Når stemmesedlerne fra kommunalvalget natten til onsdag den 17. november er talt op, så vil det i langt de fleste kommunerne ikke være nogen overraskelse, hvem der sætter sig på borgmesterposten.Men i 10 kommuner er der en betydelig mulighed for, at borgmesterposten skifte parti, mens det er muligt i 10 andre kommuner. I to kommuner er der endda sandsynlighed for en utænkelig overraskelse. NB-Medier har identificeret kommunerne ud fra en gennemgang af stemmetal, meningsmålinger og lokale forhold.Her er et borgmesterskifte mest sandsynligt:Frederiksberg:Ved kommunalvalget i 2017 var det blot 0,2 procent af stemmerne, som sikrede mere end 100 års konservativt styre på Frederiksberg kunne fortsætte. Alle objektive forhold peger på, at den socialdemokratiske spidskandidat Michael Vindfeldt kan lukke det hul. Demografien skifter på Frederiksberg, og gamle og ofte konservative vælgere skiftes ud med den nye mere venstreorienterede cafe latte borger.Umiddelbart burde den siddende borgmester Simon Aggesen nyde godt af De Konservatives historiske optur i meningsmålingerne, men ud fra den såkaldte valgvindsteori, så påvirker meningsmålingerne ikke en siddende borgmester – han bedømmes alene på sine gerninger i den forløbne valgperiode. Det historiske opgør understreges af, at partierne har haft travlt med skaffe kendte kandidater til at trække de sidste stemmer. De Konservative har tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen og sognepræst Michael Brautsch på liste C, mens den tidligere radikale minister Manu Saren stiller op på liste A . At de objektive forhold er med Socialdemokratiet betyder samtidig, at Simon Aggesen vil blive hyldet som en konservativ helt, hvis han kan holde Frederiksberg.
Fredericia:Selvom sagen stadig efterforskes af politiet, så har Socialdemokratiets tidligere borgmester Jacob Bjerregaard allerede skrevet sig ind på de første sider i skandalebogen om pamperi og embedsmisbrug.Umiddelbart burde det ligne en sikker tilbagevenden til et borgerligt styre, men to forhold kan udover den generelle valgvind blive afgørende.Socialdemokratiet vandt borgmesterposten efter Venstre i forrige valgperiode måtte skifte borgmester efter sager om personlige skandaler, og det gav Jacob Bjerregaard et solidt flertal. Spørgsmålet er derfor, om det er lykkedes den nye S-borgmester Steen Wrist at håndtere den aktuelle skandale med så sikker en hånd, at vælgerne anser ham for at være det bedste bud på byens førstemand i en kommune, hvor vælgerne har Danmarksrekord i “borgmesterskuffelser”.Slagelse:Den vestsjællandske hovedstad har været præget af kaos og ballade. Samtidig sidder den socialdemokratiske borgmester John Dyrby Poulsen på stemmer fra blandt andre Liberal Alliance, som formentlig går kraftigt tilbage. Spliden har betydet, at SF er gået så langt, som at indklage S-borgmesteren for at have vedtaget et budget, der ifølge klagen er så urealistisk, at det strider mod loven. Venstre stiller med den måske nok på landsplan relativt ukendte Knud Vincents, men han har mange års erfaring med kommunal valgkamp, og har som tidligere stærk kommuneformand fået sparket valgkampen godt i gang.
Hedensted:Umiddelbart burde S-borgmester Kasper Glyngø stå i en håbløs situation. I den stærkt borgerlige kommune har han alene borgmesterposten takket være støtte fra Dansk Folkeparti, som står til et katastrofalt kommunalvalg. Men iagttagere peger på, at Glyngø har gjort det godt, og derfor kan han klare skærene imod alle odds.Med sandsynlig konvertering af op til fire DF-mandater til andre borgerlige partier, så burde Venstre have en god chance i Hedensted.Thisted:I Thisted skal den socialdemokratiske Ulla Vestergaard satse på fortsat borgerlig splid for at bevare borgmesterposten. Meget peger på et nyt borgerligt flertal, og spørgsmålet er derfor alene, om Venstre kan samle et forventet borgerligt flertal eller acceptere, at de konservative får posten.Glostrup:Venstres spidskandidat Piet Papageorge er på en meget vanskelig mission for at fastholde borgmesterposten hos Venstre, som John Engelhardt har siddet på posten siden 2010. I den seneste valgperiode har det borgerlige flertal blot været på et enkelt mandat, og med de aktuelle meningsmålinger tyder alt på, at Socialdemokratiets spidskandidat Kasper Damsgaard overtager borgmesterposten. Skulle det lykkes Piet Papageorge at fastholde borgmesterposten, vil en ny stjerne i Venstre være skabt.Ærø:Socialdemokratiet er smeltet ned i interne konflikter i den lille ø-kommune, og derfor kan partiet få svært ved at genvinde borgmesterposten. Alt kan erfaringsmæssigt ske her.
Her er sandsynligheden for borgmesterskifte betydeligVejle:Alt er lagt op til et valgdrama i Vejle. Venstres Jens Ejner Christensen har blot et enkelt mandats borgerligt flertal, og det omfatter tre DF’ere, en LA’er og en løsgænger. Selvom Vejle ofte fremhæves som en meget veldrevet kommune, så har Socialdemokratiets spidskandidat Martin Sikær Kristensen objektivt set en betydelige mulighed for at snuppe borgmesterposten. Både Christensen og Sikær anses for stærke kandidater, så alt tegner til en skarp valgkamp i den store jyske købstad, hvor ikke mindst fagbevægelsen ventes at kaste alt ind bag deres kandidat.Haderslev:I Haderslev er det kombinationen af en afgående Venstre-borgmester Hans Peter Geil og den forventede DF-nedtur, som skaber spænding. Socialdemokratiets spidskandidat Henrik Rønnow skal blot vippe ét mandat for at sikre sig borgmesterposten. Objektivt set burde det være indenfor rækkevidde, fordi den nationale valgvind ventes at være til betydelig gunst for Socialdemokratiet, og den forstærkes i Haderslev af, at det nuværende borgerlige flertal i den nuværende valgperiode rummer fem DF’ere, og det giver Henrik Rønnow ekstra muligheder for at trække stemmer hen over midten.Dragør:Dragør ligner en oplagt mulighed for De Konservative og spidskandidat Kenneth Gøtterup. Der er tradition for borgmesterskift i Dragør, og denne gang har Venstres siddende borgmester Eik Dahl Bidstrup valgt at stoppe for at blive formand for Krifa. Så de objektive facts er, at mens Venstre har modvind i meningsmålinger, så har De Konservative historisk medvind, og som en ekstra kolorit stod Venstre bag udligningsreformen, som gav Dragør tab. Men Dragør har en stærk lokalliste – så meget afhænger også af personlige relationer og forhandlingsevner på valgnatten.
Her kan det skifteMariagerfjord:Selvom Venstres Mogens Jespersen sidder på 16 ud af 29 pladser i byrådet, så er det muligt, at balladen i Venstre kan skabe store ryk i Inger Støjbergs hjemby. Mogens Jensen kan dog trøste sig med, at Støjberg-loyale vælgere formentligt vil vælge at gå til Nye Borgerlige eller DF, men det er en kommune, som det er værd at holde øje med.Frederikssund:Egentligt burde den siddende borgmester John Schmidt Andersen (V) sove roligt om natten takket være et borgerligt flertal på 13 ud af de 23 byrådsmandater. Når Frederikssund alligevel er på listen over mulige skift, så skyldes det en kombination af valgvinden fra de nationale tendenser, DF’s mulige kollaps ved kommunalvalget samt de fortsatte problemer med et stort byudviklingsprojekt. Spidskandidat for S i Frederikssund er Tina Tving Stauning.Helsingør:Umiddelbart burde den markante konservative Helsingør-borgmester Benedikte Kiær ikke være på listen over kommuner med mulighed for borgmesterskift, Men hun sidder på et smalt flertal, der kan tippe på grund af den nationale valgvind og ændret demografi i kommunen. Umiddelbart er det en svær mission for spidskandidat for S i Helsingør Claus Christoffersen, men det vil være en markant valgsejr, hvis det lykkes Socialdemokratiet at generobre den gamle arbejderby.
Sønderborg:Den nuværende S-borgmester Erik Lauritzen er den første borgmester i mange år i Sønderborg, som har overlevet et kommunevalg. Når valget alligevel er værd at holde øje med, så skyldes det at Venstre stiller med tidligere minister Ellen Trane Nørby, som ved folketingsvalgene har trukket solide personlige stemmetal. Sønderborg har været ramt af tilbagegang, og det vil Venstre forsøge at gøre til valgets hovedtema.Men afgørende bliver også om Nørby kan få Slesvigsk Parti og en borgerligt orienteret borgerliste over på sin side. Kolding: Kommunalvalget i den østjyske købstad bliver det nærmeste vi denne gang kommer et præsidentvalg. Her opstiller de to tidligere ministre, SF’s Villy Søvndal og Venstres Eva Kjer Hansen.Mandaterne er tætte, men det helt uforudsigelige spørgsmål er, om Eva Kjer Hansens meget store popularitet i de store landområder i Kolding kan opveje bysbarnet Søvndals popularitet i byen.Meningsmålingerne er umiddelbart i Søvndals favør, men det afgørende kan blive, om den tidligere SF-formand kan finde et effektivt angrebspunkt i en kommune, hvor økonomien igen er god og forældrenes tilfredshed med eksempelvis folkeskolen er høj. Alt tegner til en valggyser, hvor det afgørende spørgsmål bliver, om vælgerne er til socialisten Søvndal eller den markante borgerlige frontkæmper Kjer Hansen.
Dem her skal man holde godt øje med:EsbjergUd fra rå data, så burde Esbjergs førstegangsborgmester Jesper Frost Rasmussen sove uroligt op til KV21. Men Frost har angiveligt flere fordele. Den vigtigste er, at socialdemokraterne i Esbjerg har kæmpet mere internt end med borgmesteren, og det andet er, at det angiveligt er lykkedes Frost at etablere sig som en stærk profileret borgmester, som også har en solid opbakning fra det lokale erhvervsliv.
Rudersdal, Allerød og Egedal:Umiddelbart burde de tre borgmestre Karsten Längerich i Allerød, Karsten Søndergaard i Egedal og Jens Ive i Rudersdal være relativt sikre på genvalg i de klart borgerlige nordsjællandske kommuner.Men netop i de nordsjællandske kommuner vil De Konservative forsøge at udstille Venstre som hovedansvarlige for kommunernes tab på udligningsreformen. Den konflikt kan dels flytte stemmer sammen med den nationale valgvind, men den kan også skabe en bitter valgkamp, som kan friste De Konservative til at søge støtte hos venstrefløjen til at vippe Venstre fra borgmesterposten under konstitueringsforhandlingerne.Uanset hvad, så vil de tre kommuner være den store test på, hvor hårdt Konservative kan ramme Venstre på udligningssagen.
Vesthimmerland:Der er markant borgerligt flertal med 17 ud af 27 i Vesthimmerland, men en fremgang kan gøre Konservative til største parti og skabe mulig splid i konstitueringen og dermed bringe Per Bach Laursen og Venstres borgmesterpost i fare.Ishøj:I normale tider ville et kommunevalg i den traditionelle socialdemokratiske højborg i Ishøj vest for København være helt uinteressant. Men i år er bykongen Ole Bjørstorp gået solo med en ny borgerliste i protest mod at blive vraget som socialdemokratisk spidskandidat. Valget i Ishøj bliver derfor først og fremmest en test af, om den socialdemokratiske dominans i Ishøj har været båret af partiet eller af Bjørstorp.Hvis han får flertal sammen med de borgerlige er frygten hos Socialdemokraterne, at partiet kan miste borgmesterposten i noget der bliver kaotiske konstitueringsforhandlinger. Men socialdemokratiets spindskandidat Merete Amdisen er storfavorit til at snuppe borgmesterposten. Her er der størst chance for ‘den utænkelige overraskelse’:Det sker, at et kommunevalg leverer de utænkelige overraskelser. I år er der særlig grund til at kigge til Fyn, hvor to af de største nye talenter stiller op.Odense:I Odense stiller Venstre med det der betegnes som et af partiets største nye talenter Christoffer Lilleholt (søn af tidl. minister Lars Lilleholt), som forsøger at skabe sensationen ved at vippe den socialdemokratiske Peter Rahbæk Juel. Ud fra valgdata ser opgaven næsten umulig ud, men Venstrefolkene ser en stor stjerne i Christoffer Lilleholt, og skulle det lykkes ham at fravriste borgmesterposten fra Peter Rahbæk Juel vil det ganske enkelt være en af de største sensationer i årtier og en nye potentiel Venstre-høvding vil være født. Men det vil også være interessant, hvis Christioffer Lilleholt kan styrke den borgerlige blok markant, for dermed kan Odense komme i spil til kommunevalget i 2025.Nyborg:I Nyborg er det Socialdemokratiet, som kan skabe den store overraskelse med det der betegnes som et af partiets store talenter Sonja Marie Jensen som spidskandidat. Selvom Nyborg ikke kan måle sig med Odense, så vil det også her være lidt af en sensation.