Selvom der er et kraftigt stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde, så mener 58 kommuner, at man kan have lavere udgifter i 2021 end man havde i 2019, når man kigger på området under ét. Det betyder enten, at kommunerne har formået at vende udgiftsudviklingen, eller at kommunerne igen underbudgetterer området, hvor man i 2018 gik 2,3 milliarder kroner over budgettet, og i 2019 gik 2,2 milliarder over budgettet.Regnestykket er særligt interessant i perspektiv af sagerne omkring kommunernes anvendelse af handicapkonsulenter mhp at reducere i taksterne.
Læs også: Kommuner har sluppet fingeren på pauseknappen og fortsætter brug af handicapkonsulenter
Den største besparelse skal findes i Jammerbugt Kommune, hvor man planlægger at have udgifter til det specialiserede socialområde i 2021, der ligger 13 procent under udgifterne i 2019 (PL-reguleret). Det svarer til en besparelse på omtrent 58 millioner kroner. En anden nordjysk kommune, Morsø, skal ligeledes finde en stor besparelse på 7,7 procent, svarende til 19 millioner kroner i forhold til regnskabet for 2019. I den modsatte ende af skalaen planlægger Halsnæs Kommune den største procentmæssige udgiftsstigning på området, hvor man i alt skal bruge 6,5 procent mere på området i 2021 end man gjorde i regnskabet for 2019, svarende til ekstra 25 millioner kroner. ( Her ser vi bort fra de små ø-kommuner, der skal tages med et særligt forbehold i denne opgørelse, fordi enkelte borgere der tilgår eller frafalder døgninstitutioner kan flytte store procentvise summer fra det ene år til det andet.)Kortet neden for kan bruges i en markedsafdækning eller en del af en forecarst hos eksempelvis kommuner eller sociale botilbud, når man skal lægge strategi for forhandling af taksten for en konkret borger hos en konkret kommune.
Store kommunale forskelleSer man på, hvor meget hver kommune bruger på det specialiserede socialområde, er der meget stor forskel mellem kommunerne. Her har vi taget udgangspunkt i regnskabet for 2019, fordi budgettallene tidligere har vist sig ikke at stemme overens med de faktiske afholdte udgifter på området. Lolland Kommune brugte her næsten 3 gange så meget per voksne indbygger på det specialisere socialområde som Dragør, og over dobbelt så meget som en lang række hovedstadskommuner og kommuner i østjylland. Dermed er det i særligt grad yderkommunerne, der har store økonomiske udfordringer med handicapområdet, hvor især sydsjællandske og nordjyske kommuner står for en meget stor andel af udgifterne på landsplan.
Fakta – Sådan har vi gjort:For hver kommune har vi hentet regnskabsdata for det specialiserede socialområde i 2019 fra Danmarks Statistik.Data er udvalgt på baggrund af den autoriserede kontoplans opgørelser i kapitel 3.5: Social opgaver og beskæftigelse. Udgifter til det specialiserede socialområde dækker over 3.5.2 tilbud til børn og unge med særlige behov; hovedfunktion 5.28 og 3.5.4 Tilbud til voksne med særlige behov; hovedfunktion 5.38. Indbyggertal er ligeledes indhentet fra Danmarks statistik. Data er udvalgt fra opgørelse over folketal fra 3. kvartal i 2019. Indbyggere der indgår i undersøgelsen om prisen pr. indbygger, er alle imellem 0-64 år.
Efterfølgende er det udregnet hvor mange udgifter kommunerne har haft på det specialiserede socialområde pr. 0-64-årig. I gennemsnit er der brugt 11.091 kr. pr. indbygger på det specialiserede socialområde.
For udviklingen fra regnskabet for 2019 til budgettet for 2021 er ovenstående konti ligeledes brugt. Dernæst er den procentvise udvikling i regnskabsudgifterne fra 2019 til budgetudgifterne i 2021 udregnet. Data fra 2019 er pris/løn reguleret til 2021 PL med satserne fra økonomiaftalerne. Den gennemsnitlige udvikling i udgifter til det specialiserede socialområde på landsplan svarer i faste priser til et fald på -0.08% fra regnskab 2019 til budget 2021. Læs hele artiklen på NB-Økonomi – Betalingsmur
Læs også: Sådan budgetterer kommunerne det specialiserede socialområde i 2021
