Skip to main content

Der er en ny normal på vej i mange kommuner. Samlet set er der masser af kroner på kistebunden, men byrådene må ikke bruge dem. Det billede fremmaler formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S).”Vi skal i kommunerne til at vænne os til, at det ikke er størrelsen på kommunekassen, som afgør vores servicerammer. De bliver afgjort af de begrænsninger, der er aftalt med regeringen,” siger Jacob Bundsgaard til NB-Kommune. Udtalelsen kommer på baggrund af et borgmestermøde i KL torsdag sidste uge, i Middelfart.Her stod det klar, at KL står i noget af en budgetkrise. Kommunernes foreløbige budgetter for 2022 viser, at kommunerne samlet set vil overskride den med regeringen aftalte ramme for servicen med ikke mindre end 625 millioner kroner og anlægsrammen med godt 4,2 milliarder kroner.På den baggrund valgte KL torsdag at udsende et brev til alle landets byrådsmedlemmer om, at de må indstille sig på at afsætte færre penge til velfærd i 2022, end de ønsker. Årsag: Hvis kommunerne samlet set ikke bliver inden for de med regeringen aftalte økonomiske rammer, så står de til kollektiv afstraffelse i form af modregning. Det er på denne alvorlige baggrund, at KL-formand Jacob Bundsgaard maler billedet op af, at hovedparten af kommunerne fremover vil have penge nok, men for ikke at ødelægge samfundsøkonomien med bidrag til frygtet overophedning, så må lokalpolitikerne indstille sig på at holde igen.

“Der er 98 demokratier i spil i et år med kommunalvalg”

Jacob Bundsgaard, formand for KL KL’s formandskab står nu i en udfordrende situation: Der skal blandt kommunerne landes et kompromis om både servicerammen og anlægsrammen, der overholder den økonomiaftale, som blev indgået med regeringen tidligere på året. – Hvordan vil KL bære sig ad med at få lokalpolitikere til at være påholdende, når der er masser af penge i kommunekassen, og der snart er kommunalvalg?“Der er 98 demokratier i spil i et år med kommunalvalg, så det er en svær opgave at balancere en aftale igennem. Der et godt stykke vej endnu,” siger Jacob Bundsgaard til NB-Kommune med en for ham atypisk rynke i panden.Han tror dog på, at KL i de kommende måneder får landet et kompromis mellem borgmestrene og byrådene. “Min forventning er klart, at vi kommer i mål. Og der er jo plads til små stigninger på servicerammen. Det her er jo en bunden opgave at nå i mål med, for vi har jo aftalt ved økonomiforhandlingerne, at KL så at sige ville levere varen,” siger Jacob Bundsgaard.Når der er god likviditet i mange kommunekasser, hænger det sammen med, at som følge af udligningsaftalen indgået i 2020 bliver kommunerne overfinansieret.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply