Borgere og virksomheder bliver inddraget i at udforme Rødovres nye beskæftigelsespolitik. ”Hvis vi skal skabe en beskæftigelsespolitik, der rammer plet – og det skal vi – så er det helt essentielt, at vi inddrager de mennesker og virksomheder, der bliver berørt af den,” siger formand for beskæftigelsesudvalget i Rødovre, Michel Berg (S). Konkret har forvaltningen indtil videre interviewet ti borgere og ti virksomheder. “Det bygger oven på en lang række interviews, vi har lavet i projektet ‘Sammen med borgeren’,” siger jobcenterchef Jakob Duvå til NB-Beskæftigelse. “Det er vigtigt at høre om borgernes mening om mødet med beskæftigelsesindsatsen, så vi kan få et større indblik i den livssituation, borgerne kommer med. Vi har i flere år spurgt de forskellige grupper af ledige, hvad deres forventninger er. Det giver et bedre samarbejde.” Jakob Duvå fortæller, at borgerne blandt andet siger i interviewene, at det er vigtigt at have noget at stå op til og at kende sin sagsbehandler. Virksomhederne vil gerne samarbejde og føler sig forpligtet til at indgå i det rummelige arbejdsmarked. Samtidig vil de gerne have, at kommunen er mere tilgængelige og formidler den arbejdskraft, de har behov for.”Det er en lang række udsagn, der giver politikerne en mulighed for at prioritere nogle retninger,” siger Jakob Duvå.En tredjedel har været låst fast i systemet i mange årDer er løbende 3.000 borgere, der er på offentlig forsørgelse gennem jobcentret. En tredjedel af dem har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Hvor mange, der har været på kontanthjælp i mere end ti eller tyve år, har jobcenterchefen ikke tal på. “En stor del har været i over ti år i systemet. Det er helt oplagt noget, jeg er sikker på, vores politikere vil forholde sig til. Der er nogen, der sidder fast i systemet. De bliver ikke ansat nogen steder,” fortæller Jakob Duvå.I kommunens beskæftigelsespolitik fra 2020 står der, at omkring “560 voksne borgere, der er tilknyttet Jobcentret, har meget langvarige forløb som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller i ressourceforløb. Det er borgere med en historisk lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Oftest uden uddannelse og med markante helbredsmæssige og/eller sociale udfordringer.”Kommunen vil nu gøre en indsats, for at “afslutte de meget langvarige og resultatløse ressourceforløb.” Derudover bliver der indført “nye metoder og øget koordinerende sagsbehandling mellem myndigheder og aktører, hvor målet er at forbedre progressionen i beskæftigelsesindsatsen og ressourceforløbene. Således at varigheden af ressourceforløb kan nedbringes, og flere kan bevilges fleksjob.”
Fra interviews til offentlig høring Interviewene med borgere og virksomheder er første trin i et forløb, der skal inddrage borgerne i at justere den beskæftigelsespolitik for 2021-2022, som kommunalbestyrelsen besluttede i 2020.I april holder kommunen en offentlig høring om et nyt forslag, og først derefter skal kommunalbestyrelsen stemme om det. ”Beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for mange borgere i Rødovre og for deres muligheder for at deltage i samfundslivet og for deres selvforsørgelse. Jeg oplever, at vi i dag har en god dialog med borgere og virksomheder. Jeg håber, at vi gennem udviklingen af en ny politik sammen får sat fokus på, hvor vi kan gøre det endnu bedre,” siger formanden for beskæftigelsesudvalget i Rødovre Michel Berg (S) i en pressemeddelelse fra kommunen. Proces for udarbejdelse af Rødovres nye beskæftigelsespolitikOktober – januar 2020/2021: Social- og sundhedsforvaltningen gennemfører interviews med borgere og virksomheder.Januar – februar 2021: Formulering af beskæftigelsespolitik.Marts 2021: Udkast til beskæftigelsespolitik forelægges beskæftigelsesudvalget med forslag om indbydelse til høringsmøde.April 2021: Udkast til beskæftigelsespolitik drøftes på et høringsmøde.Maj – juni 2021: Endelig politisk godkendelse af Rødovre Kommunes beskæftigelsespolitik.Citater fra formanden for beskæftigelsesudvalget i Rødovre Michel Berg er fra en pressemeddelelse fra Rødovre Kommune. Læs hele artiklen på NB-beskæftigelse
