Der blev travlt med byggesagerne i mange kommuner, efter regeringen i foråret 2020 suspenderede kommunernes anlægsloft for hele året. Regnskabstallene viser, at tre ud af fire kommuner brugte mere på anlæg end de oprindeligt havde budgetteret i 2020. Fem kommuner har trykket særligt hårdt til anlægsudgifterne, og har brugt mere end det dobbelte i forhold til budgettet. Det suspenderede anlægsloft har da også tydeligt påvirket kommunernes samlede anlægsresultat, hvor kommunerne i alt har brugt mere end tre milliarder mere end budgettet. Kommunernes samlede anlægsudgifter endte på 21,9 milliarder kroner med udgangspunkt i et PL-korrigeret budget på 18,8 milliarder kroner. Dermed er afvigelsen fra budgettet hele 16,1 procent.Fredericia har brugt mest Morsø, Fredericia, Hedensted, Haderslev og Lejre har banket relativt mest til budgettet, og har alle haft anlægsudgifter i 2020, der var over dobbelt så høje som budgettet. Ser man i stedet på afvigelsen i kroner per indbygger, er Fredericia med længder den kommune, der har brugt mest på anlæg i forhold til budgettet. I alt har kommunen brugt 600,3 millioner kroner på anlæg med udgangspunkt i et PL-korrigeret budget på 226,4 millioner kroner. Det betyder, at kommunen har brugt 7.277 kr. pr. indbygger mere på anlæg, end man havde budgetteret med at bruge.Dermed har Fredericia også den højeste anlægsudgift per indbygger i landet på 11.683 kroner. I den modsatte ende af skalaen havde Dragør i 2020 anlægsudgifter for 1.172 kroner per indbygger. På landsplan brugte kommunerne 3.753 kroner per indbygger på anlæg, hvilket er 521 kroner mere end budgettet.(Artiklen fortsætter under kortet)
Stor vækst i forhold til 2019Kommunerne løftede i alt anlægsudgifterne i 2020 med 3,55 milliarder kroner i forhold til 2019 i 2020-PL, svarende til en vækst i udgifterne på 19,4 procent. Her indtager Fredericia igen den suveræne førsteplads for største vækst i forhold til 2019 i både procent og i kroner per indbygger.Høje-Taastrup, Billund, Halsnæs og Lejre udgør den resterende del af top fem, når man ser på største vækst i anlægsudgifter per indbygger i forhold til 2019. Se i kortet her, hvor meget hver kommunes anlægsudgifter har udviklet sig i 2020 i forhold til 2019.
Fakta – Sådan har vi gjort:For hver kommune har vi fra REGK11 og BUDK1 trukket anlægsudgifterne i bruttotal for hovedkonto 0 og hovedkonti 2-8. Tallene er trukket for regnskabet i 2020 og 2019 samt budgettet i 2020. Herefter har vi fra BUDK32 og REGK31 fundet bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion 0.25.19, som er blevet trukket fra de ovenstående hovedkonti.Herefter har vi haft et samlet tal for anlægsudgifterne i hver kommune ifølge budgetterne og regnskaberne. Budgetterne for 2020 er blevet justeret med den nedjusterede PL-regulering fra økonomiaftalen fra sommeren 2020, og kommunernes samlede budgettal er derfor blevet ganget med 0,996.
Herefter har vi set på hver kommunes afvigelse i regnskabet i forhold til det PL-korrigerede budget og det PL-korrigerede regnskab for 2019. Afvigelsen er fundet i både 1.000 kroner og i kroner per indbygger. For kroner per indbygger er det opgjort i forhold til folketallet først i tredje kvartal for henholdsvis 2019 og 2020, fordi det angiver folketallet midt i året, og må derfor antages at være det mest korrekte for at få et gennemsnitligt folketal for hele året.
