Skip to main content

Tre personer får flere års fængsel for svindel med coronamidler. Det er foregået gennem virksomheder i byggebranchen. To af dem også for hvidvask. Det er blevet afgjort ved Retten i Lyngby mandag eftermiddag, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad, der var til stede i retten.

Mand (A), der af anklageren blev beskrevet som “central rolle”, får 3 år og 6 måneders og en bøde på næsten 2,4 mio. kr. for svindel med coronamidler og hvidvask. Han idømmes yderligere konkurskarantæne, hvilket han også havde i forvejen.

I sagen er også en kvinde dømt. Hun var angivet som direktør og ejer i virksomheden, hvor manden var daglig leder. Hun er netop idømt 2 års fængsel.

– Hun har accepteret, at manden drev virksomhed i hendes navn, siger dommeren blandt andet om hendes dom.

– Hun vidste, at hun bistod ham med noget retsstridigt, siger han endvidere og henviser både til hans nuværende konkurskarantæne og historik.

Også en tredjeperson var tiltalt i sagen. Han var tiltalt for at have sendt ansættelseskontrakter på medarbejdere, som den første mand så søgte lønkompensation for. Han er idømt 2 års fængsel, men får ikke konkurskarantæne.

Hvorvidt de hver især anker dommen, vides endnu ikke. Der er derfor stadig navneforbud i sagen. Den ophæves ved endelig dom.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply