Kommunernes samarbejde med den private sektor falder til trods for corona-indsats

Del artiklen:
Indikatoren for kommunal samarbejde med private leverandører er faldet siden 2019. - Rød farve angiver de kommuner der konkurrenceudsatte mindst i 2019, men i 2020 var der yderligere et fald. Læs hvad der er op og ned.
Indikatoren for kommunal samarbejde med private leverandører er faldet siden 2019. - Rød farve angiver de kommuner der konkurrenceudsatte mindst i 2019, men i 2020 var der yderligere et fald. Læs hvad der er op og ned. - Foto: SH-grafik

Trods massiv indsats for at holde hånden under erhvervslivet falder andelen af opgaver, som private virksomheder løser for kommunerne, for tredje år i træk. I kroner svarer det til, hvad regeringen har afsat til grøn udvikling af landbruget. Tendensen bekymrer Dansk Industri.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Med al den tale der det sidste år har været om, at regeringen og kommunerne vil holde hånden under erhvervslivet, skulle man tro, at det nogen har kaldt historiens største offentlig-private samarbejdsprojekt, har skabt en massiv værdi.

Hos Djøf er Hanne Fugl Eskjær, der er formand for Offentlige Chefer og Henrik Funder, der er formand for Djøf Privat ikke i tvivl:
”Under corona-krisen har vi set værdien af et tæt og stærkt samarbejde mellem private firmaer og den offentlige sektor,” skriver de i et indlæg i Djøfbladet.

De skriver videre, ”Corona-krisen har med al tydelighed vist, at den offentlige og private sektor sammen spiller hinanden bedre.
Men hvor stor er værdien af samarbejdet og har de to parter spillet hinanden bedre?

Antallet af opgaver falder fortsat

Det er her kommunernes regnskaber bliver interessant læsning. Det gik nemlig ikke for godt i forvejen med det offentlig-private samarbejde. Det fremgår af en analyse, der udkom i foråret 2020.
Her viste analysen, at vi var inde i en faldende kurve, så hvordan ser det så ud med året 2020, hvor der for alvor blev sat sejl, når det kom til offentlig-privat samarbejde?

Læs også:
Konkurrenceudsættelsen står negativt stille i kommunerne

Kommunernes regnskaber er netop offentliggjort af Danmarks Statistik og her viser beregninger fra Dansk Industri, at kommunernes samarbejde med private virksomheder faldt med 0,2 procentpoint fra 2019 til 2020.  Det matcher Konkurrence- og forbrugerstyrelsens rapport fra januar 2021, som vi tidligere har gennemgået her på OPS-Indsigt.

Koster 700 millioner kroner

null

0,2 procentpoint lyder ikke af særligt meget, men svarer til en værdi på 700 millioner kroner eller ligeså meget som Muhammad-tegningerne kostede for eksporten i 2006 eller det beløb Regeringen for nogle dage siden annoncerede, at den ville afsætte til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet frem mod 2030.
Der er altså tale om et betragteligt beløb, hvor opgaverne kunne være løst af private virksomheder endda med potentiale for, at de blev løst billigere.

Havde forventet et bedre resultat

Samlet set betyder det, at efter ti år med små stigninger går kommunernes samarbejde med private virksomheder nu for alvor den forkerte vej. Andelen af opgaver, som kommunerne får løst af private virksomheder, er faldet med 0,7 procentpoint siden kurven begyndte at knække i 2017.

”Ærlig talt, så havde vi forventet et andet resultat, særligt efter al den positive omtale det offentlige private samarbejde har haft fra regeringen, hvor der er sendt klare signaler til kommunerne om mere samarbejde, fordi de private virksomheder står i en vanskelig situation,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri til OPS-Indsigt.

Han finder det er meget bekymrende, at faldet fortsætter, fordi man historisk set har haft offentlig-privat samarbejde, som har givet Danmark en styrkeposition, der har bidraget til at skabe både arbejdspladser, eksport, vækst og udvikling.

”Men de senere år har vi set både flere hjemtagninger, og nogle steder tendens til at det offentlige lukker sig om sig selv. Den udvikling bør vi få vendt for Danmarks skyld”, siger han. 

Læs også:
Hjemtagning giver budgetoverskridelser i flere kommuner

Nedgang hos næsten halvdelen af venstre-kommunerne

Dykker man ned i tallene fra DI`s analyse må man konstatere, at faldet ikke kun er på et område, men at der er nedgang på flere store hovedområder, hvad enten det er inden for sundhed og velfærd eller et område som vej og park.

Ser man på fordelingen i forhold til borgmesterparti. (næste grafik) Så kan man blandt andet iagttage, at Venstre som normalt er et af de partier, der sætter det offentlig-private samarbejde højt på dagsordenen, har borgmesterposten i lidt over 30 procent af de kommuner, der er gået ned i det Private Leverandør Indeks (PLI). 
Det svarer til nedgang i næsten 50 % af de venstreledede kommuner. Hos de socialdemokratisk ledede kommuner er det godt 65 procent, som til trods for regeringens massive appeller har trukket i en negativ retning 

null

Der er leveret på anlægsdagsordenen, men..

Anlægsområdet er et af de områder, der gang på gang er talt op under corona og her kan man af kommunernes regnskaber se, at de har haft travlt, efter regeringen i foråret 2020 suspenderede kommunernes anlægsloft for hele året. Regnskabstallene viser, at tre ud af fire kommuner brugte mere på anlæg end de oprindeligt havde budgetteret i 2020.

Læs også:
Tre ud af fire kommuner overgik anlægsbudgettet i 2020

Det glæder naturligvis også i Dansk Industri. ”Der er leveret på dagsordenen med hensyn til anlæg, men der er blot den udfordring, at det er engangsopgaver, hvor det som også batter, er blivende og vedvarende opgaver over flere år,” siger Jakob Scharff.

Men kommunerne skal ikke kun gøre det for virksomhedernes skyld, der er også et stort potentiale i offentlig-privat samarbejde for kommunerne, mener Jakob Scharff.

”Både kommuner og virksomheder vinder på samspillet, der både bidrager til at udvikle og effektivisere den  offentlige sektor, sætte fart i den grønne omstilling og give danske virksomheder endnu bedre forudsætninger for at eksportere produkter og løsninger. Vi skal derfor væk fra automatreaktionen om, at alt er bedre, hvis den offentlige sektor står for det. Det er nemlig ikke korrekt og adskillige eksempler viser det”, siger han.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her