Når kommunerne hjemtager opgaver, så sker det oftest uden kontrolbud, og i over halvdelen af tilfældene ender det med, at opgaven tre år efter hjemtagelsen fortsat løses af en offentlig udbyder. Det viser en medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, som NB-Økonomi har adgang til. I undersøgelsen har Dansk Erhverv fået svar fra 388 medlemsvirksomheder, som sælger til det offentlige. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire hjemtagelser sker, uden opgaverne udsættes for et kontrolbud. I 23 procent af tilfældene ved den private leverandør ikke, om der har været et udbud, og kun i to procent af tilfældene ved den den private leverandør positivt, at den offentlige har gennemført et kontrolbud i forbindelse med hjemtagelsen. Det betyder med andre ord, at man i langt de fleste tilfælde hjemtager en opgave uden at sikre sig, at den ikke kan løses billigere eller bedre af andre aktører. Markedschef hos Dansk Erhverv, Morten Jung, mener at det er problematisk, at mange opgaver i dag hjemtages uden at man sikrer, at opgaven faktisk løses bedst i offentligt regi.”Hvis man hjemtager opgaver uden at lave et kontolbud, så ved man ganske enkelt ikke, om man får den bedst mulige løsning til prisen,” siger han.I 43 procent af hjemtagelserne svarer de private leverandører, at opgaven hjemtages fordi den offentlige aktør mener, at man bedre kan løse opgaven selv. I 19 procent af tilfældene sker det, fordi den offentlige aktør mener, at man selv kan levere ydelsen bedre. Morten Jung udelukker ikke, at offentlige aktører i mange tilfælde kan være de bedste til at løse opgaven, men han mener, at det skal ske på et oplyst grundlag.”Hvis det offentlige selv, med konktrolbud, løser opgaven bedre til prisen, så er det jo det offentlige, der løser opgaven. Men så ved vi som samfund, at vi har fået den bedst mulige løsning, når der har været et kontrolbud,” siger han. (Artiklen fortsætter under kortet)
Store kommunale forskelle i IKUTal fra Indenrigs- og Boligministeriets Kommunale Nøgletal viser, at kommunerne generelt har konkurrenceudsat færre opgaver over de seneste år. I 2017 udsatte kommunerne under et 27,1 procent af opgaverne med mulighed for konkurrenceudsættelse. I 2019 var det tal faldet til 26,5. Andelen af konkurrenceudsattelse omtales også som indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Mellem kommunerne er der stor forskel på, i hvor høj grad opgaver konkurrenceudsættes, og hvilken vej tendensen går. I Jammerbugt Kommune har man udsat hele 40,1 procent af opgaverne for konkurrenceudsættelse, hvilket var en stigning på 4,3 fra 2017. Modsat havde man i Taarnby Kommune en IKU på 20,5 procent i 2019. For at bryde den tendens, så foreslår Morten Jung, at man i kommunerne skal sætte faste mål for konkurrenceudsættelsen. “I eksempelvis Frederiksberg Kommune, der har man sat et konkret måltal for konkurrenceudsættelsesgraden. Det tror jeg er det, der skal til, så man som samfund sikrer, at vi får de bedst mulige løsninger og den bedst mulige offentlige service,” siger han.Han understreger desuden, at han ikke maner til kamp mellem offentlige og private leverandører. Derfor opfordrer han ikke til, at opgaver blindt skal udliciteres, men mener i stedet, at det offentlige og private leverandører skal blive bedre til at samarbejde om at sikre gode løsninger. “Vi vil gerne væk fra dem og os. Vi vil gerne tale om vi,” siger Morten Jung.
