Hver dag tikker der nye sager ind hos Hvidvasksekretariatet, hvor banker og revisorer mistænker, at en person eller en virksomhed svindler med coronahjælpepakker.
I årets tre første måneder fik hvidvaskjægerne identificeret og behandlet 1066 indberetninger om muligt snyd med de statslige hjælpepakker.
”Antallet af underretninger, vi modtager hver dag, ligger nogenlunde stabilt på omkring 20,” siger Jørgen Andersen, vicepolitiinspektør og afdelingsleder i Hvidvasksekretariatet, der hører under Bagmandspolitiet (Søik).
Millionbøde og tre år i fængsel
I tirsdags var i en sal fyldt med tilhørere, da faldt dom i en sag om et forsøg på svindel med lønkompensation ved Retten i Glostrup.
Tre mænd i trediverne sad på anklagebænken tiltalt for at have forsøgt at svindle sig til halvanden million kroner igennem coronahjælpepakkerne.
De tre forsøgte sammen med to allerede dømte gennem et par små jyske rengøringsfirmaer, at få lønkompensation for 26 ansatte, som mændene påstod var ansat i virksomhederne. I alt drejede det sig om 1,5 millioner kroner.
Straffen for økonomisk kriminalitet kan blive fire gange højere, når den relaterer sig til hjælpepakkerne.
Derfor skulle bøderne ganges med fire, mente anklageren – altså knap seks millioner kroner. Men retten landede på et lidt mindre beløb – hver af de dømte skal betale en bøde på 4,48 millioner kroner.
Senioranklager Sannie Pilebo havde lagt op til en fængselsstraf på fire år til to, og en straf på to et halvt års fængsel til den tredje af de anklagede. Hun mener, at det er en meget grov sag.
”Man snylter på et samfund, som er ude i en alvorlig økonomisk krise,” sagde hun torsdag under sin procedure.
Dommen lød på tre år for de to, heraf skulle den ene udvises efter endt straf med seks års indrejseforbud. Det tidligere medlem af Bandidos, fik to et halvt års fængsel, men ankede dommen på stedet. En af de to andre overvejer at anke.
Kun få sager kan ikke bevises
Hvidvasksekretariatet er det første maskinrum som en underretning om svindel havner i. Her modtager man som sagt anmeldelserne om mulig coronasnyd og her foregår der så et undersøgelses- og sorteringsarbejde.
” Når de (Anmeldelserne red) kommer ind til os, så kvalitetssikrer vi dem. Vi tjekker altså, om mistankegrundlaget understøtter den mistanke, der er rejst i underretningen, siger Jørgen Andersen.
Er den det, bliver sagen sendt videre til Erhvervsstyrelsen eller Slots- og Kulturstyrelsen, der eftertjekker sagen.Det sker for omkring halvdelen af de indberetninger, Hvidvasksekretariatet får.
De resterende indberetninger bliver næsten alle givet videre til Skattestyrelsen, fordi de viser sig at omhandle mulig moms- og skattesnyd, men altså ikke svindel med coronahjælp.
Ifølge Jørgen Andersen er det kun få procent af sagerne, hvor hvidvaskjægerne ikke kan vise, at der sandsynligvis er tale om svindel.
De, der snyder, er ifølge vicepolitiinspektøren ofte kendt i forvejen.
”Når man stiller en honningkrukke ind på bordet med rigtig mange milliarder, så er der nogle af dem, som i forvejen begår økonomisk kriminalitet, som forsøger at udnytte de nye ordninger,” forklare han.
De kriminelle udnytter blot de netværk og de selskabskonstruktioner, de har i forvejen.
Det er ikke kun de kriminelle der snyder
”Men vi kan også konstatere, at der er kommet nogle nye borgere på banen, som har ladet sig lokke og forsøger uberettiget at få midler fra kompensationsordningerne, siger Jørgen Andersen.
Det er i langt overvejende grad ordningen med lønkompensation, som folk forsøger at snyde med. Eksempelvis ved at oprette fiktive selskaber eller opdigte medarbejdere.
”Det er ret klassisk, at man forsøger at overbevise myndighederne om, at man pludselig har lønudgifter i sin virksomhed, selv om man i mange år ikke har haft lønudbetalinger fra firmaets konto. Det er klart, at det selvfølgelig er forholdsvist nemt at opdage,” siger Jørgen Andersen.
/sho/ritzau/
