Kan det passe, at de private får færre påbud end de offentlige?
Ja det kan det godt, men det fuldt forståeligt, hvis man som læser med interesse for debatten om privat versus offentlige sociale tilbud bliver forvirret, da det kun er ganske få dage siden, at Radio 4 og en række andre medier havde den modsatrettede overskrift.Nemlig: “Private botilbud får flere påbud end offentlige.”
Forklaringen er den, at Radio 4 i en undersøgelse har grupperet alle private botilbud i en klump og ikke set på om der var tale om selvejende og fonde, altså dem vi kender som ikke-kommercielle eller ”rigtigt private” – den gruppe vi også kender som de kommercielle.
Blander man de to grupper sammen får man ganske rigtigt det resultat, at de botilbud som befinder sig uden for den offentlige sektor, får flere påbud. Det fremgår tydeligt af de data som OPS-Indsigt har fået fra Radio 4, der har haft det store arbejde med at indhente aktindsigt hos de fem socialtilsyn.
Her har Radio 4 blandt andet spurgt ind til, hvor mange påbud de enkelte socialtilsyn har givet det sidste år.Har kan man så med en vinkel, hvor man kun har to kategorier en offentlig og en privat, få det resultat, at over 60 procent af påbuddene fra myndighederne i de seneste opgørelser fra Socialtilsynene er tildelt de private botilbud.
Men det er lidt at blande pærer og bananer, hvis man lader selvejende ikke-kommercielle og private kommercielle indgå i samme kategori. Det giver ganske enkelt et upræcist billede. Det passer givet nogle af debattørerne i den aktuelle debat om profit på velfærd, men det er ikke hele sandheden.
Private kommercielle får færre påbud
Skiller man derimod data ad og grupperer dem i forhold til ejerformer som offentlige, ikke kommercielle og kommercielle, ser billedet noget anderledes ud.
OPS-Indsigt har på basis af data fra Radio 4, cvr-registeret, Civilstyrelsen og kommunale hjemmesider, tilsynsrapporter m.v. gennemgået og med rimelig sikkerhed kunnet kategoribestemme hvor påbuddene er faldet ud fra ejerskab. Det vil sige hvilke typer af sociale botilbud, der får hvor mange påbud fra socialtilsynene.
Når man skiller data ad som i tabellen, så har de privat/kommercielle tilbud lidt over en fjerdedel af påbuddene, men det er noget mindre end de offentlige tilbud som tegner sig for god en tredjedel.
Hvis man så yderligere gør det, at man lægger de to grupper af social botilbudsformer sammen, der kan betegnes som non-for-profit, nemlig de offentlige og de ikke kommercielle, så vendes billedet på hovedet. Her bliver resultatet, at næsten tre fjerdedele af påbuddene havner i denne kategori.
Og hvorfor er det interessant?
Jo for det første viser øvelsen, hvor hvor vanskeligt det er at drage en skarp og uangribelig slutning ud fra en enkelt aktindsigt, på det her komplekse område. Her har analyser behov for indgående fag- og sektorviden for at kunne navigere og selv da er det vanskeligt. Dernæst så har vi siden september 2020 har haft en pulserende debat om de kommercielle private botilbud versus de offentlige og selvejende.
Kan man bruge de her tal i debatten?
Spørgsmålet er, kan man overhovedet anvende de her tal og herunder argumentere for, at den ene ejerskabsform er bedre end den anden?
Her skal man huske på, at Socialstyrelsen i de to sidste årsrapporter, gentagende gange inde i deres rapporter har skrevet. ”Det skal understreges, at de absolutte tal umiddelbart ikke kan sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn.”
Man kan altså ikke umiddelbart bare lægge det hele sammen på den måde som Radio 4 og vi her på OPS-Indsigt har gjort i overskriften til denne artikel og så uddrage for firkantede konklusioner. Baggrunden for det hænger blandt andet sammen med en meget forskellig praksis for anvendelse af påbud blandt de fem socialtilsyn, skriver Socialstyrelsen.Det vil sige et påbud er ikke givet efter et ligeså skarpt sæt af regler, som når du køre for stærkt på motorvejen.
Læser man mellem linjerne i Socialstyrelsens rapport fra 2019 er det lige før, at man kan fortolke det således at anvendelsen af påbud er personafhængigt, fra person til person i de fem socialtilsyn.
Men set lidt fra oven, må vi antage at et påbud er en indikation om at et botilbud ikke er helt inde for skiven og set i den optik, ja så har de kommercielle private ikke så mange påbud, som det fremgår af en lang række medier.
Antal påbud varierer over tid
Og her kan man jo så rejse spørgsmålet om der samlet set egentlig bliver afgivet vildt mange påbud set i perspektiv af de tusindvis af botilbudspladser vi har i Danmark?
Man kunne godt have det perspektiv, at det var ufatteligt få påbud, der var faldet det senest år og dermed også for få til, at man egentlig kan sige noget generelt.
Endelig skal man måske se antallet af påbud over en længere periode end et år. Læser man Socialstyrelsens rapport fra 2019, kan man se at lige præcis påbud variere varierer over tid.
Af nedenstående figur kan man se, der i 2., 3. og 4. kvartal 2018 samt 1. kvartal 2019 er givet flere påbud til private tilbud end til offentlige tilbud. I 2019 er der sket et fald i forhold til påbud til de private og en stigning i forhold til påbud til offentlige tilbud, således at der i 3. og 4. kvartal 2019 er givet flest påbud til offentlige tilbud.
Bemærk desuden at Socialstyrelsen også kun benytter, sig af to kategorier offentlig og privat, så det er ikke mærkeligt, at diverse medier falder ned i kompleksitets fælden.
Der lukker næsten lige mange
Ser man på hvor mange, der er lukkede inden for de senest 5 år, så skriver Radio 4, at der de seneste fem år er blevet lukket 26 private tilbud, mens kun 7 af de offentlige er blevet lukket i samme periode.
Når vi tilsvarende skille data ad i offentlige, ikke kommercielle og kommercielle, så ser billede igen lidt anderledes ud og er ikke så skarpt optrukket, som fortalerne for et profit forbud måske kunne ønske sig.
Der er helt klart flere kommercielle der lukker, nemlig 18, hvor der kun er 8 ikke-kommercielle i denne opgørelse. Fortager man samme øvelse som med uddelingen af påbud, hvor man lægger data fra de offentlige og de ikke-kommercielle sammen, ligger fordelingen næsten fifty-fifty mellem de to grupper, med en lille overvægt hos de kommercielle.
Vi får altså ikke den markante forskel, som hvis man bare blander de to kategorier i det private segment og netop det er vigtigt at have sig for øje, da regeringen lige nu forhandler med støttepartierne om et lovforslag om, at de private institutioner fremover skal være selvejende nonprofit-institutioner.
