er ikke det eneste lægehus, der har faktureret regionerne for negative testsvar i stor stil. I sommers kom det så frem, at praktiserende læger havde faktureret over 570.000 e-mails med negative testsvar

sho/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply