”Når vi udvikler et udbud, tænker vi på, hvad der kan komme af klagesager. Vi bliver nødt til at gardere os, og derfor designer vi udbuddene med tanke på risikoen for klagesager,” skiver Signe Lynggaard Madsen, der er administrerende direktør for Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) i et debatindlæg hos Udbudsmedia.
Og det er ikke første gang, at hun er ude med den melding. Senest har hun i et interview med IT-Watch sagt “De eneste vindere er advokaterne, som får en rigtig god hyre.”
Hendes indlæg resulterede i en del respons blandt andet fra Netcompany, som kunne genkende den tendens hun peger på. Her foreslår man at gøre det dyrere at klage over udbud. Virksomheden har nemlig oplevet eksempler på chikane-klager, efter eksisterende leverandører har tabt udbud. Derfor bør det være dyrere at klage over udbud, lyder det.
Dansk Industri: Det er for firkantet
Netcompany er ikke de eneste, der oplever den slags, når OPS-Indsigt ringer rundt og spørger til baggrund, er meldingen, ”at der findes mange dårlige tabere.” Om ikke andet så tales der meget om det.
Men der kunne være tale om en voksende trend eller endnu værre en del af markeds-økologien ved udbud på visse områder, alene fordi man kan klage, så klager langt flere end det måske er nødvendigt.
Signe Lyngaard Madsen sammenligner det med, at man vælger at spille Ludo. Vinder man, er alt godt. Men taber man spillet, klager man over spillets resultat. Og når det ikke virker, klager man så over spillereglerne i håb om kunne spille igen og få en chance for at spille sine brikker bedre.
Altså ren chikane. Den præmis køber man ikke i Dansk Industri – DI Digital.
“Det er enormt firkantet og hårdt sat op. Det er meget få klager, som vi har i dag, og tallene viser også, at der rent faktisk er meget få klager, også når vi sammenligner med andre lande. Det er ikke gratis for virksomhederne at klage, det skal man også huske på. Så det er de færreste virksomheder, der har lyst til at lægge sig ud med deres kunder,” siger direktør Rikke Zeberg til IT-Watch
Ku der være noget om snakken?
I Danmark gennemfører vi mellem 2.000-3.000 af hvert år. En mindre andel af disse udbud, godt 4 procent bliver der klaget over til Klagenævnet for Udbud. Det fremgår af analysen: ”Danske klagesager om udbud”, som Konkurrence- og forbrugerstyrelsen udgav i 2018.
Men hvor mange klagesager drejer det sig egentligt om, når vi ser på SKI? Og hvorfor er det egentlig at Signe Lyngaard Madsen rejser denne debat?
Kan hun på en eller anden vis have fat i den lange ende, når hun skriver, at det offentlige er begyndt at designe udbuddene med tanke på risikoen for klagesager?
Det det vil OPS-Indsigt forsøge, at afdække i et kommende interview med Signe Lyngaard Madsen